Samfundstjeneste dag 40 (24102023). Jeg vågner op med en voldsom kløe i røvhullet. Jeg går ud på toilettet og tørrer mig. Men der er hverken fæces eller blod at se på toiletpapiret.

Ud på cyklen. Det er køligt. Ikke koldt. Da jeg cykler over Kulturbroen.

Det er kun fleksjobberen, der er mødt. Formanden kommer en anelse efter mig. Fyren, der er i samfundstjeneste, skal alligevel ikke møde klokken ni. Hans mødetid er ændret til klokken 12. Måske var det for stor en udfordring for ham at møde før middag.

Der er et hønsehus på matriklen. Hvem, der ejer disse høns og aftager deres eventuelle æg, aner jeg ikke. Ægproduktionen må under alle omstændigheder være minimal, da hønseholdet kun omfatter en hane og to høns.

Men der skal gøres rent i hønsehuset, som er et lille skur på lidt over en meter gange en meter. Og pilen peger på mig. Jeg bliver nervøs. Opgaven virker uoverkommelig. Halm og hønsemøg ligger i et tykt lag på gulvet.

Formanden fortæller, at den bedste måde at gøre det på er at hente en sneskovl og bruge den til at skovle halm og møg op i en affaldscontainer på hjul. Jeg henter en sneskovl og en kost og går ud og henter en affaldscontainer. Jeg får det hele trillet hen til hønsehuset og begynder arbejdet.

Da jeg har fået et par skovlfulde op i containeren, er det tydeligt, at arbejdet ikke er uoverkommeligt. Det kommer bare til at tage tid.

Jeg arbejder ret målrettet i halvanden time, så er opgaven løst. Formanden kommer forbi og siger, at han har sat to sorte plastiksække med halm oppe i teltet, hvor vi har redskaberne.

Jeg henter plastiksækkene med halm. De er tungere, end man skulle tro, og jeg spekulerer på, om jeg skulle have taget én sæk ad gangen.

Jeg prøver at fordele halmen jævnt udover gulvet med kosten. Det bliver ikke helt godt. Der kommer for meget halm i hjørnerne og siderne og for lidt inde på midten under foderautomaten. Jeg fejer halm ind på midten. Men nu bliver der underligt bart i kanterne. Jeg giver op. Der må også være grænser for, hvad høns egentlig kan forvente.

Der er stadig tid til at gå hen på stien, hvor jeg har arbejdet på det seneste. Jeg går hen i teltet og henter min knæpude og mine skruetrækkere. Kratter ukrudtet mellem fliserne op med skruetrækkeren. Fejer ukrudtet sammen, får det op i trillebøren og smider sand på.

Himlen er grå. Først begynder det at dryppe. Så begynder det at regne.

Det er ikke helt tid til at gå hjem. Men jeg kalder det en dag. Først går jeg omkring toilettet. Igen bliver jeg målløs over, hvor beskidt toilettet er, når der er en, der har det som arbejdsområde at holde det rent.

Jeg har taget nogle papirhåndklæder med ud på toilettet og forsøger at gøre brættet rent, inden jeg sætter mig. Jeg tømmer mig i kummen og studerer nøje min afføring for at lokalisere en mulig årsag til kløen. Alt ser normalt ud. Det ligner helt gennemsnitlig afføring.

Jeg tørrer mig. Måske for grundigt. Der kommer en smule blod på papiret. Da jeg skyller ud, er jeg nødt til at skylle ud to gange, fordi jeg har smidt papirhåndklæder i kummen.

Jeg går hen i teltet med mine redskaber. Formanden er i gang med et eller andet, og fleksjobberen kommer ind i teltet, mens jeg er i færd med at sætte mine ting på plads. Fyren i samfundstjeneste er der ikke noget spor af.

“Vi ses torsdag,” siger jeg og trasker ud til cyklen.

(Jeg har aftjent 80 ud af 80 timers samfundstjeneste. Jeg har desuden aftjent tre timer af min “reststraf” på fire timer og 45 minutter.)