Mens verden venter på Israels bebudede invasion af Gaza, har Jordan og Egypten ladet forstå, at de ikke vil have palæstinensiske flygtninge inden for deres grænser. Det kan forekomme underligt, fordi begge lande er sunni-muslimske ligesom det knusende flertal af Gazas indbyggere. De taler samme sprog, så man skulle tro, at palæstinensernes integration ville være en smal sag.

Men sådan ser de ikke på det. I forbindelse med den tyske kansler, Olaf Scholz’s besøg i regionen meddeler kong Abdullah 2. af Jordan, at hverken Jordan eller Egypten vil tage imod palæstinensere fra Gaza. Ifølge kongen skal den humanitære situation adresseres inde i Gaza og på Vestbredden, som er henholdsvis tidligere egyptisk- og jordansk-besatte områder. Egypten og Jordan vil heller ikke have de to territorier tilbage, hvad man umærket forstår i lyset deres indbyggeres opførsel.

I maj 2013 fortalte en talsmand for det jordanske kongehus Human Rights Watch, at enhver tilstrømning af palæstinensere ville forrykke Jordans demografiske balance og potentielt føre til ustabilitet.

Heller ikke lande som Saudi-Arabien eller Iran står i kø for at give plads til den stærkt voksende palæstinensiske befolkning.

Det er faktisk kun i Europa, at myndighederne betegner den palæstinensiske diaspora som en berigelse. Her er den officielle holdning stadig, at palæstinenserne skal være velkomne, fordi de snart bliver integreret, og at vi har megen glæde af dem, der allerede er kommet.

Det kan undre, at danske regeringsudsendinge ikke for længst har været i Jordan, Egypten, Saudi-Arabien og andre arabiske stater for at høre, hvorfor de ikke skal nyde noget af at åbne portene for deres palæstinensiske trosfæller. De ved måske noget, som vi ikke ved.