Der har længe været spekuleret på, hvem der egentlig kontrollerer Joe Biden, som tydeligvis længe har været for senil til at regere USA, og mange har peget på tidligere præsident Barack Obama som manden, der trækker i trådene. Og når det nu snart vil vise sig, at demokraterne må opgive at opstille Biden som præsidentkandidat, hvem skal de så pege på? Meget tyder på, at det bliver Obamas kone, Michelle Obama, som kunne sikre Barack otte år mere som de facto præsident.

Hvis Bidens dukkeførere har haft planer om at eliminere ham, giver de seneste dages begivenheder god mening. Justitsministeriets særanklager, Robert Hur, udsender en aldeles tilintetgørende rapport, der dokumenterer, at Biden er rundt på gulvet og så kognitivt reduceret, at han er ude af stand til at bestride præsidentposten. Det bliver signalet til, at de tidligere Biden-tro og demokratisk-venlige medier pludselig begynder at stille ubehagelige spørgsmål og således i realiteten trækker tæppet væk under den gamle mand. Og for at gøre sagen værre, har nogen åbenbart fået Biden til at kaste sig ud i et pressemøde, som han ellers aldrig holder, fordi han ikke kan svare på spørgsmål. Pressemødet, hvor Biden skulle bevise, at hans hukommelse ikke fejlede noget, blev en katastrofe, idet præsidenten i sædvanlig stil sluttede af med af forveksle Egypten med Mexico.

Man kan kun have medlidenhed med en mentalt svækket mand, der ifølge den tidligere republikanske præsidentkandidat, Vivek Ramaswamy, er blevet lokket i en fælde. Politik er en beskidt disciplin.

I egenskab af at være kvinde og sort kan Michelle Obama vise sig at blive demokraternes ideelle kandidat. Hun siger alt det rigtige og vil have næsten alle medier, storkapitalen, det administrative føderale bureaukrati og den vestlige opinion i ryggen. Donald Trump vil få stort besvær med at slå hende. Hvis han angriber hende for at være globalisternes, krigsmagernes og den herskende klasses marionet, vil han blive beskyldt for racisme, idet hvide mænd ikke kan tillade sig at gå i rette med sorte kvinder.

Således kan USA’s dødedans mod en tredjeverdens-status fortsætte til den bitre ende.