I en tale takker Geert Wilders afgående premierminister Mark Rutte og den liberale venstrefløj for det Holland, de efterlader sig: Vold, voldtægt, drab, terrorisering, utryghed, ny fattigdom.

• Alt er multikulturelle forbrydelser sendt med en varm mangfoldigheds hilsen fra det venstreliberale Holland.

Dette handler om vores frihed, vores kultur, vores vestlige livsstil, der er under pres fra et stigende antal ikke-vestlige indvandrere og med dem islam, en ideologi, der møder kritik med vold, fatwaer og trusler. Og jeg ved alt om det.

Vi gengiver hovedtrækene i talen, der blev holdt under Algemene Beschouwingen i det nederlandske Repræsentanternes Hus.

Værsgo, Geert Wilders, ordet er dit:

• Hr. præsident!

Jeg må ærligt indrømme, hr. premierminister, at det er en stor ulempe, at din regering er på vej ud. Det betyder nemlig, at jeg for første gang i min karriere ikke kan fremlægge mit traditionelle mistillidsvotum mod dig.

Den bedste nyhed er selvfølgelig, at med denne regerings fald er mange års ødelæggelse af Holland forhåbentlig kommet til en ende, for det har de gjort, hvor de har revet ned og ødelagt vores land! Mange hollændere er drevet til fortvivlelse og kastet ud i dyb personlig elendighed: fra vores ødelagte landbrug og fiskerier til knuste kontanthjælpsforældre, fra de terroriserede beboere omkring asylcentre til alle de tyvere, der på grund af boligmangel bor hos deres forældre og ikke kan stifte familie. Og så har vi dem, der ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. Vi læste i avisen, at én ud af fem hollændere næsten ikke kan betale faste udgifter. En skændsel uden sidestykke. Hvor lavt skal vi synke på civilisationens stige?

Holland har lidt og lider stadigvæk massivt. Det mest pinlige er, at koalitionspartierne lige før valget i kor siger, at de lægger stor vægt på forsørgelsessikringen, som de selv har raslet de seneste år! Så sent som sidste uge kunne vi læse, at vi oplevede det største fald i købekraft på 40 år sidste år.

De har sat deres venstreliberale ideologi over almindelige menneskers velfærd ved at træffe beslutninger, som almindelige mennesker ville ende på psykiatrisk hospital for – for eksempel at ville bruge 28 milliarder euro på at reducere den globale opvarmning med 0,000036 grader, samtidig med at de ser den anden vej, når ældre mennesker på plejehjem ikke får lov til at bade i uger. Hvad med beslutningen om at spandere luksuskrydstogt på asylansøgere, inklusive femstjernede middage, mens mange hollændere næsten ikke har råd til at købe dagligvarer efter at være blevet svigtet af denne regering?

Jeg håber, at æraen med de vanvittige prioriteter endelig er forbi, og at vi kan begynde at rydde op i ruinerne og genopbygge landet. Derfor er den 22. november så vigtig. Da kan Holland vælge forandring og genopbygning. Det bliver et historisk valg.

Spørgsmålet, vælgerne skal besvare, er krystalklart. Skal vi fortsætte ødelæggelsen af Holland med åbne grænser, endnu flere lykkejægere, endnu flere milliarder til klimaet? Eller skal vi begrænse de enorme migrations- og asylstrømme og igen sætte hollænderne først? Skal vi endelig bruge vores skattepenge primært på vores eget folk? Hollænderne først eller hollænderne sidst? Det er det valg, vi står overfor i november.

Alt er blevet givet væk.

Jeg vil nu tage fat på det, som jeg ser som den vigtigste sag i denne valgkamp; problemet, som ikke kun fældede denne regering, men som truer med at fælde hele Holland: Den mislykkede migrations- og asylpolitik. Det er uforståeligt, at Holland, det næstmest folkerige land i Europa, er blevet påtvunget en vanvittig politik med åbne grænser. En tsunami af udlændinge har i årevis oversvømmet vores land. Jeg spørger, hvilken galning der fandt på det? Vi er ved at gå under på grund af det.

Alt, hvad vi har kært, er blevet givet væk: Vores penge, vores tryghed, vores hjem, vores sundhedssystem. Hele landet er sat til salg. De har ikke kun lukket halvdelen af verden ind, de har skjemt dem væk, og hollænderne skal betale prisen for det. Hvilken slags regering gør sådan noget? Hvis vi ikke stopper dette og sætter en stopper for den destruktive politik, er Holland hjælpeløst fortabt.

Mareridtsscenarie

Alt og alle lider skade. Der findes ingen, der ikke betaler prisen for forsømmelsen. Muligheden for at bo i vores land forsvinder, fordi vi simpelthen fordrives af hundredtusindvis, som vi ikke har plads til. Der er ingen fred længere, ingen plads. Overalt er der bygninger og menneskemængder. Et mareridtsscenarie er ved at udfolde sig, hvor vi alle er presset sammen i en grim, undertrykkende og overfyldt bystat. Og ved du hvorfor? Fordi naive venstreorienterede politikere har besluttet, at vores land, der kun er 300 kilometer langt og 200 kilometer bredt, skal være et indvandringsland. Der er knap nok plads til vores egen befolkning. Og den sparsomme plads, vi har tilbage, prioriteres til nyankomne.

Asylansøgere tisser og skider på gaden

Dette går også ud over vores sikkerhed. Spørg bare borgerne i landsbyer med asylcentre i nærheden – som Ter Apel i Groningen. Jeg har besøgt folk der flere gange i de seneste år. I byen ligger det største center for asylansøgere.

Der foregår nu røverier midt om dagen. Beboerne spyttes på og mishandles. Ansatte i supermarkeder, ofte teenagere og unge mennesker, får skåret struben over af asylansøgere, der røver butikkerne. Arabiske mænd viser deres kønsorganer til unge piger på gaden. Asylansøgere tisser og skider midt på gaden.

Tak til venstrepartierne

Tak til alle venstrepartierne, som gjorde dette muligt. Takket være jer er Ter Apel blevet som en landsby i den tredje verden. I har svigtet folket i Ter Apel enormt. I har svigtet Holland enormt.

Det, der startede i Ter Apel, ser vi nu over hele Holland. En kvinde fra Bladel blev revet af sin cykel af en syrer og voldtaget. En 70-årig dame blev stukket ihjel i sit hjem i Groningen af en asylansøger i Budel. En illegal indvandrer tog en ansat ved et asylcenter i Groningen som gidsel og mishandlede hende. To ansatte i COA (Centraal Orgaan opvang asielzoekers) blev slemt lemlæstet, da en iransk asylansøger hældte varm olie på dem. Tre fjerdedele af alle COA-ansatte trues af asylansøgere.

De kaster sten, som var de i Ramallah.

Men det er ikke kun asylansøgere, der skaber problemer. Vores flerkulturelle medborgere kan også bidrage. Jeg var i Zandvoort i sommer. Der får man høre historier fra vores lands nye virkelighed; marokkanere tiltaler kræftsyge hollændere med de værste skældsord – og jeg beklager at sige det, men det var, hvad de fortalte. Oprørerne på boulevarden i Zandvoort kaster sten, som om de var i Ramallah. Og – dette er ikke noget, jeg finder på – de knuser flasker og stikker dem op ned i sandet med skårene vendt opad. Så ler de, når strandgæster skærer sig til blods.

Det er for sygt til at beskrives med ord, og jeg kunne fortsætte i en time med at opremse multikulturelle forbrydelser med hjertelige mangfoldighedshilsener fra det venstreliberale Holland.

Berigelse er en grov løgn

Nu har vi rodet os ud i det. Vi sidder tilbage med en ekstremt voldelig marokkansk mafia. Vi sidder tilbage med nogle millioner ikke-vestlige indvandrere, hvor især de unge gør hele bydele og byer utrygge. Vi sidder tilbage med asylcentre over hele landet, hvorfra indbyggerne i vores byer og byer terroriseres. Vi sidder tilbage med importeret vold i stort set alle vores byer.

I det politiske Haag fremstilles multikultur som en berigelse af samfundet, men folket har i flere årtier vidst, at dette er en grov løgn.

Én asylansøger koster én million euro

Åbne grænser er heller ingen berigelse for vores økonomi eller velfærdsstat. Vi har ganske enkelt ikke råd til det. Forskeren Jan van de Beek har regnet ud, at én asylansøger koster statskassen omkring én million euro. Du hørte rigtigt: Én asylansøger koster én million euro. Indvandringen koster os 24 milliarder euro om året, penge, vi kunne have brugt på sundhedstjenester, uddannelse og lavere skatter eller billige dagligvarer til vores egen befolkning.

Med indvandringen følger islam

Men den største smerte ligger måske i, at penge og statistik ikke kan udtrykke. Dette handler også om de mest grundlæggende ting, de ting, der definerer, hvem vi er, og hvad vi står for. Vores frihed, vores kultur, vores vestlige livsstil. Det handler om intet mindre end grundlaget for vores samfund, som også er under pres fra asyl- og indvandringskatastrofen. Tilstrømningen af indvandrere ledsages af et stigende antal ikke-vestlige indvandrere og med dem islam. En ideologi, der strider mod frihed og tolerance.

Kvinder, homoseksuelle, kristne, jøder, frafaldne, islamkritikere, de bliver alle set som mindre værd og diskrimineret, skældt ud og ikke sjældent udsat for vold, fatwaer og trusler. Og jeg ved alt om det.