Kopierede/fra hoften

I 1994 træder Naveed Baig op på talerstolen i en islamistisk moské i København, der hører under den pakistanske bevægelse, Minhaj-ul-Quran:

“Hvis han ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til at dræbe ham,” siger Naveed Baig.

Imam Naveed Baigs drabstrussel rammer overskrifterne i de danske medier i 2006. Det er den kendte journalist og senere Cavling-prisvinder, Puk Damsgård, der beretter om den pakistanske hadprædikant.

I november 2023 optræder Naveed Baig foran elever på en folkeskole, der ligger på Nørrebro i København.

29 år er gået. Drabstruslerne er glemt, og de danske medier er tavse. Nu har imam Naveed Baig skiftet talerstolen i islamistmoskéen ud med gymnastiksalen i en dansk folkeskole.

En stor gruppe skoleelever lytter til den pakistanske hadprædikant, der engang messede om den islamiske pligt til at dræbe.

Naveed Baig taler om det palæstinensiske Gaza-område og racisme på den københavnske folkeskole. Det er den muslimske debattør og tidligere SF-folketingsmedlem, Özlem Cekic, der står bag arrangementet.

Da Naveed Baig i 1994 fremsætter drabstruslerne i moskéen på Valhøjvej i københavnerbydelen Valby, er han medlem af islamistbevægelsen Minhaj-ul-Quran.

Der er tale om en omstridt islamisk bevægelse, der blev stiftet i 1980 af en pakistansk professor i islamisk lov.

På Minhaj-ul-Qurans amerikanske hjemmeside fremgår det omkring årtusindskiftet, at bevægelsen arbejder for muslimsk verdensherredømme og ønsker at kæmpe for en “islamisk revolution”.

Minhaj-ul-Qurans grundlægger har udtalt, at hvis en person ikke respekterer profeten Muhammed, så skal vedkommende idømmes dødsstraf. Med sharialoven i hånden skal mennesker henrettes for religiøse lovovertrædelser.

Den pakistanske Minhaj-ul-Quran-stifter støttede også det forhadte Taliban-regime i Afghanistan. Taliban-styret står bag offentlige henrettelser, tvinger kvinder i burka og husede terrorbevægelsen Al-Qaeda, der stod bag 11. september-angrebet i USA.

I 2004 kom der frem, at den danske afdeling af Minhaj-ul-Quran sendte små piger på koranskoler i Pakistan, hvor de blev opdraget efter strenge islamiske regler.

Den drabstruende Naveed Baig er over en femårig periode uddannet fra Minhaj-ul-Qurans universitet i Pakistan.

Naveed Baig har desuden fungeret som Minhaj-ul-Qurans udenrigsordfører i over to år.

Den skandaleombruste Naveed Baig forlod Minhaj-ul-Quran i 2003, og han er i dag imam ved moskéen Dansk Islamisk Center, der ligger på det indvandrertunge Nørrebro i København.

Her har to af Naveed Baigs imam-kollegaer udtalt sig i positive vendinger om sharialov og stening af kvinder. En af imamerne er tæt knyttet til en organisation, der støtter den tyrkiske diktator, Recep Tayyip Erdoğan.

En anden af imamerne fra Naveed Baigs moské, Dansk Islamisk Center, er tidligere dømt for alvorlig narkokriminalitet, og han har afsonet en lang fængselsstraf.

Alle islamist-alarmer burde blinke og bimle. Men den socialdemokratisk ledede Københavns Kommune har ingen problemer med, at hadprædikanten Naveed Baig er en hovedpersonerne ved et arrangement på en folkeskole.

Denne historie er billedet på, hvorfor integrationen af muslimske indvandrere er gået helt galt i Danmark.

Islamiske drabstrusler bliver ikke alvorligt. Men giver direkte adgang til den danske folkeskole. Der er tale om en ond shariaspiral.

*

Bekymrede forældre kan kontakte Københavns Kommune her:

Sophie Hæstorp Andersen
Overborgmester, Københavns Kommune
Socialdemokratiet

E-mail: overborgmester@kk.dk
Telefon: 33 66 22 01

Pressehenvendelser på mobiltelefon: 20 52 97 86