Journalist David Wedege om Israel-Palæstina-konflikten:

“Jeg er også enormt kritisk over for Israels bosættelsespolitik og fredsprocespolitik især siden mordet på Rabin. Bibi Netanyahu (Benjamin Netanyahu, red.) har på intet tidspunkt stået for fredsproces og landdeling. Jeg ønsker også palæstinenserne selvstændighed og fred, jord og velstand.

Men at gå som vestligt gutemenschen og flage for “Hamastina” i disse dage, uger og måneder og råbe deres paroler og fetichere deres flag og sag er at støtte et forfærdeligt regime og en akse af islamistisk ekstremisme.

Beklager. Jeg ville da gerne kunne adskille flaget fra Hamas og sige, at min støtte er til folket alene, hvis jeg kunne, men det kan man ikke. Flaget står nu og her for en brutalt krigsførende og krigsmobiliseret nation. Deres paroler står ikke for fredsinteresser men for krigsinteresser, og disse krigsinteresser er – TRO MIG (!) – aldeles ikke dine interesser! De er ikke ved at strides for værdier, du kan genkende dig i.

Hamas, som startede den aktuelle krig med en bestialsk massakre på civile (terrorangrebet på Israel 7. oktober 2023, red.), har afslået et fredsforslag, stillet af Egypten og støttet af Saudi-Arabien og Emiraterne.

Så nu er det entydigt Hamas’s skyld, at der er krig. De startede krigen, de vil ikke stoppe krigen. Det hele er med fuldt overlæg, og de kender konsekvenserne og vælger dem.

Og hvorfor nu det?

Vi er ude i spekulation, men eneste plausible forklaring er, at Hamas går Irans ærinde. Mens Egypten og Saudi-Arabien over årtierne har taget skridt imod et fordrageligt og normaliseret forhold til Israel, går Iran-alliancen ud på noget helt andet. Dette er Iran-alliancens totale krig. Iran betragter “Hamastina” som sin interessesfære, som ikke skal tabes til nogen saudisk, sunnimuslimsk geopolitisk og religiøs fjende.

Irans erklærede projekt, som er at fjerne Israel, er det eneste, der kan forklare Hamas’s militært perspektivløse og hovedløse massakre den 7. oktober, som Hamas vidste, ville gå over i massivt israelsk modangreb med adskillige palæstinensiske civile ofre til følge.

For Hamas og Iran er civile palæstinensiske menneskeliv kynisk kalkulerede propagandaofre, og martyrer lever i øvrigt for evigt, så hvad er problemet.

Der var vestlige støtter, der først jublede, da De Røde Khmerer overtog kontrollen over Cambodja og måtte forfærdes, da de så, hvad det endte med.

Under Anden Verdenskrig kunne man jo også elske det tyske folk for at være det tyske folk, men Nazityskland ville under ingen omstændigheder overgive sig, mens bomberne regnede ned over Dresden. Skulle danskerne dengang være gået på gaden med gældende tyske flag og kræve ensidig britisk-amerikansk våbenhvile mod et regime, som nægtede enhver overgivelse?

Røm tåbepositionen i tide. Stå ikke nøgen tilbage, hvis Palæstina går hen og bliver “frit”, som du håber, for Palæstina er kontrolleret af undertrykkende religiøs ekstremisme, og det er deres “frihedsprojekt”.

Fri mig for “de gode og de onde” i den overordnede konfliktanalyse. Den godt hundrede år lange arabisk-jødiske konflikt i Levanten er alt for kompliceret til forsimpling. Historien er fuld af sandheder med modifikationer og sande modifikationer. Der er vitterlig altid et æg før hønen og en høne før ægget.

Vælg fredsflaget.”

Se også
Korankris är årets nya ord