Mens Israel i Gaza-striben kun har et par minutter mere at køre, inden de ankommer grænsen til Egypten, bevæger fronten sig stadig langsommere, og kampene er blevet langt mindre intense. Håbet er at finde skjulesteder, hvor gidsler muligvis stadig er i live. Den resterende ledelse af Hamas i Gaza-striben er blevet et forhandlingskort. Målet er nu at afslutte krigen i syd med færrest mulige tab, mens krigen i nor øges i intensitet.

Dette er ikke kun en lokal konflikt mellem Hamas og Israel. Hele regionen, inklusive Iran og Tyrkiet, er involveret sammen med Norge, USA og EU. Disse sekundære krigsherrer har det nu med at tegne en køreplan for de krigsførende, som de mener vil vise vejen til varig fred i området. Fælles for planen er, at Israel skal stoppe kampen mod Hamas og indlede forhandlinger om en varig våbenhvile og humanitær bistand til befolkningen i Gaza-striben, herunder Hamas. Dette er også Hamas’ hovedkrav for at løslade gidslerne, som muligvis stadig er i live.

Denne politik over for Israel kræver en forklaring. I de seneste årtier har vi været vidne til mange krige og konflikter i denne del af verden. Flere af disse krige, hvor både USA, NATO og Norge har deltaget i bombningerne, har været langt blodigere, mere destruktive og uforsonlige end den nuværende krig i Gaza, som fulgte i kølevandet af den ubeskrivelige terror der blev udført af Hamas mod Israel 7. oktober 2023. Sammenlignet med krigen i Syrien, der kostede over en halv million mennesker livet og fordrev over 12 millioner, viser krigen i Gaza sig at være af den mildere slags, og selvfølgelig lider vi med hver og en af ​​de civile i Gaza, der er uskyldige ofre for Hamas’ brutale krig mod Israel. Alligevel er kritikken af ​​Israels forsvar mod en fjende, der tager dækning bag menneskelige skjolde og gidsler, grænseløs. Forskellen kan kun forklares med, at det er uacceptabelt for kritikerne, at jøder forsvarer sig.

 Hvad er det så, der får politikere og medier over hele Vesten til at foregive, at det er Israel, der overtræder international humanitær lov og  begår krigsforbrydelser og folkedrab, når det i virkeligheden er spørgsmål, der kan rejses mod deres egen adfærd i regionen ? Ved udenrigsminister Espen Barth Eide ikke, at norske luftvåben bombede civile mål i Libyen uden at ane, hvad de ramte? Er det hans embedsværk, der ikke fortæller ham sandheden, eller er det, som vi frygter, at heller ikke han kan tolerere, at jøder forsvarer sig, når de udsættes for en pogrom med den hensigt at udrydde dem?

Faktum er, at Hamas udfører alle sine angreb mod det israelske civilsamfund fra stillinger, der udelukkende er beliggende i tætbefolkede civile områder i Gaza, dvs. fra civile steder såsom hjem, hospitaler, moskeer, legepladser og FN-institutioner. Israel er derfor tvunget til at rette sine militære modsvar mod Hamas mod hjem, hospitaler, moskeer, legepladser og FN-institutioner.  De civile tab i denne krig viser sig at være væsentligt lavere end dem, der var resultatet af de krigshandlinger udført af USA, NATO og Norge i deres krige mod terrorister i andre lande i regionen.

Nu har Sydafrika, af alle verdens lande, anlagt en sag mod Israel ved Den Internationale Domstol i Haag med påstand om, at det er Israel, der begår folkedrab. Bortset fra at anklagen er absurd,  kan vi alligevel forvente betydelig ond vilje over for den jødiske stat pga. hvordan denne domstol i øjeblikket er sammensat. Denne sag kan give Israel en enestående mulighed for at præsentere den hastigt voksende mængde af uigendrivelige beviser for, at det er Hamas, der er skyldig i planlagt folkedrab og krigsforbrydelser, og at Hamas har internationale medskyldige i sine terrorhandlinger og krige.

Terrororganisationen Hamas har haft aktiv støtte og deltagelse fra ansatte i FN-organisationen UNRWA, der  blev etableret i 1949 for at yde humanitær bistand til arabiske flygtninge, og som stadig ikke har formået at gen-bosætte en eneste flygtning. Arbejdet med at finde en værdig løsning af dette flygtningeproblem bør igangsættes som følge af de afsløringer, der er kommet frem efter 7.oktober 2023.

Hidtil har 19 lande og bidragsydere til UNRWA suspenderet deres støtte i afventning af undersøgelsen af ​​forholdet mellem UNRWA og Hamas, som er blevet iværksat på grundlag af beviserne, som Israel har været i stand til at indsamle i Gaza. Norge har i mange år haft en aktiv og omfattende forbindelse med Hamas og er stadig en stor bidragyder til UNRWA. Der bør ske en fuldstændig afklaring af, i hvilket omfang norsk støtte, direkte og indirekte gennem frivillige organisationer, kan have bidraget til at opbygge den militære infrastruktur i Gaza-striben, som Hamas har brugt i sin igangværende krigsførelse mod det israelske civilsamfund. Her bør ingen spares for mistanke om medvirken.

De tusinder af civile og militære ofre for pogromer og terrorkrige i Israel kræver, at undersøgelsen af ​​alt, hvad der gjorde denne katastrofe mulig, offentliggøres. Vi kan ikke leve med mistanken om, at vi som norske skatteydere står tilbage med en del af skylden. Selvom det er et politisk vanskeligt spørgsmål, må vi kræve, at i det mindste Stortinget tager ansvar og fremtvinger et uvildigt og fuldstændigt overblik over den rolle, Norge kan have spillet i optakten til denne tragiske krig. Norge er jo bundet af de traktater og konventioner, der er vedtaget for at forhindre en sådan deltagelse.

Perspektivet inde i Israel skifter nu gradvist fra syd til nord, efterhånden som Hamas besejres. Dette viser tydeligt krigens regionale karakter. Samtidig bliver det stadig sværere at ignorere den dokumentation, Israel har om samarbejdet mellem Hamas, UNRWA og de vestlige medhjælpere.

Du kan finde denne og flere andre artikler på webstedet for Center for Antisemitisme (SMA): https://sma‒norge.no/