Hvad jeg egentligt vil sige, er, at vi lader os lede af frygt, der får os til at stemme på politikere, som lover at befri os fra frygten med løfter om at beskytte vores lille dagligdag. Beskytte den skidefulde kvinde, der efter en fest går gennem natten og bliver voldtaget af mænd af anden etnisk herkomst. Beskytte den dreng, der bliver tisset på, og som må slikke sine plageånders sko.

Ondskaben har vundet indpas i Danmark i et omfang, vi ikke troede muligt.

Og vi er bange. Derfor ser vi hen til Mette Frederiksen, hvis indgriben vi håber vil befri os fra frygten.

Går vi en tur på gaden, ser vi, at Danmark for altid er forandret. Fjenden er midt iblandt os og lover at underkue os.

Politikerne siger, at de vil stramme, og det tror du på. Aviserne skriver, at det er dig, der er noget galt med. Ikke profeten, hvis samlede værker burde køres på lossepladsen.

Men det hjælper ikke at være bange. Du kan tabe offentlig anseelse, miste jobbet, venner, der vender dig ryggen, konen, der finder en anden.

Og hvad har du tilbage, hvis du handler mod din samvittighed?

Intet.