Billederne af palæstinensisk bestialitet mod israelske civile vil hjemsøge alle, der har set dem og kræve et svar fra alle. Billederne af israelske gamle mennesker, der ligger i dynger på et plejehjem, gamle mennesker med børnebørn, der bliver kørt væk, palæstinensere, der danser på ligene af dræbte israelere.

Palæstinenserne har selv sat en standard, som de vil blive målt på. Det krævede en britisk premierminister af indisk afstamning til at sætte ord på dette: Barbari.

Men det ord ville den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt ikke bruge. Hun ville ikke engang bruge ordet terror.

Huitfeldt vidste. Hun har et krisehold af unge piger, der forstår at navigere på sociale medier. Der dukkede videoerne af bestialiteterne hurtigt op. Lagt op af sadisterne selv.

Det siger meget om Hamas og palæstinenserne, at de betragter mord som offentlig underholdning.

Derfor undlader Huitfeldt og norske medier enten at omtale eller nedtoner nyhederne fra Israel: De kan ganske enkelt ikke leve med tanken om, at dem, der har modtaget milliarder af norske skattekroner, danser på ligene af dræbte israelere. Journalisterne, der altid er klar til at rapportere, når Hamas angriber og venter på Israels svar, blev denne gang også overrasket over Hamas’ brutalitet.

Vi har set det før. De to israelere, der for nogle år siden kørte den forkerte vej i Ramallah og blev slået ihjel af en pøbel, viste, hvad palæstinenserne er i stand til.

Men denne gang var det omfanget og den målrettede bestialitet mod civile.

BBCs nyhedschef i Jerusalem brugte lang tid på at fortælle, hvordan israelerne har siddet foran tv-skærmene og på de sociale medier hele natten og fulgt med. Sønderrevet. Han beskrev i detaljer, hvad de har set. Det er ikke i Aftenposten, hvor tidligere redaktør Harald Stanghelle beklager,  at palæstinenserne igen er ofre for et kynisk spil. En læser reagerer: Hvorfor offer, ved de ikke, hvad de laver?

Stanghelle, populær norsk forfatter til bl.a. en bog om kong Harald af Norge, snakker for sin syge moster: Han forsøger at redde sit eget eftermæle. Han, der skrev forordet til udstillingen af ​​Guldvog, der malede en israelsk tank “pyntet” med palæstinensiske småbørn. Den danske og norske kulturelite har gået forrest i at tillægge israelerne den brutalitet, vi nu har set gennem en årrække. Men denne gang ønskede gerningsmændene at fastholde og udsende deres egen bestialitet. Deres egne glæder sig over synet af gidsler og dræbte israelere.

Det er mord som offentlig underholdning, og det vil den vestlige elite ikke indrømme. Mindst af alt nordmanden, der har dyrket solidariteten med Palæstina i årtier.

Var det dem, de var på hold med?

For dem, der har fulgt med, er det ikke noget nyt. Selv blandt norske diplomater er der folk, der er opmærksomme på situationen. Tidligere ambassadør i Israel Jon Hansen Bauer var i NRKs Søndagsmorgen og lagde ikke skjul på, at han vidste, hvad der var foregået.

Et angreb af denne størrelsesorden ændrer hele spillet. Bauer kaldte Netanyahu for moderat, en premierminister, der har tøvet med at reagere militært. Præcis det modsatte af mediernes fortælling.

Men der er langt imellem dem. FN-udsendingen til de palæstinensiske områder, Tor Wennesland, har været hurtig til at rapportere til Sikkerhedsrådet, når Israel gør noget. Vil han sige noget denne gang? Har han et valg? Hvis han forbliver tavs, vil han blive kompromitteret for al fremtid.

IS metoder

Vi kender metoderne fra IS’ behandling af yezidier. Når vi husker, hvordan norske eksministre ledet af tidligere udenrigsminister Knut Vollebæk gik i forbøn for, at IS-kvinderne og deres børn skulle komme “hjem” til Norge, må vi spørge os selv, hvor de var mentalt. De gav sig selv humanitær almagt og ville skænke aflad til de værste mordere. Dengang var det yezidier. Nu er det jøder, og det sker i fuld offentlighed.

Hvis de norske medier vælger at ignorere bestialiteterne, vil de have tabt det moralske korstog mod Israel. Det har været deres glansnummer lige siden Mads Gilbert blev interviewet fra Shifa-hospitalet i Gaza.

Nu er både medier, politikere og meningseliten fallit. De vil forsøge at komme tilbage i sadlen, men det er usikkert, hvilken hest de vil ride på.

Hamas gør det meget svært for dem. De efterlader ingen tvivl om, hvad de ønsker: Israels udslettelse. De startede med civile lørdag morgen.

Vi har været der før.

Vil NRK/NTB/Akersgata have modet til at stige på dette tog endnu en gang?

Vi ved, hvad endestationen er.