For første gang i tusind år spiller Europa ikke længere en afgørende rolle i den vestlige civilisations fremskridt. Vores betydning i verdenshistorien er aftagende. Europa bliver svagere og svagere. Hvis vi skal overleve, må vi genskabe vores civilisation.

Europa er i en eksistentiel krise. Sådan skulle det ikke have været, skriver Victor Davis Hanson i American Greatness. Der bor trods alt stadig 750 millioner mennesker på kontinentet.

Europa er stadig verdens mest populære turistdestination og tiltrækker millioner af besøgende hvert år. Der er smuk arkitektur og kunst, god infrastruktur og en rig historie. Derudover er der en masse varieret og smuk natur.

Selv i den nuværende krise har Europa som helhed et BNP på 24 billioner dollars, kun slået af USA.

Men forfaldet er umuligt at ignorere. Det hele startede med to store krige, der nærmest førte til et fælles selvmord, skriver Hanson.

The twentieth-century traumas of World War I and II—in which some 70 million Europeans were killed—saw Europe commit near collective suicide.

Da Anden Verdenskrig endelig sluttede, begyndte de problemer, der har bragt os til den nuværende situation.

Europa søgte ikke at genvinde sin position som verdensleder. Briterne blev ruineret, Tyskland lå i ruiner og delt i to, og den tyske skam præger stadig Europas industrielle lokomotiv.

I stedet for at bygge sin styrke op, valgte Europa at outsource sin sikkerhed til USA, og i stedet satse på et postmoderne, pacifistisk og socialistisk utopisk projekt.

Jo svagere Europa blev, både økonomisk og militært, jo højere blev europæerne.

Europeans grew louder and whinier the less relevant they became.

Dette har haft dramatiske konsekvenser, som er tydelige i dagens Europa, med nogle få lande som undtagelser.

Masseindvandring, socialisme, velfærdsstat, klimahysteri og woke er nøgleordene. Det enorme bureaukrati i EU generer ikke kun EU-landene; nu er andre lande også ramt.

Tyskland lukkede sin atomkraft og blev afhængig af Rusland. Andre lukkede kulkraftværker og blev narret af lobbyisterne, der sagde, at de kunne løse alle energiproblemerne, kun de fik et par milliarder i tilskud til at bygge kæmpevindmøller til lands og til vands.

The result is that the cost of European energy is prohibitive for both the public and industry.

Den grønne sygdom har ødelagt den europæiske erhvervsøkonomi, som allerede før klimahysteriet ikke havde oplevet nogen væsentlig vækst i mange år. Nu truer en langvarig recession.

Situationen for husholdningerne har næppe været så elendig i mange årtier, naturligvis baseret på, hvad vi har været vant til.

Nogle af de mest godtroende politikere sidder i Oslo og går ind for elektrificering af kontinentalsoklen og Melkøya samt listet el, der sendes ud af landet, mens vi får importerede tyske energipriser.

Der er total mangel på interesse for os almindelige mennesker, hvis vi ikke er mørke nok, sygeligt overvægtige eller har problemer med at forstå, hvilket køn vi tilhører.

Den norske krone er nu langt mindre værd end værdien af ​​at klynke og klage.

Næsten intet europæisk land opfylder kravene til at bruge to procent af BNP på forsvar. Derfor er Europa ikke længere i stand til at forsvare sig selv, og vælger i stedet selvskade. Befolkningsændringen er en forudsagt katastrofe, der har stået på i mange årtier.

Indvandrere ankommer ude af stand til at klare sig selv, de har sjældent nogen særlig uddannelse, og mange kan ikke læse, selv ikke deres eget sprog.

Voldelig kriminalitet, voldtægt, ydmygelse, terror, usikre gader og massive omkostninger er belønningen for os almindelige mennesker, og hvis vi mumler, bliver vi straks anklaget for at være racister og højreekstremister.

Næsten ingen, bortset fra immigranter uden job og uddannelse, gider at få børn længere. Det økonomiske pres, der er lagt på os, betyder, at vi skal sende børnene i børnehave, før de har lært at gå og tale.

Der er derfor færre og ældre europæere og flere og flere yngre udlændinge, der hader vores kultur, men elsker vores penge.

Allerede i 2006 skrev Mark Steyn bogen America Alone, som advarede om katastrofen. Han pegede på tre faktorer, der var ved at ødelægge Europa:

Demografisk krise, socialdemokratiske velfærdsstater, der ikke var holdbare – især ikke i kombination med masseindvandring – og endelig en civilisation, der var udmattet af at være et forbillede.

Europa mistede troen på sig selv efter krigene, og da den kolde krig sluttede, havde vi ikke noget at fokusere på. De postmoderne ideer havde allerede infiltreret samfundet, især den akademiske verden og ungdomspolitikere.

Men som Hemingway skrev i en af ​​sine klassiske dialoger i bogen The Sun Also Rises:

– Hvordan gik du konkurs?
– Først gradvist, så pludselig.

Sådan er det også med Europa. Først kom de forskellige rettighedskrav, hvoraf mange var gode i sig selv. Men aktivisterne var aldrig tilfredse, selv når deres mål var nået.

Så blev den akademiske verden fuldstændig raseret af postmoderne ideer, eleverne blev dummere og dummere, hvilket yderligere forstærkes af, at alle har ret til at komme på gymnasiet, og niveauet er tilpasset de svageste elever.

Nu er det blevet svært for langt størstedelen af ​​den såkaldte elite at definere, hvad en kvinde er.

Så fik vi det grønne skifte, som ødelagde resterne af den europæiske økonomi, og hele tiden strømmede immigranter til, mens antallet af bullshit-jobs i staten voksede stærkt.

I vores tid bliver små børn indoktrineret til ren og skær vanvid, at de kan vælge deres køn allerede i børnehavealderen, fodboldspillere knæler for marxistiske, voldelige pøbelmængder, mens det toppede med tyranniet under pandemien, smukt koordineret i de fleste vestlige lande, med god hjælp fra korrupte organisationer som FN, World Economic Forum og World Health Organization.

Europa er med andre ord på vej mod afgrunden med fuld fart, og bremserne ser ikke ud til at virke, måske fordi ingen af ​​bilisterne gider eller er i stand til at træde på bremsepedalen.

Kan USA redde os?

Også i USA er situationen meget alvorlig, med åbne grænser, gigantisk statsgæld, den dummeste regering nogensinde, klimaidioti, kritisk raceteori og studerende og professorer på Ivy League-universiteter, der støtter Hamas.

Byerne er snavsede, usikre og i frit fald. Retsvæsenet er blevet kapret af folk som George Soros. Splittelsen er enorm, både politisk og racemæssigt. Woke splitter amerikanere i stammekulturer, der hader hinanden.

Alligevel er håbet mere til stede dér end i Europa. Halvdelen af ​​befolkningen er stadig stolte af deres land og motiverede til at arbejde hårdt for at løse problemerne.

USA har enorme naturressourcer, såsom olie, gas og sjældne metaller. Men disse bliver ikke udnyttet under Biden-regimet.

I en sådan situation ser Vestens fjender muligheden. Rusland invaderede Ukraine, i høj grad på grund af Vestens svaghed kombineret med en fuldstændig uforståelig selvtillid. Samtidig bliver Kinas trusler mod Taiwan stadig stærkere.

Iran er bevæbnet til tænderne med milliarder af dollars tildelt dem af Obama og Biden. Oprustningen er en eksistentiel trussel mod Israel, men også mod de arabiske stater, der ønsker at have et godt forhold til Vesten.

Iran’s “Shiite Crescent” from Tehran to Damascus to Beirut to Palestine threatens both pro-Western Arab regimes and Israel.

Samtidig arbejder Iran på at skaffe atomvåben, der kan jævne Israel med jorden og i sidste ende udgøre en trussel mod Europa og USA.

Måske angreb Hamas Israel i den tro, at Vesten ikke ville have mod til at reagere? Til en vis grad havde de også ret, men Israel giver ikke så let op.

Summen af ​​alt dette er, at Europa har brug for et stærkt USA som sin partner. Så kan man sikre grænserne, forkaste klimamålene og afskrække terrorstaterne i samarbejde med Israel.

Men så skal Europa også være villig til at stoppe migrationen og genopbygge sine svage militære styrker og samtidig gøre noget ved disse velfærdsstater, som simpelthen ikke er økonomisk holdbare.

Det er i hvert fald umuligt, før USA får en stærk leder, som de snobbede og selvhøjtidelige europæiske politikere vil lytte til.

Den 5. november næste år kan være den sidste mulighed, vi får, hvis vi vil redde vores civilisation og forsøge at genvinde det tabte.

Hvis ikke, kan resultatet blive, som Mark Steyn forudser i sin efterfølger til America Alone, som udkom i 2011:

«After America: Get Ready for Armageddon».

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark        Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark