På 24Nyt skriver den skarpsindige André Rossmann:

”Den muslimske indvandring til de vestlige lande har skabt en ny situation for jøderne uden for Israel. I hvert enkelt vestligt land udgør muslimerne i dag en aggressiv og stærkt antisemitisk minoritet, som politikerne, medierne, erhvervslivet, opinionsdannere mv. i stigende grad tager hensyn til og lefler for. Det er grunden til, at jøder i Vesten, inkl. Danmark, er mere bange, end de har været i årtier. Og eftersom tilstrømningen fra Mellemøsten og Afrika vil fortsætte, må den nøgterne vurdering være, at jødernes situation kun kan ændre sig til det værre.”

Rossmann tror, at jøder i takt med den muslimske formering bliver nødt til at udvandre og søge tilflugt i Israel, som er det eneste sted, hvor de kan håbe at leve i fred. Det er svært at være uenig i denne forudsigelse.

I forlængelse af Rossmanns betragtninger må det bemærkes, at danske og andre vestlige politikere har stået over for et valg: Ville de have islam, eller ville de værne om de jødiske indbyggeres ret til at leve og blomstre i sikkerhed? Hvis de havde ofret blot nogle timer på at sætte sig ind i islams virkningshistorie, ville de have vidst, at de ikke kunne få begge dele. Kun tosser kan tro, at jøder kan leve i fred med en ideologi, der går ud på, at de skal udryddes. Nogle af politikerne – eller i det mindste nogle af deres rådgivere – må have vidst, hvordan sagerne hang sammen, og man må derfor konkludere, at i valget mellem muslimer og jøder, har de foretrukket muslimer.

Men, som det hedder i en gammel filmreklame, skal der to til en god kop kaffe, og erfaringsmæssigt skal der mange til en dårlig.

Skylden for den rådende antisemitisme kan ikke udelukkende lægges på politikerne, men må også tilskrives medierne, kultureliten, universiteterne og kirken, der alle har bidraget til at forsvare og fejre den muhamedanske invasion – og i vid udstrækning stadig gør det.

Men når sandheden skal frem, har flere jødiske intellektuelle også været med til at umuliggøre jødernes fortsatte eksistens i Danmark.

De har slået på tromme for islam og forfulgt og bagtalt danskere, der opponerede mod islamiseringen, og som for årtier siden forudsagde, at det ville ende galt.

For at tage mig selv, har jødiske intellektuelle og skribenter hængt mig ud som racist, nazist og jødehader, fordi jeg ville forsvare jøders ret til at leve i fred, og fordi jeg forudså, at det ville blive umuligt med den muhamedanske massetilstrømning. Jeg forventede ikke nogen særlig tak for at indtage dette i mine øjne ganske ukontroversielle synspunkt. Jeg havde dog ikke regnet med, at reaktionen ville blive et los i røven, men sådan blev det.

Jeg ønsker fortsat alt godt for gode såvel som onde jøder og håber, at de må få et lykkeligt liv i Israel, når det nu ikke kan ske i Danmark.