Bare for at sige det med det samme, at have mødt Jeffrey Epstein betyder ikke, at han er kriminel, har engageret sig i menneskesmugling eller haft seksuelle relationer med mindreårige.

Når det så er sagt, er der påfaldende mange prominente repræsentanter for det norske humanitære politiske kompleks, som har næret omgangen med den skandaleombruste amerikanske seksualforbryder. Man kan undre sig over hvorfor.

Og hvad er det ved vores semi-værdige internationale velvilje-positører, der tiltrækker en fyr som Epstein, der dagligt har kunnet forbinde sig med både amerikanske præsidenter og britiske kongelige?

Formentlig penge og indflydelse, og muligvis andre mere lyssky aktiviteter.

Og hvad var der ved Epstein, som de var så tiltrukket af?

Sandsynligvis nøjagtig det samme. Penge og indflydelse, og muligvis andre lyssky aktiviteter..

De er måske ikke så centrale på den internationale arena, men herhjemme har de været centrale nok. Det er ikke ligefrem Ola og Kari Hvermannsen, Epstein har haft en tendens til at omgås.

På listen er to tidligere norske statsministre, en tidligere minister, vores nuværende FN-ambassadør og vores kommende dronning, som er ‘meget, meget, meget venlig’ og sikkert et par flere, som ikke har endnu blevet identificeret.

De har én ting til fælles. Alle er på den norske stats lønningsliste.

Det er vores penge, de lever af. Den indflydelse, de har, har de fået fra os. Den er kun tilgængelig til udlån. Man skulle derfor tro, at de var mere omhyggelige med at passe på vores tillid, og hvem de omgiver sig med.

Det startede med Terje Rød-Larsen (Ap), en tidligere minister, der blev fyret fra Jaglands regering i 1996, men som var central i Oslo-processen og fredsforhandlingerne i Mellemøsten. Han har gået ind og ud af dørene i FN-bygningen lige siden, indtil han i 2020 igen blev fyret fra Det Internationale Fredsinstitut i New York.

For i oktober 2020 kunne Wall Street Journal rapportere, at Rød-Larsen havde plejet omfattende kontakter med Epstein og modtaget et personligt lån på $130.000 fra ham i 2013. Rød-Larsen godkendte også en donation på $100.000 fra International Peace Institute til en foundation som Epstein kontrolleret.

Rød-Larsen nægtede i første omgang at have gjort noget forkert, men undskyldte senere sin manglende dømmekraft ved at optage et privat lån og ved at donere andres hjælpepenge til en dømt kriminel som Epstein.

Rød-Larsen er ikke sigtet, men blev fyret som formand for IPI. Ingen har set ham siden.

Rød-Larsens ægtefælle, Norges nuværende FN-ambassadør Mona Juul (Ap), er også blevet sat i forbindelse med Jeffrey Epstein.

Ifølge Dagens Næringsliv mødte hun Epstein i 2007 ved den norske FN-delegation i New York. Mødet blev beskrevet som kort og formelt. Hun har nægtet at have haft yderligere kontakt med Epstein. Mona Juul har også afvist at have kendskab til sin ægtefælles lån og andre forbindelser med Epstein.

Det fremstår unægteligt mindre troværdigt. Lige så upålidelig som, at Erna Solberg ikke vidste, at Sindre drev omfattende aktiehandel. Lige så utroværdig som Anniken Huitfeldt heller ikke vidste, at hendes ægtefælle drev aktiehandel og hele tiden satte hende i klemme.

Der er dog rejst spørgsmål om Mona Juuls sikkerhedsgodkendelse. Det har jeg gjort. Først i en artikel i Klassekampen 21.2.2021, derefter i Nettavisen og i Document .

Det er slående, men hverken Udenrigsministeriet eller PST har ønsket at behandle sagen. Det kan se ud til, at det søges tiet til døden. Det ser ud til, at ægteparret Rød-Larsen og Juul er fredet.

Mona Juul er som ægtefælle, at betragte som tæt på Rød Larsen. Han har indiskutabelt dyrket omgang med et kriminelt miljø og er dermed kompromitteret. Ifølge Sikkerhedslovens paragraf 8 får det således også Mona Juul til at fremstå kompromitteret med risiko for, at hun kan blive udsat for pres.

Det er helt specielt, at hun har fået lov til at beholde sin sikkerheds-godkendelse og fortsætte som Norges FN-ambassadør.

Tværtimod er Mona Juul sammen med Anniken Huitfeldt (Ap), der netop har fået jobbet som udenrigsminister, nu den hotteste kandidat til at blive Norges næste ambassadør i Washington.

Forstå det, hvem der kan.

Begge ser ud til at være lige umulige kandidater til vores vigtigste post i udenrigstjenesten. Begge dele som følge af deres ægtefællers tvivlsomme adfærd. Og som de begge hævder, vidste de det ikke. Og det er de begge kede af.

Ellers er tidligere premierminister og generalsekretær i Europarådet Thorbjørn Jagland (Ap) også blevet nævnt i forbindelse med Epstein, både af Wall Street Journal, The Guardian og BBC.

Virginia Giuffre påstod i en retssag i New York i 2015, at hun var et offer i Epsteins sexring, og at hun var blevet tvunget til at have sex med Jagland, hvilket Jagland siden har nægtet.

Jagland nægtede i første omgang at have haft kontakt med Epstein. Men han indrømmede efter nogen tid at have mødt Epstein, først i begyndelsen af ​​2000’erne et middagsselskab i New York og derefter på sit eget kontor i Strasbourg den 27.3. 2013 sammen med Bill Gates og Terje Rød-Larsen.

Dette møde siges at være arrangeret af Rød-Larsen for Bill Gates, som var interesseret i Europarådets arbejde med at sikre sikker medicin. Hvad Jeffrey Epstein skulle gøre der, er dog uklart.

Anklagerne mod Jagland er ikke bevist, og han er ikke blevet anklaget for noget. Der er dog blevet sat spørgsmålstegn ved hans dømmekraft, og det har åbenbart plettet hans gode navn og rygte.

Men Jagland var ikke den eneste tidligere norske premierminister, der mødte Epstein. I 2013 besøgte Epstein og Rød-Larsen også Kjell Magne Bondevik (Krf) på Oslo Center for Fred og Menneskerettigheder hvor Jagland var bestyrelsesformand.

Ifølge VG modtog Oslo-centret 100.000 dollars fra Epstein, angiveligt for at ‘gøre Mongoliet mere demokratisk.’Men det hele lugter af brænding. Nå, det humanitære politiske kompleks i Norge har hele verden som sin legeplads, men Mongoliet af alle verdens fjerne steder?

Bondeviks troværdighed blev ikke styrket af, at han i 2021 modtog godt 12,8 millioner kroner mere til Oslo Centre og 1,4 millioner privat fra Dialog for Peace Foundation.

Fonden ledes af den konservative politiker Aamir J. Sheikh, der oprindeligt havde modtaget pengene fra Muslim World League, som Saudi-Arabien står bag.

Bondevik og Oslo-centret har også afvist at have gjort noget forkert. På samme måde, som han tidligere nægtede at kende Epsteins kriminelle baggrund, har han nægtet at vide, at de penge, han efterfølgende modtog, faktisk kom fra Muslim World League.

Det hele virker mistænkeligt. Saudi-Arabien har mange penge, men de giver ikke 14,2 millioner kroner væk til fredscentret og 1,4 millioner kroner til Bondevik privat, bare for sjov. De vil have noget tilbage.

Sådanne forhold mellem en fremmed magt og en fremtrædende politiker skaber afhængighedsforhold. Det er et klassisk eksempel på ‘kompromat’.

Det vidner i bedste fald om dårlig dømmekraft, i værste fald at Bondevik kan have fungeret som indflydelsesagent for det autoritære regime i Saudi-Arabien.

Fonden Dialog for Fred har modtaget en bøde på 200.000 kroner fra det norske finanstilsyn for “alvorlige brud” på revisionspligten. Efter at den svenske skattemyndighed har anmeldt mistanke om strafbare forhold, har Oslo politidistrikt startet en undersøgelse af fonden.

Både forbindelsen til Epstein og det totalitære regime i Saudi-Arabien burde være mad for både PST og Økokrim. Den har dog stået urørt. Det er slående.

Bondeviks og Oslo-centrets omdømme har dog fået et knæk. Og den negative presseomtale har gjort det sværere for centret at fastholde sugerøret i Udenrigsministeriets generøse hjælpefond.

Et ubekræftet rygte siger, at Jeffrey Epstein skulle have spist middag i Oslo med kronprinsesse Mette-Marit efter mødet med Bondevik.

Mette-Marit har indrømmet, at hun mødte Jeffrey Epstein ved flere lejligheder mellem 2011 og 2013. Hun skal have mødt ham gennem fælles bekendte og spist middag med ham både i New York og Oslo. Ifølge Dagens Næringsliv skal hun også have overnattet i hans hus på Manhattan.

Slottet har undladt at kommentere sagen udover en temmelig sart kommentar fra kronprinsen, og pressen har været usædvanlig stille siden DN skrev om dette i 2019. Mette-Marit har fortalt, at hun fortryder sit forhold til Epstein, efter hun senere blev opmærksom på hans kriminelle fortid.

Her er lidt af hvert! Der er flere eksempler på manglende dømmekraft, og der er stærke indikationer på integritetskrænkelser, sikkerhedsbrud og misbrug af skatteydernes tillid.

Som i de mange habilitets sager, regeringen har været udsat for, undskylder de alle på samme tid, at “det vidste de ikke” eller “undskylde for, at de ikke gjorde det”  eller “undersøge nærmere”.

Men er det godt nok?

Alt ovenstående betales af den norske stat eller får deres aktiviteter finansieret over statsbudgettet. Det burde kræve særlig omhu.

At Rød-Larsen-sagen ikke er blevet fulgt op af Udenrigsministeriet er slående.

Det er også påfaldende, at Udenrigsministeriet og PST ikke har sat spørgsmålstegn ved Mona Juuls sikkerhedsgodkendelse.

Det samme gælder Kjell Magne Bondeviks tætte økonomiske bånd til Muslim World League og Saudi-Arabien.

Og det er påfaldende, at den farverige presse har ladet vores kommende dronning, Mette-Marit, slippe så billigt, når de brutalt kan knuse andre, der er kommet i et ugunstigt lys, såsom i Tore Tønne-saken, hvis nogen stadig husker det.

Her er åbenbart meget, der ikke kan tåle dagens lys. Hvorvidt de annoncerede kontakt-lister for Epstein kan kaste yderligere lys over sagen, skal vise sig. De norske myndigheder ser dog ud til at foretrække at feje disse sager under gulvtæppet.

Øystein Steiro Sr.

Pedel