De vestlige landes regeringer, andre myndigheder og medier er efter sigende meget bekymrede over den faldende tillid til demokratiske institutioner som regeringer, andre myndigheder og medier, og hævder næsten dagligt, at selve demokratiet er i fare. Og faren ved det ; ja, det kommer udelukkende fra enhver udfordrer, der tillader sig at mene noget andet end dem.

Reel selvkritik, af den oprigtige slags, der efterfølges af den normale vilje – og ikke mindst evnen – til at tage ansvar for egne fejl, og medvirken i den aktuelle situation, og en oprigtig vilje til at rette op på f.eks. hjælp til at genoprette tilliden samt social dialog, findes ikke.

Det er et mærkeligt syn, for grundlæggende har de ret: Demokratiet er i fare, hvis eller når en kritisk masse mister tilliden til sine institutioner. En demokratisk retsstat kræver befolkningens frivillige støtte og tillid for overhovedet at kunne fungere.

Denne livsvigtige tillid har vestlige regeringer og medier haft i en sådan grad, at de åbenbart har taget den for givet, og ikke set nogen grund til at opfylde deres del af den sociale kontrakt: at bevise, at de er tilliden værd.

For kan nogen ved deres rette sind have tillid til de styrende og de angiveligt magtkritiske medier, der har heppet dem og deres politik frem?

En af de største skismaer i vestlig politik er og bliver immigration. Det er her det enorme forræderi fra de styrende myndigheder og medierne kommer frem i lyset. Et hurtigt kig på Sverige kaster et kraftfuldt og lidet flatterende lys over, hvad den politiske og mediale klasse har gjort ved sin befolkning. Og endnu værre: på hvilket grundlag. Det er så svært at tro på, hvad du læser.

Først og fremmest skal vi huske, at der aldrig har været et demokratisk flertal for den immigration lande som Sverige, Danmark og Norge har ført de seneste 40 år. Det har aldrig stået i noget partis program, at man havde til hensigt at gennemføre en radikal demografisk ændring af landets befolkning. Hvorfor det skulle gøres, hvordan en så dramatisk ændring skulle håndteres eller hvordan dette skulle komme den eksisterende befolkning til gode.

Det er let at mistænke, at det ikke skete af den simple grund, at ingen af ​​dem, der gjorde det muligt, havde den fjerneste idé. For Sveriges vedkommende har vi ord fra selve Rigsrevisionen for, at mistanken er fuldstændig korrekt.

I dag er Sveriges problemer blevet så store, at selv de norske redaktionelt kontrollerede medier ser og skriver det samme som udskældte immigrationskritikere, ditto alternative medier og kritiske partier som FrP og SD har set og skrevet i mindst 15 år allerede. Problemerne er nu så omfattende og alvorlige, at de omtales som “systemtruende” og behøver ikke at beskrives nærmere her.

På hvilket grundlag påtvingede successive regeringer deres folk – inklusive immigranter – politik, der, set i lyset af enhver, der ville se, førte til praktisk talt uoverstigelige problemer på næsten alle områder af samfundet?

På baggrund af ingenting. Eller som Rigsrevisionen siger: på baggrund af manglende og/eller groft forkerte konsekvensanalyser af alle regeringers udlændingepolitiske beslutninger i perioden 2004-2015. Resultaterne var ødelæggende:

Alle regeringens langsigtede prognoser i perioden undervurderede i høj grad de reelle omkostninger på immigrationsområdet; en undervurdering, der steg samtidig med, at de samme omkostninger steg. I samme periode fremsatte successive regeringer omkring 30 forslag, der ville påvirke betingelserne for at søge eller opnå asyl i Sverige. Rigsrevisionen konstaterede, at næsten alle forslagene manglede væsentlige konsekvensanalyser for statslig og kommunal drift og økonomi. Hvis spørgsmålet om økonomiske konsekvenser overhovedet blev overvejet, viser gennemgangen, at de uden undtagelse blev betegnet som små. Derudover redegør vurderingerne ikke for, hvilke underliggende analyser de kan baseres på.

Rigsrevisionen peger på, at regeringernes egne rapporter sjældent forudsagde økonomiske og andre konsekvenser for stat og kommune. Usikkerheder eller risici forbundet med egne forslag blev ikke engang fremhævet, endnu mindre vurderet.

I næste runde betød det, at statens budgetprognoser ikke var korrekte, og det forhindrede samtidig statslige og kommunale virksomheder – du ved: som sundhedsvæsen og sådan – i ikke at kunne forberede sig ordentligt på konsekvenserne af de forskellige beslutninger.

Rigsrevisionen pegede også på, at risikoen for andre, uventede bivirkninger – de fleste vil nok falde for tanken om, at omfattende økonomisk og voldelig kriminalitet, skyderier på åben gade og øget utryghed i hele samfundet er i kategorien ” bivirkninger” – af immigrationspolitiske beslutninger stiger, når der ikke er udført grundige konsekvensanalyser.

Manglende eller forkerte konsekvensanalyser fra starten der, altså. Og resultatet er noget, ingen kan ha gået glip af.

Bare så vi ved hvilken økonomisk størrelsesorden vi taler om her: I 2017 udgjorde den årlige regningen for asylindvandring til Sverige omkring 1 procent af landets BNP. Det er nogenlunde, hvad det kostede at drive landets retssystem + hele politistyrken i samme år. I 2015 vurderede Löfven-regeringen, at de direkte omkostninger ved asylindvandring alene ville beløbe sig til 27,5 milliarder kroner, og stige til 60 milliarder kroner i 2016. Det udgjorde hele 6,4 procent af landets statsbudget – eller næsten lige så meget som driften af ​​hele det svenske sundhedsvæsen kostede samme år. De direkte udgifter steg til 73 milliarder kroner året efter, et beløb der svarer til alle skatteindtægter fra ca. 750.000 svenske skatteydere i fuldtidsbeskæftigelse. Og det er kun de direkte udgifter, absolut alt andet: Sundhedspleje, skole, sociale ydelser, bolig osv. osv. Ad infinitum kommer til.

Og hvorfor? Ja, du kan se: ”En grund til, at vi ikke landede korrekt på dette spørgsmål (indvandring) hænger nok sammen med, at Sverigedemokraternas (SD) indtog i Riksdagen betød, at vi som parti – i vores iver efter at tage afstand fra SD – manglede midlertidigt en særskilt analyse”, lyder en intern rapport fra Socialdemokratiets (S) egen arbejdsgruppe fra udgangen af ​​2023.

“Midlertidig” er helt klart et spørgsmål om øjnene, der ser, for ifølge Rigsrevisionen har sådanne analyser været iøjnefaldende ved deres fravær i næsten 20 år.

Men så ved svenskerne i det mindste, hvem de sætter deres lid til: til voksne, der tænker og opfører sig som præ-pubertale bastards, der altid gør det modsatte af, hvad deres mor siger.

De er så fuldstændig egoistiske og kortsigtede, at de ikke kun var villige, de satte faktisk hele landet, befolkningen og fremtiden på spil – udelukkende for at tilfredsstille deres eget selvbillede.

Kan du forstå, hvorfor flere og flere mennesker har mistillid til dem og de institutioner, de leder/bemander? Nej, heller ikke jeg!

Sverige er ikke alene om at være styret af uansvarlige, selvoptagede bastards, der i stedet for sandkasser har fået hele lande at forvalte, som var det deres personlige hertugdømmer.

Ulovlig immigration til USA har nået hårrejsende niveauer under præsident Joe Biden. Estimater varierer fra (mindst) fire til otte millioner over en treårig periode, men når vi ved, at 300.000 ankom alene i december 2023, ser otte millioner ud til at være det mest sandsynlige skøn.

Og det er kun dem, der er registreret; det reelle tal er meget højere. De bliver næsten ikke tjekket, så ingen ved, hvem eller hvad det er, der rent faktisk kommer ind. Men de har mange rettigheder, så selv demokratisk styrede byer, der stolt har erklæret sig selv som “helligdomsbyer”, der hilser al immigration velkommen, knæler nu under det enorme pres og aner ikke hvad de skal gøre. Det er meget nemt at afvise enhver bekymring og problemer, så længe du ikke er den, der får dem i skødet.

Massiv, ukontrolleret immigration forårsager nøjagtig de samme problemer i USA som i Europa, og alligevel bliver der ikke gjort noget. Og hvorfor skulle Biden bekymre sig? Det går jo kun ud over almindelige mennesker (allerede fastboende immigranter inkluderet) Skal vi tro tv-kanalen NBC, er det dog ved at ændre sig, for nu er problemet blevet håndgribeligt for Biden personligt: ​​Den ukontrollerede immigration sårer ham i meningsmålingerne og dermed chancen for at blive genvalgt til november!

Den Bidenske bekymring for land og folk, for ikke at nævne hans egne partifæller, der styrer berørte byer, skinner bogstaveligt talt i al sin herlighed.

Og alligevel klager de over, at flere og flere mennesker mister tilliden til dem og de institutioner, der jubler over deres politik og giver alle andre skylden. Det hevdes at det er immigrations-kritiske partier og mediers skyld, at folk mister tilliden og derfor deres skyld, at selve demokratiet nu er truet. At de selv har arbejdet meget hårdt for at ødsle enhver tillid, de har fået, og dermed selv er en stor del af problemet, lader ikke til at falde dem eller deres tilhængere ind.

Når man ser på, hvad den herskende klasse har gjort med og imod de samfund, de fik folkets tillid til at regere, burde de nok bare være glade for, at tjære, fjer, fakler og højgafler er gået af mode.

Oprindeligt på gjenstridig.no og gengivet med venlig tilladelse.