Vi skal ikke mange år tilbage, før folk som den siddende justitsminister for Moderaterna, Gunnar Strömmer, ville være blevet jaget i ud i Skærgården af opbragte journalister og såkaldte intellektuelle.

I årtier har de damer og herrer hældt skældsord ud over enhver, der udtrykte mindste tvivl om det betimelige i Sveriges massive mellemøstlige indvandring. Folk, der støttede det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterne, blev fyret og i visse tilfælde fysisk forulempet. Det var glade dage i den humanistiske stormagt, men nu er festen slut.

Under en tale i juni beskrev justitsminister Strömmer Sveriges situation med løbsk kriminalitet, skudepisoder og mafialignende infiltration som værre, end han havde troet, inden han blev minister, og han skød skylden for denne bedrøvelige tilstand på den tidligere socialdemokratiske regering. Spørgsmålet er imidlertid, om det ene parti – bortset fra Sverigedemokraterne – har så meget at lade det andet høre, da de alle med større eller mindre begejstring har støttet de åbne grænsers politik.

”Som nation har vi været intetanende (aningslösa)”, erkender den ulykkelige justitsminister, hvilket må være en trist erkendelse, efter at Sverige i årevis har skældt ud på især Danmark for at være fremmedfjendsk eller racistisk.

I et nyligt interview i Dagens Nyheter konstaterer Gunnar Strömmer, at det blive nødvendigt med en helt ny måde at tænke på, hvis der atter skal blive orden i Sverige. Det vil kræve ekstraordinære indgreb at tackle en ekstraordinær situation.

Online-publikationen Samnytt beskriver forholdene:

”Mens Sverige var optaget af at diskutere, om man overhovedet havde lov til at sætte spørgsmålstegn ved den ekstreme indvandringspolitik, og medierne jagtede enkelte, som udtrykte sig temmelig moderat, strømmede hundredtusinder af mennesker ind fra verdens mest destruktive og dysfunktionelle kulturer, som ikke havde til hensigt at blive en del af det svenske, men snarere at udnytte det svenske samfund maksimalt. … Resultatet blev, at Sverige i dag er et af Europas mest mangekulturelle og farlige lande, hvor islamister og terrorister trives, og antisemitismen flyder.”

”Vi har”, udtaler justitsminister Strömmer, ”været et åbent, frit og homogent samfund, som i uhørt høj grad byggede på tillid og meget lidt formel kontrol. Men når vi møder udfordringer, altså virkelige problemer, medfører fredsskaden, at man vågner meget sent og ikke vil forholde sig til de problemer, vi står over for.”

Strömmer forlanger nu, at fremmede, hvis asylansøgning er blevet afslået, skal forlade Sverige, og han henviser i den forbindelse til det nylige mord på to svenskere i Bruxelles.

Ifølge justitsministeren må bandekrigen betegnes som indenlandsk terrorisme, men han tror, at man kan vende udviklingen med den rigtige politik. Det indebærer bl.a., at Sverige må gå langt for at beskytte landets liberale demokrati. ”Vi er parate til at prøve alle løsninger”, siger han.

Det skal blive interessant at se, hvordan Gunnar Strömmer forestiller sig, at demokratiet skal kunne overleve i et Sverige, hvor svenskerne hastigt er på vej til at blive et mindretal.

Som den konservative debattør Ronie Berggren bemærker, må svenskerne nok opgive tanken om at kunne leve et liv, som de havde forestillet sig, for Sverige er på vej til at blive totalt forandret.

”Et af verdenshistoriens mest … fremgangsrige lande, vil gå i opløsning – svenskerne bliver nationsløse – det vil sige faderløse i en verden, hvor national beskyttelse vil være den endelige sikkerhedsgarant.

Hvor ironisk, at verdens mest tryghedsbesatte folk bortkastede sin væsentligste forsikring. De gjorde det tilmed i troen på, at de var ”gode”, når de i virkeligheden var meget onde – mod deres egne”, siger Ronie Berggren.