Kommentar

Da datteren til en af ​​partiet Rødts seniorer kommer ind i en direkte tv-udsendelse, melodi-grand-prix, har de vist deres sande ansigt. For det første skal vi anvende udtrykket yderst til venstre som en selvfølge. I USA kaldte de sig selv social-retfærdighedskrigere: det var kendetegnet ved, at de havde et kald, der fik dem til at stå over andre. Også på spørgsmålet om statens voldsmonopol.

I 60’erne kaldte studenter-radikale i SDS og Black Panthers politifolk for “svin”, det kom ind i sproget og skulle være sjovt. Black Lives Matter var arvtagere til Black Panthers og havde sloganet: Pigs in a tæppe Fry Them like bacon. The Black Panthers troede på væbnet konfrontation med politiet. Mange blev dræbt.

Spol frem til Obama og BLM: Nu var det politiet, der var i defensiven. I maj 2020 var sloganet Defund the police og det kom fra Demokraterne og blev støttet af blandt andre Kamala Harris. Det var en del af en kampagne mod retsstaten i USA finansieret af især George Soros, som forstod, at han gennem statsadvokater kunne vælte juridisk praksis i USA: De kriminelle blev omdefineret som ofre for social struktur. Vi ser det samme mønster i Skandinavien. Det er synd for dem, der begår vold og er kriminelle. Det er synd for dem, der er parasitter på samfundet.

Mark Levin siger, at Demokraterne kom fra slaveriet og var slave-ejernes parti og nu er den-nye-racismes-parti. Han siger, at det nye Demokratiske Parti hader USA. En korsvej var, da the Squad blev valgt til kongressen. De fik Trump, men de fik også for første gang folk med mellemøstlig baggrund, som var åbenlyst antisemitiske, som Rashida Tlaib og Ilan Omar.

Nancy Pelosi og Chuck Schumer lod dem være styremændene. Venstrefløjen i Demokraterne fik lov til at omdefinere, hvad det vil sige at være progressiv til anti-liberal og dermed anti-amerikansk. Antifa fik lov til at løbe løbsk. Antifa er meget som nazisternes SA, Sturmabteilung. De er klædt i sort og er maskerede og bruger slagvåben.

Joe Biden har brugt Charlottesville utallige gange. En samling af den yderste højrefløj forsøgte at forhindre fjernelse af en statue. Trump var sablet ned for at sige, at der var gode mennesker på begge sider. Men Biden fordømte aldrig Antifa. Selv FBI-direktør Chris Wray siger, at Antifa er en idé. Det var Demokraternes version, og det betød legitimering af udenom-parlamentarisk vold.

Udenom-parlamentarisme

Her er vi ved kernen: Udenom-parlamentarismen blev grunlaget for SUF og senere AKP. Man skulle ikke deltage i det borgerlige parlament. Bordet ville fange. Da Erling Folkvord kom ind i Rødt, havde han mandat til at bryde tavshedspligts-reglerne, når det var nødvendigt.

Kommunisterne havde udenom-parlamentarisk politik til fælles med nazisterne, som kaldte Rigsdagen for en slagsmåls-klub.

De udviste i virkeligheden foragt for folkestyret. De påkaldte et andet folk og et andet fællesskab. Men Arbejderpartiet er ikke kommet overens med denne revolutionære, voldelige tradition. Støre sagde først i 2022, at Rødt havde bagage, der umuliggjorde regerings-deltagelse.

Den yderste venstrefløjs centrale værdi og projekt er befrielse. De står i traditionen fra den franske revolution, som endte i blodsudgydelser og Napoleons diktatur.

Men den yderste venstrefløj har en mærkelig dikotomi, en splittelse i sindet: De er for befrielse, men beundrer samtidig de autoritære ledere, der bruger samme metoder som deres dødsfjender på den yderste højrefløj. Hvem var værst – Stalin eller Hitler? Det forlig har den yderste venstrefløj aldrig indgået.

Solsjenitsyn mindede om, at der var en demokratisk og en antidemokratisk socialisme. Men nu er forskellen uklar. Det skyldes både multikulturalisme, udviskning af national kultur og historie, som involverer strukturel vold mod majoritets-befolkningens arv og ejendom. Et nyt twist på seksuel frigørelse, nu helt ind i det fysiske og familiære. Venstrefløjen fortsætter Stalins projekt, som skulle ødelægge kernefamilien. Det er de i høj grad lykkedes med.

Men den største fristelse er den antisemitiske lokkemad. Her flyder flere tråde sammen: Den franske revolution var fanatisk anti-kristen. Socialdemokratiet har gjort en rejse, siden islam kom ind i Europa. De kalder sig stadig sekulære og lader som om de praktiserer ligebehandling. Men alle ved, at islam ikke ved, hvordan man deler magten. Heller ikke Rødt.. På trods af at Rødt er blevet tæmmet gennem årene, har de beholdt hugtænderne i forhold til Israel.

Israel er blevet et hadobjekt, og det er blevet dyrket af mange, ikke mindst NRKs mellemøsten-korrespondenter. Hver gang Israel har forsvaret sig selv, har NRK været der og dyrket antipati mod israelerne, og fremhævet palæstinensernes uskyld.

Det hele væltede med 7. oktober. Hamas er ingen almindelig befrielses-bevægelse, den er ultra-islamisk og har Armageddon som mål: De forbinder paradis med udryddelsen af ​​alle jøder. Det er fuldstændig ligesom Hitler.

Ikke desto mindre er dette ikke et emne i norske medier. De risikerer at trække hele samfundet med sig ned i noget, der kan vise sig at være meget grimt.

Lørdag kom beskeden om, at Mossad har afdækket planer for terror over hele verden mod israelske og jødiske mål. Hamas-lederne skjuler ikke sine intentioner, men nordiske medier gør det. De gengiver ikke, hvad Hamas-lederne tydeligt siger: Dette er jihad. Hver krone er jihad. Hvor mange kroner har den norske stat og FN givet til Hamas-bestyrelsen? Sverige? Danmark? EU?

Det spørgsmål har været tabu. Men hvis Hamas skulle lykkes, ville rækken af ​​Gaza-demonstrationerne formodentlig blive tyndere, og skillelinjerne i befolkningerne ville blive tydeligere. Så vil solidaritet med Gaza betyde støtte til terror.

Medierne krydsede den grænse for længe siden, før IDF gik ind i Gaza. Medierne havde besluttet sig. De vidste, hvad der skulle komme, og hvilke muligheder det ville give at fremstille jøderne som nutidens nazister.

Konfiskering

Lige siden 70’erne har venstresiden grebet demonstrations-friheden. Alle forsøg på at udfordre den er blevet mødt med angreb. Islam overtog denne tradition. Derfor er Lars Thorsen og Rasmus Paludan blevet forsøgt dræbt.

Medierne har skabt det indtryk, at det er deres ikke-voldelige provokationer, der er skyld i, at muslimer er blevet voldelige. Bare følg den tankegang, og du vil se, at muslimerne dermed undertrykker ytringsfriheden. I Danmark har Socialdemokratiet draget den logiske konklusion og forbudt koranafbrænding. Det betyder, at ytringsfriheden er afskaffet i det land, hvor karikaturerne blev offentliggjort og forsvaret.

Mette Frederiksen har givet efter for misbrugerens veto. En vigtig barriere er blevet brudt.

Den gode sag

I Norge har medierne gjort Gaza til den gode sag, der overtrumfer alt og alle. Bane Nor gav tilladelse til, at Oslo S blev omdannet til en liveoptræden af ​​mennesker svøbt i svøber sprøjtet med blod. Dette stunt er nu blevet gentaget mange gange, foran Stortinget, foran NRK og nu under en tv-udsendelse.

Jorunn Folkvord viser med deres optræden, at de definerer, hvad folk skal have lov til at tænke, og hvem der skal have lov til at være med. Det er nemt at blive forvirret, og det er ikke svært at se, at NRK sender dobbeltsignaler. Artisten, der blev interviewet i Lørdagsrevyen, var klar over, at intet land, der dræber uskyldige, skulle have lov til at deltage. Journalisten gør intet forsøg på at følge op med modspørgsmål: Ville der så ikke være flere lande, der bryder ud? En hel del faktisk.

De, der presser på for, at Israel skal forbydes, ved godt, hvad de gør. Den samme tendens ser vi i ishockey, hvor Israel blev forbudt af sikkerhedsmæssige årsager. Det er en elastik-definition, der kan bruges i alle sammenhænge. Hvis man vil.

Elever i skolen, kan de ikke være en trussel mod sikkerheden? De kan jo blive angrebet, og det kan ramme alle. Der er en jødisk udelukkelses-klausul, der åbner op.

Så er vi tilbage i Nazi-tyskland.

 

Køb billetter til læsermødet med Mikael Jalving stærk>!

< /a>