Det tyske kristendemokratiske parti CDU mener, at demonteringen af ​​atomkraftværkerne i landet var en fejltagelse og åbner døren for en ny satsning. Dermed tager CDU afstand fra sin tidligere ubestridte dronning Angela Merkel.

I 2011 førte Merkel an til, at Tyskland besluttede at udfase al atomkraft inden 2022. Bagtæppet var ulykken i Fukushima i Japan samme år. Nu indrømmer CDU, at dette var en “fejl”.

– Vi forsøger at rette fejlen, siger den tyske oppositionsleder Friedrich Merz fra CDU til den svenske avis Dagens industri.

Andre vil måske bruge en stærkere betegnelse for beslutningen, som til sidst gjorde Tyskland afhængig af russisk gas. Donald Trump blev til grin i Tyskland, da han i 2018 advarede mod denne forbindelse med Rusland.

Lignende signaler er kommet fra flere andre tyske parlamentarikere. Men kampen mod atomkraft har været en vigtig kamp for tyske miljøorganisationer siden 70’erne, skriver NRK.

Nu hvor fokus er vendt mod klima og CO₂, ser alt lidt anderledes ud, da atomkraft ikke frigiver den frygtede gas, der er nødvendig for alt liv på Jorden.

Den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 og den efterfølgende eksplosion af Nord Stream førte Tyskland ud i en energikrise, som selv 30-40.000 vindmøller ikke kunne gøre noget ved.

Resultatet er en økonomi i tilbagegang, og eurozonens økonomiske lokomotiv måtte vende tilbage til kulkraft.

Svenskerne har også lukket flere atomkraftværker og drømt om, at såkaldt vedvarende energi skulle fungere som en erstatning. Sverige er også i gang med at vende tingene, og vil inden 2035 bygge to nye atomkraftværker.

I januar blev det kendt, at briterne vil foretage den største investering i atomkraft på 70 år.

I Norge er vindkraften stadig den stærkeste i det politiske miljø. Norsk Kjernekraft, der vil bygge atomkraftværker af såkaldte små, modulære reaktorer (SMR), bliver mødt med modvilje på trods af, at de siger, at de kan dække hele investeringen uden en krone i tilskud.

Tyskere, briter og svenskere viser en evne til at genoverveje deres tidligere beslutninger. Foreløbig ser det ikke ud til, at de norske myndigheder følger op.

Læs også:

Debatten om kjernekraft og havvind fortsetter