Men det er åbenbart vanskeligt. Flere årtier er gået med muslimsk indvandring til Danmark med, hvad deraf følger, og det er som bekendt ikke småting. Men hvornår trænger det ind hos danske politikere, hvad der foregår?? Hos SF kniber det med forståelsen.
“Over sekshundrede personer fra muslimske lande fik i fredags dansk statsborgerskab… det er stort for Danmark,” lød det fra SF. (DKA 5.11.23)
640 danske statsborgerskaber til fremmede fra de muslimske Menapt-lande, som er lande i Mellemøsten, Afrika, Afghanistan og Tyrkiet. Når statsborgerskabet ved årsskiftet træder i kraft, vil antallet af danske statsborgere fra de berygtede muslimske Menapt-lande være 155.928.
Stort ?? Stort for Danmark, mener SF, Ja, bl.a. på udgiftsposten for danske skatteydere til fremmede oven i de allerede 93 mia. kr., der årligt opkræves. Mon ikke det en dag vil gå op for SF, hvor vantro danskere befinder sig i hierakiet, når talen er om islam, som ikke blot er en tro, men et politisk system på vej til at overtage Europa for øjnene af naive politikere, der ikke ser konsekvenserne.
“Islamisterne tager over i Europa et lille skridt ad gangen, siger den berømte prisbelønnede forfatter Boualem Sansal. Og det er kun begyndelsen på en trussel, som Vestens inkompetente politikere ikke forstår. Hvorfor har Vesten ikke opdaget denne udvikling ? I deres egne lande bliver de fængslet og henrettet, hvis de ikke gør, som loven siger. I Europa bliver de inviteret i TV, hvor man hører på dem. Retsvæsenet i Vesten er baseret på kristendommen, som er kærlighed og tilgivelse. Så siger man: Han har slået femten mennesker ihjel, så han må være psykisk syg. Vi kan helbrede ham. Og det er de holdninger, islamisterne udnytter, mener Sansal. Ligeledes har europæerne svækket sig selv gevaldigt i form af EU, som det ser ud i dag.” (b.dk 9.12.23)
“Det er helt sindssygt. Jeg har ikke noget problem med at hjælpe familier, men det er grotesk, at vi bruger så mange penge.”
Sådan lyder reaktionen fra socialrådsformand i Aarhus, Anders Winnerskjold (S), efter at kommunen har gjort op, at der siden 2009 er brugt 64 mill. kr. til sociale ydelser på en kriminel familie, hvortil kommer udgifter til politiets indsats samt på børne- og ungdomsområdet. Ifølge forvaltningen og politiet er der tale om mere end ti familier af anden etnisk herkomst end dansk, der koster Aarhus Kommune dette beløb pr. familie. (DR 12.12.23)
Forældede konventioner og gamle aftaler står bag denne tåbelige administration af skatteydernes penge, som fosser ud af kassen, så man får associationer til Olsen Banden ?
Asger Aamund fortæller, at der ikke er penge til genrejsningen af det danske forsvar, som efter årtiers finansiel og militær afmontering henligger i ruiner. Den seneste NATO-rapport om Danmarks forsvarsevne er så fordømmende, at regeringen har nægtet at offentliggøre den, men rapporten konkluderer, at Danmark aktuelt er helt ude af stand til at forsvare sig selv. End ikke i få dage, indtil NATO-styrker kommer til undsætning. (20.12-23 www.asgeraamund.dk)
“Og hvorfor har de politiske eliters manglende evne eller vilje til at forstå, hvordan tingene hænger sammen ført til, at Danmark i forhold til sit indbyggertal har en af de mindste politistyrker i Europa. Fordi politiet ikke er stort nok til at håndhæve de samme regler overfor mennesker fra Stormellemøsten, som det håndhæver overfor danskere. Det ekstreme venstre, der ser det som en af sine hovedopgaver at legitimere tingenes tilstand, vil altid hævde, at indvandrere fra Stormellemøsten bliver “overstraffede” på grund af racisme. Alt tyder dog på, at de bliver “understraffede” på grund af manglende kapacitet i politiet, hos anklagemyndigheden og i fængselsvæsenet.
Men skylden ligger ikke hos indvandrerne fra Stormellemøsten- den ligger hos den politiske elite, som har ladet alt dette ske.” (Henrik Dahl jp.dk 17.10.23)
“Make yourself sheep and the wolves will eat you.” (Benjamin Franklin)