Kommentar

Det endelige resultat af mandagens republikanske primærvalg i Iowa, som traditionelt er den første stat, der stemmer, foreligger ikke, mens dette skrives. Alligevel står det klart, at Donald Trump med ca. 51 pct. af stemmerne har vundet en overvældende sejr over sine rivaler, Ron DeSantis (21 pct.) og Nikki Haley (18 pct.).
Den fjerde republikanske kandidat, Vivek Ramaswamy, opnåede kun 7 pct. og meddelte allerede på valgaftenen, at han indstiller sin kampagne for i stedet at støtte Trump. Ramaswamy fortæller også, at han vil optræde sammen med Trump ved et valgmøde i New Hampshire, hvis primærvalg finder sted den 23. januar.
Valget i Iowa er bemærkelsesværdigt ved, at Trump med sine 30 pct.points forspring over DeSantis har opnået den største sejr over sin nærmeste udfordrer, der nogensinde er målt ved et republikansk primærvalg i staten. Den tidligere rekord stammer fra 1988, da senator Bob Dole opnåede et forspring på 12,8 pct.point.
Et andet opsigtsvækkende resultat er, at Trumps tilslutning blandt kvinder (54 pct.) var større end det samlede resultat. Det har ellers været den almindelige antagelse, at Trump havde besvær med at tiltrække kvindelige vælgere.
Valget må komme som en bitter skuffelse for DeSantis og Haley, som tilsammen havde brugt $72 millioner i forsøget på at sikre sig sejren. Måske særligt for Haley, der har promoveret sig som Trumps egentlige udfordrer, men altså må nøjes med en tredjeplads. Hun ser nu frem til valget i New Hampshire, hvor hun har langt bedre chancer for at hugge ind på Trump.
Mens stadigt mere tyder på, at Donald Trump ender med at blive det republikanske partis præsidentkandidat ved valget i november, bliver demokraternes og den venstredrejede presse mere skinger i deres angreb på den tidligere præsident. Joe Biden forsømmer ingen lejlighed til at beskylde Trump for at være en fare for demokratiet. Han er nærmest fascist for ikke at sige en ny Hitler, må man forstå.
Op til primærvalget bragte venstrefløjens flagskib, New York Times, er lederartikel, som i stærke vendinger advarede vælgerne i Iowa mod at støtte Trump, som avisen beskyldte for at udgøre en ”unik fare”. ”Hr Trump adskiller sig nu fra resten af de republikanske kandidater … gennem sin foragt for retsstaten (the rule of law)”, meddelte lederen. Det fremgår ikke, hvad avisen bygger denne beskyldning på, da Trump ikke på noget tidspunkt har bebudet, at han vil tilsidesætte den amerikanske forfatning.
Demokraterne sætter nu deres lid til, at Trump bliver dømt for en af de talrige forbrydelser, som demokratiske anklagere med støtte i Justitsministeriet beskylder ham for. Og denne ”lawfare” (forsøget på at bruge ordensmagten og retsvæsenet som politisk instrument) kan meget vel vise sig at bære frugt.
En meningsmåling blandt Iowas republikanske vælgere viser, at 64 pct. stadig ville stemme på Trump ved præsidentvalget, selv om han skulle blive dømt for en forbrydelse, mens 34 pct. i så fald ville undlade at stemme på ham.
Hvis dette scenarie holder stik, kan Trumps forskellige retssager ende med at koste ham og republikanerne sejren, og det er naturligvis også årsagen til de mange opdigtede anklager.
Fra nu af vil demokraterne og Den Dybe Stat, som Trump har lovet at demontere, gribe til ethvert middel for at holde ham fra magten – inklusivt et militærkup (som jeg vender tilbage til i et andet opslag).