Tirsdag besøgte Kong Harald “Faktisk.no” i Pressens hus. Kongen og kongehuset er således knyttet til en desinformationskrig, der omfatter de nuværende magthavere. Det er en risikabel strategi, der kan give bagslag på kongehuset. Kongehuset skal være hævet over politik, men her går det direkte ud i en krig om, hvem der har ret til sandheden i de vestlige samfund.

I forbindelse med den manglende kondolence til Israel efter 7. oktober sagde kong Harald, at det ikke var ham, der bestemte. Vi vil gerne tro, at noget af det samme gør sig gældende i denne sag. Nogle beslutter, at Kongen, er ham der “velsigner informations-våben”. Faktisk.no har vist sig at stå for interventionisme, både overfor Kina i covid-19-pandemien, mod Israel efter 7. oktober, og mod højrefløjen og Trump.

Faktisk.no er ejet af de store mediehuse. Der findes lignende fakta-tjekkere i de fleste vestlige lande, og de har samme opgave: Skab en illusion om, at mainstream-medierne ved, hvad der er falsk, og hvad der er sandt. Det har gentagne gange vist sig, at det er begreber, der er våben i en ideologisk krig.

Da Vesten gik i krig i Afghanistan og senere Irak, blev det sagt, at de skulle påvirke muslimske hjerter og sind. Den kamp blev opgivet. I stedet vil man påvirke sine egne borgeres sind, og det sker ved hjælp af organisationer, ingen har hørt om før: fonde, organisationer, foreninger med almindelige navne, der er knyttet til myndigheder. De er bemandet af “eksperter” og “forskere”, ingen har hørt om før. Men vi skal tro på, hvad de siger. Medierne kommer med værdi-ansættelser. De kræver, at vi “tror”. Dette er nyt. De er ikke længere uafhængige, men udgør en del af det, vi nu ved er en sikkerhedsstruktur.

Norge vedtog for nylig en lov, der gør det muligt at retsforfølge norske statsborgere for at være indflydelses-agenter for en fremmed magt. Rusland er den mest sandsynlige kandidat.

Selv under den kolde krig var der ingen sådanne love. Den gang nøjedes man med spionage.

Hvordan beviser man indflydelse? Denne lov er konstrueret på skroget af Russiagate i USA, hvilket viste sig at være en falskhed, en sammensværgelse betalt af Hillary Clinton. De norske medier har ikke bragt sig til at afsløre dette forsøg på at stjæle valget i 2016, ligesom de heller ikke har dækket al svindelen i 2020.

De norske myndigheder og medier ønsker at være den klogeste dreng i klassen, også når det kommer til integration i det administrative og deep state.

Kong Harald og kronprins Haakon besøgte tirsdag Faktisk.no-redaktionen, som afslører indflydelse og desinformation rettet mod nordmænd.

Kampen mod løgne og falske nyheder var noget, kongen tog op flere gange i sidste års nytårstale. Han understregede derefter vigtigheden af ​​at tale sandt og påpegede, at vi ikke kan tage fred og frihed for givet.

Faktisk.no blev etableret i 2017 som Norges eneste uafhængige faktatjekorganisation. Det er ejet af flere medier og har kontor i Pressens hus i Oslo.

Kongen og kronprinsen blev modtaget af ansvarlig redaktør Stian Eisenträger i Faktisk.no og Oslos borgmester Anne Lindboe.

Under tirsdagens besøg hørte kongen og kronprinsen blandt andet, hvordan Faktisk.no arbejder med at verificere nyheder fra krigene i Ukraine og Gaza. (NTB)

Netop begrebet falske nyheder er problematisk for pressens rolle. Alle ved, at noget, der kan være falsk den ene dag, viser sig at være sandt den næste dag.

Men måden, hvorpå ordet desinformation og misinformation bruges, er noget meget mere end individuelle historier. Der er hele systemer. Myndighederne siger: Stol på os!

Man forsøger simpelthen at tage patent på virkeligheden.

Men der er stor modstand derude. Tidligere PST-chef Hans Sverre Sjøvold omtalte dette som “statsfjendtlig” aktivitet, et begreb som er hentet fra det gamle DDR.

Køb “Hvordan myndighederne bluffede os” af Robert Malone!