En række personer fra islamiske, totalitære stater var fredag ​​samlet i Oslo for at diskutere muligheden for fred i Gaza. Den norske regering var vært for mødet, hvor også de nordiske lande og BeNeLux-staterne deltog. Lande, der tæller internationalt, holdt sig klogt nok væk fra scenen i Oslo.

Men det vides ikke, at udsendingene og værten sluttede med at anbefale den eneste løsning, der øjeblikkeligt stopper brugen af ​​våben: at Hamas overgiver sig og kapitulerer betingelsesløst. Det vil øjeblikkeligt dæmpe våbnene og straks åbne vejen for omfattende nødhjælp og lægehjælp udefra.

Den dag Hamas giver op og den arabiske verden accepterer virkeligheden – at Israel er kommet for at blive, med de grænser der opstod efter at den arabiske verdens krige for at udrydde det jødiske land slog fejl – den dag vil der være øjeblikkelig og varig fred.

Det er næppe en tilfældighed, at udsendingene fra de arabiske stater uden menneskerettigheder mødtes i Norge. Norske politikere har et oppustet selvbillede – helt i overensstemmelse med Bjørnsons sværmeriske epos Sigurd Jorsalfar med strofen Norrønafolket det vil fare, overføre magten til andre. Nu Støre & co. indså, at Norge kan bidrage til fred i Mellemøsten – ligesom Oslo-aftalerne for over 30 år siden, der kun blev et værdiløst stykke papir, fordi araberne inderst inde og uanset aftalen nægtede Israels ret til at eksistere.

Den norske regering sponsorerer Hamas – både politisk og økonomisk. Gahr Støre og Barth Eide nægter også Israels ret til at forsvare sig ved at insistere på, at Israel skal afslutte operationer i Gaza, før arbejdet er udført. Ap-ledernes sympati for Hamas gør Norge til et anderledes land i Vesteuropa. Det var derfor naturligt, at araberne kom til Oslo.

Og Hamas-afdelingen NRK følger op. Islam-evangelisten Yama Wolasmal interviewede i Dagsrevyen for et par uger siden en talsmand for den israelske forsvarsstyrke (IDF) og spurgte, om Israel ikke tænkte på palæstinenserne med deres bombardement.

Det var lige så tendentiøst og åndssvagt, som hvis BBC havde interviewet Winston Churchill i 1943 og spurgt, om han ikke tænkte på tyskerne, da Royal Air Force lod bomberne regne over Tyskland. Den britiske premierminister tænkte selvfølgelig dag og nat på tyskerne – nemlig på hvordan vestmagterne og Sovjetunionen skulle slå dem.

Dagens postyr om en våbenhvile i Gaza er lige så fjernt fra virkeligheden, som om den amerikanske hær i vinteren 1945 efter at have krydset Rhinen på vej mod øst skulle have indgået en våbenhvile af hensyn til tyskernes skyld. velfærd. Tænk, hvis nogen havde fortalt marskal Zjukov foran Den Røde Hær på vej gennem Polen i retning mod Berlin, at det nu var tid til at holde en humanitær pause – for fjendens skyld. Krig handler om at slå fjenden, ikke at tage sig af den.

Tyskerne havde udstyret sig med en leder som Adolf Hitler – og måtte mærke konsekvenserne. Araberne i Gaza valgte ved frie valg at blive ledet af Hamas – og nu falder resultatet dem ned i hovedet. Gaza-araberne har frivilligt valgt deres egen skæbne. Meningsmålinger viser, at de massivt støttede Hamas-angrebene i Israel den 7. oktober.

Israels mål kan ikke være andet end at fortsætte krigen mod djævelen, der truer landets eksistens. Målet kan ikke være andet end at gøre Gaza ubeboeligt og dermed forhindre nye angreb mod det jødiske hjemland. Om nødvendigt skal de israelske styrker jage araberne væk – gerne til en teltlejr i Sinai, hvor det internationale samfund kan brødføde dem, indtil den demokratiske verden bliver mæt og hellere prioriterer sine egne.

De, der bekymrer sig om Gaza-arabernes velfærd, bør gøre alt, hvad de kan for at overtale Hamas til straks at kapitulere uden betingelser. Ellers vil befolkningen i Gaza kun skulle affinde sig med konsekvenserne af at udløse Hamas-infernoet på det israelske folk.

Køb Jean Amérys bog her