Jeg havde ikke set anklageskriftet, inden jeg sad i retten. Min forsvarer havde kort gennemgået nogle af punkterne med mig over telefonen for en uge siden. Jeg kunne have forberedt mig bedre og gennemgået anklageskriftet slavisk sammen med forsvareren, men det ville have kostet en hulens masse penge, da man som anklaget betaler for den tid, som forsvareren bruger på sagen. Med bilag så anklageskriftet ud til at fylde langt over 100 sider. Anklageskriftet var af en eller anden grund ikke nummereret, så jeg kender ikke det eksakte sideantal.

Efterhånden som vi kom igennem anklageskriftet i Retten i Aalborg, voksede min selvtillid. Det var tydeligt, at anklagemyndigheden ikke havde nogle tekniske beviser – spor på elektroniske enheder, IP-adresser eller andet – der kunne knytte mig til de fire Muhammed-memes, som jeg var anklaget for at have postet på Facebook.

Efter års efterforskning, to ransagninger og beslaglæggelse af tre personers elektroniske enheder af hvilke man beholdt hovedparten af enhederne i et år havde Nordjyllands Politi ikke frembragt nogle beviser, der var alene fire indicer på Facebook.

Jeg må indrømme, at jeg sad og fik en ret klar fornemmelse af, at jeg ikke kunne blive dømt på det grundlag. Den antagelse viste sig at være både hoven, overdrevent optimistisk og decideret idiotisk. Som et familiemedlem sagde det dagen inden retssagen: “Glem det. Du er dømt på forhånd.” Vedkommende havde desværre fuldstændig ret.

Selvom det er ufortjent, havde jeg stadig en smule tiltro til det danske retsvæsen. Og derfor blev jeg også kortvarigt chokeret og skuffet, da jeg blev dømt.

Jeg følte ikke, at bevisbyrden var løftet, og at en frifindelse derfor var det oplagte resultat, så da jeg hørte, at dommeren sagde skyldig, udvandrede jeg fra retssalen (man er ikke forpligtet til som anklaget at høre kendelsen). Min udvandring fik dommeren til at speede sin domsafsigelse op. Sandsynligvis ud fra den betragtning at han ville nå at afsige hele kendelsen, inden jeg var ude af døren.

Dommeren sagde noget med tre måneder. Men jeg fik ikke fat i mere, da der samtidig med min exit lød en beklagelse fra en af tilhørerne. Jeg troede i første omgang, at det muligvis var ubetinget eller delvist ubetinget fængsel. Men en journalist fra TV 2 ringede mig op i går aftes og fortalte, at dommen ifølge Mads Brügger fra Frihedsbrevet var tre måneder betinget. Dette må stå til troende, indtil jeg har talt med min advokat.

Advokaten har endnu ikke ringet til mig. Måske blev han forarget over, at jeg udvandrede. Tag ikke fejl. Forsvareren er trods alt en del af systemet.

Jeg kom ud på gaden foran retten og var stadig noget chokeret og mismodig. Men i dag efter en god nats søvn – nu får man aldrig en god nats søvn, når man er 53, fordi man mindst én gang skal op at pisse (det var også tilfældet i nat) – svang jeg mig her til morgen ud af sengen (det gjorde jeg så heller ikke, da min ankel poppede ud af led og tilbage igen i begyndelsen af december og stadig er hævet og øm – ikke mindst fordi min praktiserende læge har nægtet at udskrive flere dololer), men jeg kom på benene, og jeg er fuld af optimisme og virkelyst. Kort sagt en mand, der har både mod på og evne til at gøre storslåede ting.

Hvorvidt jeg anker sagen, vil jeg vente med at tage stilling til, indtil jeg har talt med forsvareren og set dommen. Men følelsen i går, hvor jeg havde lyst til at lukke og slukke, er som den sne, der lå højt i Aalborgs gader for en uge siden, vasket helt væk.

Jeg kommer til at skrive mere om retssagen herunder, hvad jeg egentlig er blevet dømt for.

På billedet poserer jeg med et af de fire memes, jeg blev dømt for at poste på Facebook. Memet er let censureret med gaffertape. Memet var ledsaget af følgende billedtekst på Facebook:

“Chefredaktør fra Den Uafhængige: Her er Muhammedtegningen, som vi ikke viser

Der har været lidt uklarhed om, hvilke Muhammedtegninger, som onlinemediet Den Uafhængige ikke vil fremvise, fordi journalisterne ikke vil krænke muslimer.

Her viser chefredaktør Asger Juhl, hvilken Muhammedtegning det drejer sig om, så der ikke opstår misforståelser.”

Det er god og ikke mindst relevant satire.

Jeg nægter mig skyldig i at have fremstillet memet og postet det på Facebook.

Til Frihedsbrevet har jeg givet min fortolkning af memet:

“Uwe Max Jensen mener, at satirikeren formentlig har haft gang i en slags dobbeltsatire.

“Memet gør jo også grin med det faktum, at Den Uafhængige jo faktisk fik noget opmærksomhed på det her (at Den Uafhængige fjernede et foto og en video af vært Steffen Larsen, hvor han stod med et skilt med Jyllands-Postens 12 Muhammedtegninger, red.) . Og så udnytter Asger Juhl den opmærksomhed til at stå og betle med sit skind og bede om penge,” siger han.

“Sådan som jeg læser satirikeren, er det sådan en dobbeltsatire, fordi den både gør grin med, at de (Den Uafhængige / Asger Juhl, red.) har fjernet muhammedtegningerne, men den gør jo også grin med Asger Juhls pengeindkradsning. Som satire synes jeg, at det er helt inden for skiven. Jeg synes faktisk, det er rigtig morsomt.””

Se også
Idag sänds rättegången mot internationellt utställde konstnären Uwe Max Jensen