To bomber sprang ved graven af ​​lederen af ​​al-Quds-styrken fra Revolutionsgarden, Qasem Soleimani, i byen Kerman. Mindst 103 blev dræbt og 141 såret. Tallene kan stige. Bomberne sprang hvert tiende minut.

Soleimani blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Bagdad lufthavn den 3. januar 2020. Det var en stor sejr for Trump, der gav ordren. Soleimani stod bag mordene på hundredvis af amerikanske soldater i Irak.

– Vi gik mod gravlunden, da en bil pludselig stoppede bag os, og en skraldespand med en bombe eksploderede, siger et vidne ifølge det iranske nyhedsbureau IRNA.

Videoer i de iranske medier viser snesevis af døde kroppe spredt rundt, mens folk forsøger at hjælpe de sårede og andre med at løbe væk. Flere ambulancer rykkede ud.

Benævnt et terrorangreb

En højtstående iransk embedsmand siger til flere statslige medier, at det er et terrorangreb.

Langt de fleste ofre blev dræbt i den anden eksplosion, siger Irans indenrigsminister Ahmad Vahidi, som tilføjer, at myndighederne vil reagere “hurtigt og kraftigt”.

– Vores politistyrker er på vagt og vil få fat i de ansvarlige for denne kriminelle handling, siger han.

Eksplosionerne fandt sted nær Saheb al-Zaman-moskeen, og ifølge Nournews er flere gasbeholdere eksploderet på vejen, der fører til gravlunden. Ingen har taget ansvaret for angrebet.

Som leder af Quds Brigade, Revolutionsgardens elitestyrke, ledede Soleimani hemmelige operationer i udlandet og var en central figur i Irans langvarige indsats for at skubbe amerikanske styrker ud af Mellemøsten.

Soleimani stod bag vejsidebomben i Irak, der kostede utallige amerikanske liv.

Angrebet kommer to dage efter, at en række Hamas-ledere blev likvideret i Libanon. En hel iransk delegation blev likvideret i lufthavnen i Damaskus.

Hvis Israel står bag Kerman-bomberne, spiller de et højt spil. Der kan være faktorer, som omverdenen ikke er opmærksom på, f.eks. nøglepersoner involveret i bestræbelserne på at skaffe Irans atomvåben. At rydde disse af vejen har højeste prioritet for Israel.

Israel har likvideret en række iranske atomfysikere og fået centrifugerne til at spinde ud af kontrol, så de bliver ødelagt. Men nu er Iran tilbage på sporet og burde være i stand til at producere en atombombe med blot et par måneders eller ugers varsel.

Derfor er det ekstra mærkeligt, at USA under Biden lod Iran genoptage olieeksporten som det første, han gjorde. USA har forhandlet om en genoprettelse af JCPOA, den nukleare aftale, som Obama underskrev. Men Irans støtte til Rusland under krigen har forringet forholdet. Ikke desto mindre frigav Biden-regimet $6 milliarder af blokerede iranske konti. Da Iran finansierer både Hamas, Hizbollah og houthierne, tolkes dette som indirekte støtte til terror.

Biden tog også houthierne af terrorlisten, så snart han tiltrådte.