Spørgsmålet er ikke, hvornår vi vil opleve et massivt terrorangreb i Europa, men hvornår det sker.

De fleste europæiske lande har allerede veletablerede og hurtigt voksende muslimske diasporaer, og som vi kan se af den seneste debat, har Hamas og Iran mange herboende tilhængere. Se blot på reaktionerne på facebook, hvor hadet til jøder, kristne og Vesten i det hele taget knap nok lader sig skjule. Morderne vil tilmed kunne glæde sig over at blive mødt med sød forståelse fra store dele af venstrefløjen, som uanset, hvad der sker, vil kaste skylden på Israel og på de vestlige regeringer, som har nægtet at imødekomme islams rimelige krav om en ny samfunds(u)orden.

Der verserer allerede påstande om, at Hamas’s groteske mord på 1400 i Israel og 199 gidsler, der er slæbt til en uvis skæbne i Gaza, er en ”false flag” operation. Vi må altså forstå, at voldshandlingerne ikke er begået af Hamas, men af nogen, der optræder som Hamas. Det kan næsten kun være israelerne selv, der har klædt sig ud som hellige krigere og er gået fra hus til hus for at massakrere Israels egne indbyggere i den hensigt at hænge Hamas ud og dermed retfærdiggøre den jødiske stats overfald på sagesløse arabere.

Det lyder vanvittigt, men så sent som i dag har jeg fået en mail fra en højtbegavet, tidligere ven, som vil have mig til at tro på den historie – og selvfølgelig udbrede den på min væg.

Engang troede jeg, at hvis folk ikke lader sig påvirke af argumenter, vil de i det mindste blive overbevist af begivenheder. Det har vist sig at være en naiv opfattelse. Mennesker, der ikke VIL se, ser ikke noget, uanset om det foregår lige for øjnene af dem. Hvis folks hjerner er hard-wired med en bestemt virkelighedsopfattelse, vil intet – kendsgerninger, argumenter eller tildragelser – gøre indtryk på dem. Vi ser det udmøntet i den danske indvandringspolitik. Danskerne behøver blot at gå en tur på gaden for at opdage, at Danmark på ingen tid er blevet forandret til noget, som vore bedsteforældre ville have forsvoret. Men da vi i årtier har fået indbanket, at vi ikke har ret til at forsvare landet, går de troligt hen og stemmer på de samme politikere, der har bragt os denne tilstand på halsen.

Hertil kommer et andet socialpsykologisk fænomen, nemlig at vold ikke nødvendigvis får folk til at fordømme voldsmanden, men lige så godt kan medføre større beundring for krigere, der tror så meget på deres sag, at de vil dræbe for at fremme den. Brutale handlinger vækker respekt, og når halsoverskærerne tilmed kan glæde sig over en venstrefløj, der altid står klar til at ”forklare” og retfærdiggøre selv de værste udskejelser, har de hellige krigere intet at betænke sig på. Så længe vi har Enhedslisten og Radikal Ungdom, kan terroristerne slappe af, når de ikke lige er ude for at ombringe nogle flere.

Når intifadaen når Danmark, vil politiet intet kunne stille noget op. Så spørgsmålet melder sig: Hvad gør vi, når staten ikke kan beskytte os? Tror vi, at Allahs mænd vil nøjes med at ombringe mænd, kvinder, børn, babyer og gamle i Israel? Hvad skulle få dem til at handle anderledes i Danmark, hvor 77 pct. af de herboende muslimer foretrækker islamisk lov frem for den danske grundlov?

Det er på tide, at du og jeg tænker over, hvad vi skal gøre, når samfundsordenen snart bryder sammen.

Jeg ved godt, hvad vi skal gøre og fortalte om det under et foredrag i i Sverige i 2006. Det foreligger på tryk, og hvis nogen skulle være interesserede, finder jeg det gerne frem. Men om Facebooks censorer vil tillade det, er en anden sag.