Vil sagsøge Israel for folkedrab

På amerikansk kaldes det one-track mind. Vi siger ensporet. Norske juridiske eksperter er ivrige efter, at Israel bliver stillet for FN-domstolen for folkedrab. De overser lystigt, at Israels krig mod Gaza er et svar på det værste angreb på jøder siden Holocaust.

Det er Sydafrika, der har taget initiativ til at indbringe Israel for FN’s Domstol. Sydafrika beder retten om at udstede et midlertidigt påbud om øjeblikkeligt at stoppe krigen.

NTB’s Snorre Schjønberg har et omfattende interview med juraprofessor i Bergen, Terje Einarsen, som er leder af den norske afdeling af International Commission of Jurists, ICJ. Den 28. november var samme Einarsen en del af en gruppe på tre advokater, som indgav en anmeldelse mod Israel for “forbrydelser mod menneskeheden” på baggrund af, at to norske statsborgere blev dræbt i Gaza-striben af israelske bomber.

Israel har formelt erklæret Hamas krig efter den 7. oktober. Det giver Israel rettigheder, men også pligter. En modstander, der bærer civilt tøj og gemmer sig bag civilbefolkningen, påtager sig ansvaret for såkaldt collateral damage. Israel har ret til at bombe en boligbygning, hvis Hamas gemmer sig der. Dette afspejles ikke i norske medier.

Schjønberg/Einarsen indrømmer, at FN-domstolen ikke har magt til at bestemme noget.

Den kan beslutte, at krigen skal stoppe.

– Det bliver en bindende afgørelse, siger Einarsen til NTB.

Retten har ingen mulighed for at fuldbyrde afgørelsen. Men Einarsen mener, at det kan lægge pres på andre lande, der værdsætter retssikkerheden, og dermed også på Israel.

For at en sådan beslutning skulle have nogen virkning, er det nødvendigt at f.eks. USA står bag. Der er ingen tegn til at det vil ske. Formelt set er alle FN’s medlemslande bundet af domstolens afgørelse. Sker det ikke, kan sagen indbringes for Sikkerhedsrådet. Det er der, veto beføjelserne sidder. Rusland forsvarer sine interesser, og indtil videre holder USA hånden over Israel.

Men Einarsen håber på EU:

– Men hvad EU så vil gøre, det kan blive spændende at se, siger Einarsen.

– Man kan ikke på den ene side støtte opp under den internationale lov, vi har, og at man skal betragte afgørelser fra ICJ som bindende, og på den anden side bare ignorere dem, siger professoren.

At kommissærer som Josep Borrell ville være i stand til at tilslutte sig en sådan linje er et anliggende. Tyskland har signaleret, at det krydser en rød linje ved at dolke Israel. Det er utænkeligt, at Tyskland kunne anklage Israel for folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden.

Sydafrika var hjemsted for den første FN-konference, der viste FN’s åbne antisemitisme. Det er tragisk, at ANC miskrediterer sin egen historie. Det samme gør dele af den norske presse og det humanitære industrikompleks, som er langt mere magtfuldt og mangefacetteret, end de fleste er klar over.

De besidder store ressourcer og har stor indflydelse.

Hvorfor slipper disse “eksperter” så let? Universitetet i Bergen udsender lister over sine personer, som pressen kan kontakte. Når det kommer til Gaza, ved journalisterne, hvilket svar de får. Tilpasningen, der begyndte med NRKs Mellemøsten-korrespondenter, er for længst nået til universiteterne, og det skete sideløbende med, at Norge blev en freds-nation.

Einarsen er klar over, at det at få stater dømt for folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden, er en lang process der tager flere år.

Derudover er bevisførelsen tung. Han siger, at det var grunden til, at lederne af Nazi-Tyskland ikke blev retsforfulgt for folkedrab af Nürnberg-tribunalet.

Han trækker linjerne tilbage til Nürnbergprocesserne, hvor nazistiske ledere blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden, men ikke for folkedrab. Det skyldtes, at folkedrab ikke indgik som en del af retsgrundlaget for domstolen på grund af den tunge bevisbyrde.

Skulle Nürnberg-tribunalet have problemer med at fremlægge beviser for, at Hitlers Tyskland begik folkedrab?

Andre lande kan bidrage – gribe ind – i en proces – med deres egne fortolkninger. Dette blev gjort i en sag Gambia anlagde mod Myanmar, den første, hvor en tredjepart gjorde brug af initiativ retten. Flere lande gav derefter deres fortolkninger til forståelsen af beviser. Disse kan bruges i en sag mod Israel, siger Einarsen.

Udtalelser fra israelske ledere vil blive brugt som bevis i sagen.

– I dette tilfælde er der en række udtalelser fra israelske ledere, som er relevante i bevis vurderingen, siger Einarsen.

– Men sådanne udsagn kan fortolkes. De kan være rettet mod et internt publikum og så videre. Der er mange fortolkningsspørgsmål om, hvordan man forstår udsagn, der virker hadefulde, siger professoren.

Det vigtige er så at sætte udsagnene i en sammenhæng og knytte dem til faktiske handlinger, der er klassificeret som folkedrab.

Einarsen foregiver at have en aktivistisk holdning til en alvorlig sag. Han bruger udtrykket “nå målet” i forhold til at bevise folkedrab. Burde det ikke være en åben proces ?

Der er en diskussion i fagmiljøet om, hvorvidt der skal være en klar mundtlig eller skriftlig udtalelse, der beviser en sådan hensigt. Eller om det er tilstrækkeligt at bevise, at der har fundet handlinger sted, som ikke kan forklares på anden rimelig måde, end at der har været en sådan hensigt.

– Erfaringerne har vist i de forskellige tribunaler, der har efterforsket og retsforfulgt folkedrab, at det er svært at nå helt i mål i lyset af den tunge bevisbyrde, siger Einarsen. (NTB)

Når Einarsen siger, at man skal se på handlingerne, er der grund til at tro, at han konkluderede for længe siden. Konklusionen er givet på forhånd.

Køb “Dumhedens anatomi” af Olavus Norvegicus! Køb e-bogen her.