Chesterton skrev engang om umuligheden af ​​at diskutere med folk, der havde en utopi. I deres sind er utopien perfekt, og ingen fakta griber ind i deres ræsonnement.

Desværre er de fleste politikere utopister. Mange politikeres Utopia er et grønt paradis, hvor vinteren er en illusion, olie og gas ikke har noget med velstand at gøre, og elektricitet er noget magisk.

Marx mente, at arbejderne blev fremmedgjorte fra det produkt, de er med til at fremstille. Jeg vil gå videre og påstå, at politikerne og de fleste stats- og kommunalt ansatte er fremmedgjorte fra de penge, de tjener. Lønnen kommer ind uanset værdien af ​​det, de arbejder med, eller for den sags skyld det værdiløse affald, de producerer.

Mod sådanne politikere hjælper det ikke at fremlægge fakta. Man skal huske, at de fleste politikere er imprægneret over for fakta. De læser ikke noget, der kan udfordre deres intellekt, de er udmærket i stand til at følge handlingen i en billig moderne krimi. De kan ikke tælle og har ingen fornemmelse af mængde, så hvis de giver en million eller en milliard væk i løbet af en ind- og udånding, gør det ingen forskel. De forstår ikke grafer, og derfor kan historiske data heller ikke hjælpe dem med at forstå noget. De har intet forhold til sandheden, fordi sandheden aldrig har betydet noget for dem. De tror på, hvad der er nyttigt at tro på, og hvis de falder over en ubehagelig kendsgerning, rejser de sig, børster oplevelsen af ​​og går ubesmittet videre.

Da Marie Antoinette hørte, at folk ikke havde noget brød, var hun ikke arrogant, da hun spurgte, om de ikke måtte spise kage i stedet for. Hun havde ingen måde at forestille sig, at nogen kunne være uden mad. Fænomenet eksisterede ikke i hendes verden. Så dum var hun virkelig, og derfor er hun nok politikeres høje idealfigur. For politikere har ingen mulighed for at forestille sig, hvordan verden vil se ud uden olie og gas og uden CO2, ligesom de ikke engang har mulighed for at forestille sig, at den før-industrielle globale gennemsnits-temperatur ikke er optimal for jordens befolkning, eller at vejret har sine cyklusser.

Der er kun én ting, der tæller for politikere, og det er at være følgere og sige præcis, hvad de andre siger. Wodehouse har en sjov novelle om Hollywood, hvor film-instruktører hyrede folk til at deltage i møder og yde støtte. Du startede som nikker, og så nikkede du, når filminstruktøren sagde noget, du burde være enig i. Efter at have arbejdet et stykke tid som nikke og været god til det, kunne du rykke op til ja mand , og så fik du lov til at åbne munden og give din støtte verbalt.

Politikere har tit bevidst ansat copycats som politiske rådgivere. Disse har som regel været ansatte i politiske ungdomsorganisationer og har lært, hvad der er brugbart at sige. Derfor vil der overhovedet ikke komme noget brugbart fra de opfølgende rådgivere.

Byrådet i Oslo kalles inn på teppet etter kaos med elbusser

De internationaliserede politikere er til gengæld efterlignere af udenlandske ledere af større nationale eller internationale organisationer. Den, der skulle tage chancen på at ytre sin egen, selvstændige tanke, bliver hurtigt ryddet væk takket være politikernes egen udvikling, hvor det er de mest tilpassede, der overlever. Ligesom parasitterne overlever i naturen, gør politikerne det også, hvis de ikke går for vidt. Det sker dog i ny og næ, og så er der revolution eller krig og/eller andet fordærv, som desværre rammer flere end dem, der lever i deres atmosfære af lyserød kartoffelmos.

Mod sådanne politikere nytter det ikke noget at sige, at vinter og sne kan komme igen. De har i bedste solipsistiske ånd besluttet, at det er dem, der bestemmer og ikke naturen. I tredive år har vi hørt, at sneen forsvinder om vinteren på grund af menneskelig CO2-udledning, og når man ikke vil acceptere, at det er det rene sludder, bliver politikken derefter.

Heldigvis er naturen ikke til grin, for den gør, som den vil, og i år besluttede den sig for at indhente det. Det resulterede i, at elbusserne blev stoppet, både her og der, til stor overraskelse for politikerne. Ikke for bus-chaufførerne, for de havde advaret, uden at det havde hjulpet.

Jeg underviser i systemudvikling på NTNU. Der skal du kunne tage en idé og bringe den til et færdigt produkt. Så tidligt som muligt skal man sætte sig ind i, hvordan ideen forholder sig til virkeligheden. Du skal derefter tale med kunden om alle forhold omkring brugen af ​​produktet.

I Oslo og andre steder, hvor de har købt elbusser, har de hverken forholdt sig til virkeligheden eller til kunderne. Når de forsøger at bortforklare dette, kommer de med de sædvanlige floskler, såsom at de følger et mål for elektrificering, der er sat af fjerne politikere i deres lyserøde kartoffelmos.

Miljøstyrelsen forsøger ikke engang at forklare. De imødegår, at brugen af ​​el-busser kan øges igennem at gøre brændstof dyrere, gøre almindelige brugs-busser dyrere i indkøb, enova-støtte, som ikke er andet end brug af statsmidler, der kunne have været brugt til noget fornuftigt, eller grønne lån, som ikke er andet end midlertidig lav rente på et anden unødvendige lån. Er det muligt at være så forskruet? Altså: Lad være med at købe busser, der fungerer i kulde, og lad os lægge endnu flere hindringer i vejen for at købe busser, der rent faktisk fungerer også om vinteren er lang og kold.

Vi bemærker også, at kravene til el-busserne gør det umuligt at bruge kæder på dem, at helårsdækkene bruges af ‘klimamæssige årsager’ og er ubrugelige på våd asfalt, og at jo koldere det er, jo hurtigere tømmes batterierne. Og batterierne tager lang tid at lade op, og imens står disse busser, mens passagererne venter og venter – eller bliver hjemme.

At politikerne er skæve, skyldes blandt andet, at olieproduktion finansierer deres sludder. Men ligesom de imbecile  idioter, de er, arbejder de på at afmontere olieproduktionen. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at de ikke er klar over, at de ved at indstille produktionen mister deres indkomst og deres stillinger.

Samfundet vil ikke kollapse fuldstændigt, for de fleste olieproducerende lande har ingen planer om at stoppe med det. Det bliver frygtelig svært at bo i Norge, da det meste af landbruget og industrien allerede er lukket ned. Det er heller ikke helt nemt at dyrke kartofler i Norge. Størstedelen af ​​Norges befolkning er beskæftiget med job, som der ikke vil være økonomi til.

De fleste almindelige mennesker ønsker ikke at blive skydeskiver, og derfor bliver de stiltiende involveret i politikernes ødelæggende aktiviteter. De vil hellere stå i madkøer og fryse end at starte politisk aktivitet med den hensigt at gøre en ende på klima-galskaben og alle dens parasitære aktiviteter.

Men de fleste almindelige mennesker har også en iboende rest af sund fornuft. Dette gør mainstream-medierne så meget som muligt for at viske væk, ved at øge afhængigheden af ​​hjernedød underholdning, sport og åndssvage masseproducerede nyheder, der har det til fælles, at de er produceret for at lokke befolkningen til at læse dem.

I klimaspørgsmålet er næsten halvdelen af ​​befolkningen kommet til den erkendelse, at klima-skræmslerne ikke står for virkeligheden. Der er stadig lang vej til politikerne er rullet i tjære (fra olieproduktion) og fjer (fra fritgående høns fra gårde). Men måske er det at undgå at blive rullet i tjære og fjer hovedformålet bag politikernes endeløse mas om at stoppe olieproduktionen og nedlægge landbrug?

Se også:

Doc-TV 9. januar 2024: Geir Hasnes trues med juridisk søksmål etter kritikk av klimaprofet

Køb “Uncertain Science” af Steven E. Koonin som paperback og som e-bog.