Kommentar

 

www.asgeraamund.dk

 

Det var den lille ø-stat Singapore, der opfandt det Førte Demokrati ( Guided Democracy), hvor forfatningen nok tillader oppositionspartier og en relativ fri presse, men også sikrer en dominerende stilling for det største parti PAP ( People’s Action Party), som permanent er sikret regeringsmagten. Styreformen begrænser frihed og demokrati, men tillader også en langsigtet politisk og økonomisk planlægning, der ifølge opinionsmålinger fra den internationale HSBC-bank gør Singapore sammen med Schweiz til verdens mest eftertragtede land at bo og arbejde i. Singapore præsterer et BNP pr. indbygger, der er højere end både Danmark og USA og er på mange måder en retsstat, som giver borgerne en retfærdig rettergang ved domstolene. Singapore er således i manges øjne en succes, og Det Førte Demokrati er da også blevet rollemodel for statsførelsen i en række land. Det gælder Kina, Rusland og Tyrkiet, men dog uden at disse nationer har kunnet leve op til Singapores ret god retsstatspraksis.

Nu er USA også i gang med at indføre Det Førte Demokrati, men uheldigvis i en model, der minder mere om Rusland og Kina end Singapore. Under præsidentvalgkampen i 2007 lovede Barack Obama ’ en fundamental transformation’ af USA, et løfte han holdt gennem sine 8 år som præsident og specielt som præsidenten i kulissen under den nuværende præsident Biden. Vælgerne dengang sluttede op om Obama, fordi de troede, at med ’ fundamental transformation’ mente han mere frihed, lighed og broderskab. Specielt håbede en stor del af vælgerkorpset på en forbedring af det amerikanske justitssystem, som fungerede rimeligt, men ikke optimalt i verdens største multietniske folkestyre, hvor det i retssystemet stadig havde sine fordele ved at være rig og hvid og ikke sort og fattig.

I stedet lagde præsident Obama grundstenen til myten om USA’s ideologiske opdeling mellem dominerende hvide og undertrykte brune og sorte mennesker. Når Obama ikke rejste rundt og fedtede for Ayatollaherne i Iran eller talte i svulstige ordguirlander om tolerance og inklusion, brugte han sin tid på at svinge USA’s retsvæsen, medier, universiteter, Hollywood og storfinansen til venstre og væk fra borgerlige værdier. Dette forløb blev fuldbyrdet under præsident Biden således, at USA i dag står uden landegrænser, uden strafferetlig praksis og også uden en virkelig præsident. Den senildemente Biden ledes rundt åndeligt og fysisk af en hird af føringsofficerer, der også forestår den ’fundamentale transformation’, som Obama satte i gang.

Et af de vitale livstegn for et levende demokrati er magtens tredeling, der klart adskiller den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Dette kan være svært at overholde i praksis, selv for en demokratisk duks som Danmark, hvad vi så med Minksagen og retskampagnen mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Men i USA er den helt gal, idet det Demokratiske parti og præsidentmagten nu er fusioneret med medier, politi, domstole og efterretningstjenesterne, der i fællesskab har indledt en landsomfattende klapjagt på politiske dissidenter og politisk ukorrekte personer. Konsekvenserne af denne magtens sammensmeltning har som varslet af Obama fundamentalt transformeret det amerikanske samfund. Landets sydlige landegrænse er nedlagt og mellem 7 og 8 millioner illegale migranter er uhindret strømmet ind i landet på Bidens vagt. En amerikansk statsborger kan ikke komme ind i USA uden at fremvise et gyldigt pas. Millioner af illegale migranter lukkes ind uden nogen form for kontrol af identitet, helbred eller kriminel baggrund. Dette betyder frit slag for de mexicanske narkokarteller, der med en uhindret import af fentanyl-tabletter og andre delikatesser ombringer 100 000 amerikanere om året.

Justitsministeriets kontrol med domstolene, FBI og CIA betyder, at tidligere præsident Trump får svært ved at stille op som præsidentkandidat til det kommende valg i 2024. Der er anlagt en række skueprocesser imod ham, som domstolene omhyggeligt har lagt på tidspunkter, hvor skadevirkningen på Trumps kampagne er størst. Tiltalte seriekriminelle dømmes ikke mere, men løslades, da retsvæsenet har vedtaget, at kriminalitet ikke er en egentlig forbrydelse, men en social konstruktion som resultat af undertrykkelse, diskrimination og racisme. Storbyer som Chicago og Los Angeles er nu stort set uden lov og orden. Bander drager hærgende rundt og plyndrer uhindret og ustraffet supermarkeder, sportsforretninger og tøjbutikker. Støttet af myndighederne maser den aggressive regnbuebevægelse sig ind på skoler og i hjemmene med krav om positiv social særbehandling til trods for at transseksuelle i USA som i Danmark udgør omkring 0,05 procent af befolkningen.

Kvindelige elitesportsfolk så som svømmere, cykelryttere og boldspillere tvinges nu til at dele omklædningsrum med biologiske mænd i kvindetøj. Regeringen har indledt total krig mod fossile brændstoffer. Der sættes en stopper for olieboring og gasudvinding. Benzinpriserne under Biden er mere end fordoblet, hvilket er en katastrofe for den amerikanske arbejder, der ofte har langt til jobbet. Hvide og asiater har uanset kvalifikationer kun begrænset adgang til universiteterne, der sænker adgangskravene for at lukke flere afro-amerikanere ind til stadig mere udvandede studiekrav.

Det amerikanske Førte Demokrati bygger således ikke på meritokrati, men på en religiøs bekendelse til det opvakte (woke) samfund, hvor kvalitet og anstændighed er afløst af had til de vantro, der bekender sig til forfatningens løfte om retten til livet, friheden og stræben efter lykken. Der er nok ingen vej tilbage for det amerikanske folkestyre. Aksen mellem Demokraterne, medierne og samfundets institutioner er nu så sammensmedet, at ét- partistaten har lukket sig urokkeligt over befolkningen.

I 1775 indledte de amerikanske nybyggere en revolution og væbnet opstand mod de britiske koloniherrer. Det folkelige oprør gav amerikanerne friheden og demokratiet. Lad os håbe, at de gør det igen.