Svenske virksomheder bliver kapret og brugt som finansieringskilde af de kriminelle bander. Men offentlige virksomheder er også ramt af de såkaldte velfærdsforbrydelser, som er vokset til et stort og dyrt problem i Sverige. Det fremgår af rapporten Kriminelle iværksættere – en undersøgelse af organiseret kriminalitets forbindelser til erhvervslivet, som blev offentliggjort tirsdag.

Den svenske voldsudvikling har fået international opmærksomhed og den negative udvikling har givet anledning til begrebet “svenske forhold”. Men de kriminelle banders aktiviteter handler ikke kun om magt og brug af vold, men i høj grad også om økonomi. De kriminelles økonomi er traditionelt knyttet til kriminelle områder som narkotika- og våbenhandel, men rapporten beskriver, hvordan organiseret kriminalitet også bliver involveret i svensk erhvervsliv gennem formelle opgaver og kriminelle forhold.

Rapporten er bestilt af Stockholms Handelskammer og skrevet af Amir Rostami, professor i kriminologi og Hernan Mondani, lektor i sociologi. Den har til formål at belyse og diskutere de risici og udfordringer, som erhvervsdrivende og samfundet som helhed står over for, og inden for rapportens 87 sider forsøger de at forklare både, hvordan den kriminelle økonomi ser ud i dag, hvilke risici og udfordringer erhvervsdrivende står over for, samt forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.

Forskerne har undersøgt 12.768 personer, som politiet klassificerer som kriminelle, og resultaterne er opsigtsvækkende. Under undersøgelsen dukkede tæt på 22.000 unikke organisationsnumre op, lige fra enkelte virksomheder, aktieselskaber til forskellige foreninger. Hver tredje kriminel, 33,8 pct., har haft erhvervsmæssigt engagement, for eksempel som bestyrelsesmedlem. Mere end hver tiende kriminelle, 12,3 pct., har haft beskæftigelse i “socialt følsomme erhverv” som retsvæsenet, sundhedsvæsenet, skattevæsenet, medierne, de sociale myndigheder, forsikringsselskaber, banker og sikkerhedsbranchen. Kriminelle kan endda arbejde som politibetjente eller advokater eller som folkevalgte politikere.

– Organiseret kriminalitet er indlejret i store dele af samfundet. Man skal ikke tro, at det er isoleret til unge mænd, der tager stoffer og skyder hinanden, siger kriminologiprofessor Amir Rostami til Aftonbladet.

– Det er meget alvorligt. Der vil være en tillidskrise til statens evne til at håndtere disse forbrydelser. Det er hverken godt for staten eller borgerne.

Den kriminelle økonomi i EU anslås at beløbe sig til mellem 92 og 188 milliarder euro om året, mens overskuddet fra den kriminelle økonomi i Sverige skønnes at ligge på mellem 100 og 150 milliarder svenske kroner om året.

Rapporten har opdelt de undersøgte kriminelle i underkategorier og konstateret, at de fleste personer med tilknytning til virksomheder var i kategorierne motorcykelbander og mafia (kriminelle klaner), men mange forbindelser til virksomheder blev også fundet i de kriminelle bander.

Andelen af ​​personer født i Sverige inden for hele den organiserede kriminalitet i undersøgelsen udgør 66,3 pct., men undersøgelsen nævner ikke andelen af ​​de undersøgte, der har indvandrerbaggrund.

Forfatterne mener, at den nye kriminalitet er mere raffineret og kompleks end tidligere, og at der derfor er brug for flere forskellige typer af løsninger. Det er ikke længere nok at øge de økonomiske bevillinger til politi og retsvæsen. De peger især på behovet for en klar samarbejdsstruktur, hvor erhvervsliv og myndigheder arbejder sammen mod organiseret kriminalitet, for eksempel ved at etablere såkaldte brancheråd og fremme intern branchekontrol. En anden konklusion er, at den svenske model for overenskomster er beskyttet for at modvirke kriminalitet på arbejdspladsen og udnyttelse af mennesker.

Køb “Dumhedens anatomi” af Olavus Norvegicus! Køb e-bogen her.

Køb billetter til læsermødet med Mikael Jalving stærk>!

< /a>