Kommentar

Massedemonstrationer til støtte for dødskulten Hamas fortsætter i Vestens storbyer. Hundredtusinder er på gaden – officielt for at protestere mod ”folkemordet” i Gaza, men den egentlige mening fremgår af deres slagord: ”From the river to the sea. Palestine will be free”. Israel skal altså elimineres og jøderne underkues, udryddes eller fordrives. Der bliver også råbt ”Allahu akbar”, og det viser, hvad protesterne egentlig drejer sig om.
Irans og dens stedfortræderes krig mod Israel handler ikke om territorium, men skyldes, at der overhovedet findes en jødisk stat i et område, hvor de mener, at Allah har eneretten til at herske. Hvis det var et spørgsmål om territorium eller en tostatsløsning, ville palæstinenserne for længst have accepteret de delingsplaner, som Israel har tilbudt. Alt er blevet afvist, fordi Iran – der organiserer og finansierer Hamas, Hezbollah og andre terrorbevægelser – ikke vil have en tostatsløsning. De iranske mullaher vil overhovedet ikke have stater, men et verdensomspændende kalifat styret efter profetens anvisninger.
Vi ser nu resultaterne af årtiers indoktrinering fra medierne, læreanstalterne og diverse socialistiske og borgerlige partier, som har haft til formål at fremme invasionen af de muslimske masser, der nu råber i byerne, og som har mobiliseret store dele af den hjemmehørende befolkning til modstand mod den vestlige civilisation. De fleste af demonstranterne er mellemøstlige indvandrere eller efterkommere, men der er et markant islæt af søde danske mænd og blonde kvinder, der har klædt sig ud som antikolonialister med palæstinenserklud og alt med faget tilhørende. De kan ikke rigtigt forstå de arabiske slagord, men tror nok, at de går ind for dem, fordi araberne er undertrykte.
Der burde gå et gys gennem politikerne, statsmedierne, præsterne og eksperterne. Der må sidde nogen rundt om, som pludselig kan se, hvad deres ”humanitære” politik har ført til, selvom de ikke vil indrømme det. Tilmed kan det tænkes, at de er begyndt at ryste over deres personlige udsigter. For hvordan var det egentlig, det gik de iranske venstreorienterede, der jublede over præstestyret?
Hvordan vil det gå Lars Løkke – Allahs bedste mand i Danmark?
Og hvordan vil det gå Israel og jøderne?
Stillet over for en stadigt mere antisemitisk verdensopinion har Israels otte millioner jødiske indbyggere intet andet valg end at kæmpe til det yderste, uanset hvad bløde mænd og blonde kvinder i København og Odense måtte mene om dem.
De ved nu, hvis de skulle have glemt det, at Israel er deres sidste tilflugt mod det jødehad, der har slumret i nogle årtier, siden Hitler fyrede op i gasovnene, men som nu igen viser sig i fuld åbenhed.