Kaare Dybvad Bek (S) er udlændinge- og integrationsminister. Det er netop derfor, det vejer tungt, når han udsender en advarsel: Den massive immigration til Europa truer stabiliteten og den politiske orden. Det er der nok flere, der tænker, når de ser tallene og ændringerne i gadebilledet, men nu er det den ansvarlige danske minister, der siger det.

“Det er hele den politiske orden, som har eksisteret i Europa siden Anden Verdenskrig, der er på spil i denne diskussion,” lyder det fra ministeren.

Det er store ord, og man kan spørge, hvorfor Dybvad Bek har valgt at tie så længe.

“Vi kan se på de lande, der har fået et rigtig højt tal, at det ikke kun er de gamle politiske partier, der bliver udfordret,” siger Kaare Dybvad Bek.

Når så mange ankommer på kort tid, er samfundet ude af stand til at absorbere dem. Det gælder f.eks Østrig som har modtaget 100.000.

Den politiske situation vi har haft i Europa, hvor magten skifter én gang mellem højre og venstre og så videre – den kan ikke eksistere, hvis man som Østrig for eksempel får 100.000 om året til et relativt lille land. Så der er meget på spil,« siger Kaare Dybvad Bek.

Hvis du vil se fremtiden, kan du se til Holland, hvor Geert Wilders vandt valget. Ikke desto mindre vil venstrefløjen forsøge at blokere hans mulighed for at danne en levedygtig regering. Venstrefløjen og det moderate centrum-højre saboterer faktisk den demokratiske proces. De opfatter politik som et nul-sums-spil: Det er ikke sagen, altså befolkningens og samfundets sikkerhed, de er optaget af, men magten: Magten til at lade tilstrømningen fortsætte.

Det er både underlig og skræmmende: For på et tidspunkt vil venstrefløjen også blive revet med af nye konstellationer med stærkere islamistisk indflydelse. Det ser vi allerede tendenser til i Skandinavien med den chokerende støtte til Gaza.

Dybvad Bek snyder, når han påpeger, at Danmark kun har modtaget 2.320 asylansøgere i år. Han “glemmer” at nævne familiesammenføringer, der er som et samlebånd, der kører og kører, fordi de er bundet op i konventionerne. I Norge er summen tæt på 20.000 hvert år. Andelen af ​​udlændinge stiger år for år, selv om der indføres fuld asylstop.

Men det taler politikerne og medierne ikke om. De vil have befolkningen til at sove længe nok til, at udviklingen ikke er reversibel.

Så befolkningen skal forstå, at den er blevet besejret, og at det eneste der er tilbage er at kapitulere.

Men tilstrømningen løber løbsk, og det er vigtigt for politikerne at vise, at de er opmærksomme på det og kommer med forslag til løsninger. Dybvad Bek er på Rwanda-sporet: Asylansøgere skal tilføjes til et tredjeland uden for Europa. Derfra skal de kunne søge, og skandinaviske lande skal kunne tage stilling til, om de er berettiget til ophold.

“Så længe det er enormt attraktivt at komme til Europa, også for migranter – mennesker, der ikke er flygtet fra krig eller personlig forfølgelse – vil antallet der kommer selvfølgelig stige. Det er en menneskelig dynamik, som først stopper den dag, hvor vi tydeligt skelner mellem, hvem der er på flugt, og hvem der kommer for økonomiske muligheder.«

Og hvad er perspektiverne i det?

»Vi arbejder intensivt sammen med en række EU-lande for at skabe et nyt asylsystem. Hvor det ikke bliver dem, der når Europa, der får beskyttelse først. Men dem, der har det største behov. Det vil sige dem, der er personligt forfulgt, eller som flygter fra krig.

Men når man ser systemets inerti, forstår man, at der først kommer løsninger på plads, når toget er kørt. Det humanitære industrikompleks vil sammen med bureaukratiet og domstolene trænere alle initiativer, indtil de, der vil gøre noget, giver op.

Men man kan sikre sit omdømme ved i det mindste at sige fra.

Minister med markant advarsel efter opsigtsvækkende migrationstal: Hele den politiske orden i Europa er på spil