100 år efter Lenins død er der grund til at huske ordene: Du skal intet eje og være lykkelig. Ikke bare Lenins ord, men også Blofeld, skurken Schwab og hans konspirerede, angiveligt borgerlige og konservative Børge Brende. Det er utroligt, hvad ytringsfrihed og videregående uddannelse kan frembringe.

Den vestlige civilisation har været baseret på kirke, nationalisme eller patriotisme og privat ejendomsret (mit hjem er mit slot). Der er mange navne; konservativ, højreorienteret, gammeldags, borgerlig.

Bourgeois (borgerlig) betød i sin oprindelige italienske sammenhæng, hvem loven gjaldt. Borgerne boede inden for landsbyens mure på steder, der havde den lokale fyrstes velsignelse. Portene blev lukket hver aften. Enhver, der opholdt sig udenfor (de ikke-bourgerlige), var fredløse.

Bourgeois er blevet brugt til politiske partier, og til holdninger og skikke i samfundslivet, hvor man var borgerlig eller ligefrem småborger. Det var altid lidt usikkert, hvad det modsatte var, da alle dem, der kritiserede de borgerlige, faktisk selv var borgerlige. Det var også svært at vide, om de virkelig var borgerlige.

Den tidligere formodede superborgerlige politiker Kåre Willoch gik for eksempel over til at støtte terrorister (det er svært at adskille palæstinensere og terrorister, da et flertal af dem støtter Hamas). Den angiveligt borgerlige avis Aftenposten støtter også nu terrorister og promoverer utopier som kontrol med klimaet, ubegrænset migration og dekonstruktion af Norge. I ledende stilling.

Vores civilsamfund har været baseret på tre søjler: kirke, nation og hjem. Samfundsudviklingen har betydet, at mange mennesker ikke føler sig forbundet med den traditionelle kristne kultur, de tror, ​​de er friere og tryggere uden. Nutidens moderne mennesker er af den naive overbevisning, at de kan klare sig selv uden guddommelig interaktion. Kristendommen har mistet både status og tilhængere. Den kom under lup under oplysningstiden fra midten af ​​1600-tallet efter alle religionskrige i Europa.

Kristendommen og nogle andre religioner kan siges at være en måde at kontrollere de mørke sider af det menneskelige sind, lidt ligesom ægteskab er et forsøg på at regulere menneskets seksuelle drifter. Under oplysningstiden ville fornuften rive sløret fra sandheden, men i sin ekstreme form vil troen på videnskaben som svar på alt, være en slags lysforurening, der gør det umuligt at se stjernerne og Gud (Scruton, 2006).

Religion er forankret i vores arts behov for enhed, for et territorium, der skal skabes og bevares, og for alle de ofre, der er nødvendige for at overleve. For at forstå religion er det ikke nok at se på dens regler og doktriner, men også forsøge at sammenligne, hvordan et liv med religion adskiller sig fra et uden. Det ser vi i dag med opløsningen af ​​normer og regler, der eksisterer side om side.

Indholdet af religiøse overbevisning kan være vagt, i modsætning til de ceremonier og ritualer, der er faste. Muhammed indså dette og lagde vægt på faste rammer og simple dogmer; én Gud, dommedag og de mange jomfruer for de døde (mænd, kvinder gælder ikke). Og ingen billeder.

I kristendommen mente man, at de guddommelige historier ikke nødvendigvis skulle tages bogstaveligt, men var komplekse allegorier om menneskelig adfærd, hvor historier – også kaldet myter – om menneskers mørke hemmeligheder er forklædt som kosmiske kræfter. I denne forståelse er det ikke myter, misforståelser og eventyr, men udfoldelsen af ​​dybe og mørke erkendelser, der er skjult, men som kan afsløres i religiøs hellighed og nåde.

Religiøs erkendelse opfylder et behov, som opnås via musik eller i billedkunst, en side af kristendommen, der er fraværende i islam. Videnskabelig skepsis og social uro fratager folk deres religiøse behov, og efterlader dem som propper i et oprørt hav.

Nationer består af mennesker som dine naboer, der deler et territorium. Dette skaber behov for en retsforvaltning baseret på et lovgrundlag, som igen er skabt af en politisk proces, og som fører til en fælles identitet, en nation og et “vi” bestående af frie individer og en fri markedsøkonomi. Borgere frem for undersåtter.

God nationalisme består af patrioter, dårlige nationalister ser ned på og er fjendtlige over for alt fremmed. Denne opdeling af et område er umulig uden et fælles sprog, skikke, markeringer og normalt religion. Nationsopbygning fandt sted før og uafhængigt af oplysningstidens og industrialiseringens globale univers.

Europæerne har ingen klar idé om hvor de vil hen.  Vi lever kun i nuet, og derfor taber vi til andre, der har en religion eller ideologi, og som ved, hvor de vil hen.

De fleste muslimer kommer til os med en helt anden bevidsthed om kultur, religion og familie. I det sekulære Europa er religion og familie – hvis de overhovedet spiller en rolle – et anliggende for den enkelte, men i disse kulturer er det noget, der er overladt til klanen. Når både Kongen og Tinget erklærer nationalisme og et fælles “vi”, er nationen tabt. Et land uden grænser, der er kontrolleret, er ikke et land.

Europæiske politikere og især den politiske venstrefløj fremmer bevidst masseindvandring, fordi de ønsker en anden befolkning. Jo mere heterogen en befolkning er, jo mindre vil den være i stand til at udtrykke sig og praktisere ægte demokrati. Når politikere giver statsborgerskab til immigranter, ændrer de sammensætningen af ​​vælgerne, fordi udlændingene stemmer anderledes end de indfødte.

Når man ikke ejer noget og ikke er særligt beskyttet af politi og retsvæsen, så vil man ikke være glad, men man føler sig usikker og meget uciviliseret.

Politikerforagt er en gammel sport. På Churchills tid antog man, at politikere var mere eller mindre foragtelige. Hvis de blev mistænkt for ikke at være så slemme, blev de kaldt statsmænd. Tidligere blev briterne ledet af mænd med karakter, nu af mænd med en hjerne.

Nu ledes vi af snydere uden stor hjernekapacitet. Det er muligt, at du ikke forstår omfanget af tabet af din borgerlige status og private ejendom, før du hører klikket fra låsene i landsbyporten bag dig, og du er overladt til nattens lyde og skabninger.

Jeg er faret vild i den australske vildmark og gik i måneskin langs skovveje og hørte lyden af ​​rovdyr i skoven lige bag mig. Det var ikke rart.

Kan vi stadig blive opmuntrede af Tennyson:

Tho’ much is taken much abides: and tho’
We are not now that strength which in old days
Moved earth and heaven; that which we are, we are;
One equal temper of heroic hearts,
Made weak by time and fate, but strong in will
To strive, to seek, to find, and not to yield.

Køb Sir Roger Scrutons bog «Svindlere, svermere og charlataner» fra Document Forlag her!