Israelerne forsøger at fortælle nordmændene noget: Der var en verden før den 7. oktober, og der var en verden efter den 7. oktober. Verden, som den så ud den 6. oktober, var kvalitativt anderledes end dagen efter. Men mange “godgørere” insisterer på at forklare israelerne, at de tager fejl. De skal skrue tiden tilbage. Israelerne hverken kan eller vil. Hvis de gør det, vil de lægge deres liv i fjendens hænder.

Ikke desto mindre fortsætter medierne og politikerne med at tale om proportionalitet og en våbenhvile. Enhver, der lytter, vil forstå, at det er umuligt at stoppe krigen, før Hamas enten har overgivet sig eller er blevet udslettet. Vestlige “gode” mennesker anser dette for at være stejlt og umenneskeligt.

Ambassadør Avraham Nir-Feldklein siger, at det er det samme som at bede israelere om at ofre sig, så de “gode” mennesker får en god følelse. De skal ikke betale den pris, de kræver, at israelerne betaler. De er ikke engang klar over, at de beder israelerne om noget. I deres øjne er de storsindede, som giver israelerne mulighed for at blive accepteret igen. Hvis de ikke lytter til de “gode” mennesker, men fortsætter frem, kan det ske, som Aftenpostens Anders Sletholm skrev, at velviljen forsvinder. Israel har fået mange skud for stævnen. De lytter ikke.

At det måske var israelerne, der forstod noget, som nordmændene også bliver nødt til at forstå, strejfer dem ikke.

De samme kræfter arbejder også her, men den norske elite lukker øjnene og angriber Israel med fornyet energi. Israel tager alt fokus. At truslen skulle findes her, blokerer de.

Køb billetter til læsermødet med Mikael Jalving her!

</a >