Amerikanske medier kunne tirsdag  fortælle, at formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Kevin McCarthy, har beordret en undersøgelse af Joe Bidens lyssky aktiviteter og korrupte omgang med en række udenlandske magter. Foreløbigt er der ikke tale om en egentlig retssag, men om en forundersøgelse, en såkaldt ”impeachment inquiry”, der måske – men sandsynligvis ikke – vil munde ud i en formel rigsretssag. McCarthy vil nemlig få svært ved at skaffe flertal i Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne kun har et lille overtal, og hvor en række republikanske medlemmer synes, det er en dårlig ide at gå så drastisk til værks. Hertil kommer, at den endelige afgørelse om Bidens skæbne skal træffes i Senatet, hvor demokraterne sidder på flertallet.

Man må derfor antage, at McCarthys aktion ikke er et forsøg på at få Biden dømt for noget, men er beregnet på at afsløre ham som den korrupte politiker, han er. McCarthy har sandsynligvis tænkt, at når demokraterne og deres følgagtige medier har besluttet at forfølge Donald Trump med den ene besynderlige anklage efter den anden helt indtil valget i november 2024, bliver republikanerne nødt til at træde i karakter og give igen med samme mønt.

I forbindelse med den forestående forundersøgelse vil republikanerne i Repræsentanternes Hus kunne udbede sig hidtil hemmeligholdte dokumenter, og de vil kunne indkalde vidner, som skal udtale sig under ed. Ikke mindst kunne det blive interessant at høre fra bankfolk, der kan fortælle om de talløse konti, som Biden-klanen har brugt til deres pengevask og salg af indflydelse. Foreløbigt er det kommet frem, at Joe i sin tid som vicepræsident brugte pseudonymer som ”Robert L. Peters” og “Robin Ware”.

Ingen kan være i tvivl om, at de mange retssager mod Trump er inspireret af Det Hvide Hus. Eller udtrykt uden omsvøb: Joe Biden vil have sin farligste politiske rival uskadeliggjort og har mobiliseret Justitsministeriet og FBI til at gøre det beskidte arbejde.

Allerede i april 2022 kunne New York Times rapportere, at ”Biden betroede sin inderkreds, at han troede, at tidligere præsident Donald J. Trump var en trussel mod demokratiet og burde retsforfølges.” Som kilder anfører NYT ”to mennesker, der har kendskab til hans kommentarer”, og da New York Times på det nærmeste har indgået ægteskab med den demokratiske parti, er der grund til at tro på historien. Ifølge avisen har Biden aldrig luftet sine frustrationer direkte til justitsminister Merrick Garland, men har ladet forstå, at Garland burde optræde mindre som en gumpetung (”ponderous”) dommer og mere som en aktivistisk anklager.

Det er som i en mafiafilm. Godfather beordrer ikke sine soldater til at myrde den eller den, men nøjes med at spørge: Er der ikke en, der vil fjerne denne sten fra min sko? På samme måde har Merrick Garland formentlig ikke fået en direkte ordre til at sætte Trump ud af spillet, men han har givetvis forstået, at det ville gå hans karriere ilde, hvis han ikke mobiliserede statens magtapparat for at knuse Bidens udfordrer.

De foreløbigt fire retssager, som Trump kan se frem til, har naturligvis intet at gøre med ordentlig retshåndhævelse, men er centralt dirigerede forsøg på at køre Trump træt og få hans tilhængere til at falde fra. Det ser foreløbigt ikke ud til at lykkes.

Trods Joe Bidens megen snak om demokrati, har forfølgelsen af Trump intet med demokrati at gøre, men hænger sammen med det demokratiske partis særlige definition på demokrati: Demokrati beskriver en samfundstilstand, hvor demokraterne sidder på magten. Ergo må det demokratiske partis modstandere udgøre en trussel mod demokratiet.

De kommende måneder kan blive ganske spændende, men du skal ikke forvente at høre et sandt om det i de danske medier.