Socialdemokratiet er hårdt presset herhjemme af problemer, det selv har skabt. Det mente, at det kunne integrere hundredtusindvis af mennesker fra en anden kultur og gøre dem til danskere, svenskere og nordmænd. At indrømme, at de tog fejl, gør de ikke. I stedet kaster nordiske politikere sig i armene på den gode sag: Krigen i Ukraine og kampen for Palæstina.

Det er ikke os, der sidestiller krigen mod Rusland og Israel. Det er Norges udenrigsminister, der har stillet spørgsmålet “hvad vil det globale syd tro på, hvis vi fordømmer Ruslands bombning, men ikke Israels?”

Espen Barth Eide, Tobias Billström og Lars Løkke Rasmussen har hunde i hælene, der snapper dem i buksebenene: Europæerne blev første gang chokeret over bestialiteten den 7. oktober. Så så de triumferende muslimer i europæiske hovedstæder, støttet af venstrefløjen. Det er et syn, de aldrig vil glemme.

Det har ført til et skifte til de konservative partier på højrefløjen. Hamas terror førte til Geert Wilders sejr i Holland. Det var et resultat, der rystede Bruxelles, Berlin og Paris.

Måske følger flere lande efter. Først Orban, så Meloni, og nu Wilder. Hvad bliver det næste?

Når EU-kommissær Ylva Johansson advarer mod terrorisme i Europa, er det netop ud fra bevidstheden om, at det kan flytte tyngdepunktet til højre.

Så hjælper det ikke med brunfarvning.

Daniel P. Goldman skriver i Asiatimes.com, at de nye højreorienterede partier Vox i Spanien, Resemblement i Frankrig, Freedom Party i Holland og AfD i Tyskland slet ikke svarer til propagandaen mod dem i medierne. De er, hvor de gamle kristendemokratiske partier var før Merkel-æraen.

Pendulet svinger tilbage.

Det europæiske højres rimelighed
Ydre Højre er hurtigt ved at blive mainstream i europæisk politik, efterhånden som krigene i Gaza og Ukraine ændrer kontinentale følelser.

I Storbritannien svarer det til Nigel Farage, i USA vil Trump gøre comeback, hvis han ikke saboteres af retslig manipulation og valgsvindel.

Hvad der så sker er usikkert.

Men socialdemokraterne i Norden har valgt at gå sammen med Demokraterne i USA, som de har allieret sig med. Det er et valg, de har truffet i det skjulte. Borgerne aner ikke, hvad der foregår i USA. De holdes i systematisk uvidenhed. Det, de dagligt fodres med, er Trump-had.

Socialdemokratiet (læs: alle partier) spiller et meget højt spil. De har begejstret kastet sig ud i en krig, hvor advarselslamperne burde være tændt: Krigen i Ukraine er ikke så entydig, som de gør den til, og den har mange faldgruber.

Nu stiller Socialdemokratiet op som Ukraines bedste venner, der vil kompensere for, at Biden har manøvreret sig op i et hjørne. Det har han gjort, fordi han nægter at beskytte Amerikas grænser. Hvilket ærinde er han ude i, i Ukraine? Det spørgsmål stiller de nordiske ledere ikke, og det vækker mistanke om, at de heller ikke har rent mel i posen. Eller er de grebet af megalomani?

Vi taler ikke om det gamle socialdemokrati. Vi taler om woke socialdemokrater. De har helt forskellige synspunkter. Desværre er woke præget af mangel på virkelighedssans.

Rusland er ikke tvunget i knæ. Det er vores store nabo, der traditionelt har ladet de nordiske lande alene. Men den vej, Norden nu er slået ind på, udfordrer skæbnen.

Hverken Karl XII, Napoleon eller Hitler formåede at besejre Rusland. Tror Jens Stoltenberg, at han klarer det? Sammen med skuespilleren fra Kiev?

Krig er ikke noget, man kan trække sig tilbage fra, når det begynder at gå dårligt. Nordiske ledere er ved at bevæge sig ind i noget, der kan være svært at komme ud af. Ukraine griber grådigt chancen. Men det betyder også, at de nordiske lande er ansvarlige for, hvad Ukraine gør, når forholdet bliver så tæt, som det nu er planlagt.

Har de fulgt sikkerhedstjenesten SBU’s mord på politiske og militære ledere inde i Rusland?

Det nye USA er en troløs allieret. Spørg afghanerne. Spørg de 13 amerikanske soldater, der blev sprængt i luften ved Abbey Gate i Kabul. Studer Biden, når han modtog deres kister. Han havde travlt med at se på uret. Dem, han havde sendt i døden, interesserede ham overhovedet ikke.

Det nye USA har sine egne dagsordener, og de falder ikke sammen med de nordiske folks. Tværtimod. I en given situation står vi alene.

Så er vi omgivet af en femte kolonne, der hylder Hamas, og som kan udløse en ny bølge af terror.

De nordiske lande er ligesom Biden: mere optaget af at forsvare andre end deres egne.

I dette vanvid har de gjort palæstinenserne til de nye ofre, som krænkes af jøderne. De lader sig svaje over på antisemitternes side.

De lader sig presse af muslimerne og velgørenheds industrien til stadigt nye indrømmelser overfor palæstinenserne.

Det er ikke en tofrontskrig, det er en multifrontkrig, og myndighederne er ikke på vores side. De er gået vild.

Køb “How the Authority bluffed us” af Robert Malone her!”
umentforlag.no/produkt/hvordan-myndighedene-blofet-oss/”>