Kommentar

Ud over at være dybt korrupt er Joe Biden nu så omtåget af senildemens, at han er ude af stand at bestride præsidentembedet. De ledende mainstream-medier har gjort deres bedste for at dække over hans åbenlyse fysiske og kognitive forfald, men det bliver stadigt vanskeligere. Biden kan efterhånden ikke optræde offentligt uden at sludre og vrøvle, som da han fornyligt var i Vietnam og prøvede at underholde værterne med en sang, som han havde glemt var en film. Da han for nogle uger siden besøgte Hawaii-øen Maui efter den katastrofale brand, som foreløbigt har kostet 115 mennesker livet, mens 66 stadig savnes, fandt han det passende at trøste de efterladte med en historie om, at han sandelig også havde haft brand i sit køkken – en brand, der tilmed truede med at beskadige hans klassiske Corvette årgang 1967. Så folk måtte virkelig forstå, at præsidenten var i samme båd Hawaii-boerne. For et par dage siden forlod Biden pludseligt og uden forklaring en officiel medaljeoverrækkelse. Kort fortalt går der ikke en uge, uden at Biden dummer sig.
Udenlandske statsledere må nødvendigvis spekulere på, hvem der egentlig styrer USA, for Biden er det ikke. Mange gætter på, at den tidligere præsident,, Barack Obama stadig trækker i trådene, og at formålet med opstille den lallende olding til præsidentposten netop var at bevare magten hos det demokratis partis hårde, venstreekstremistiske kerne.
Meget taler for, at Biden må gå af allerede inden næste års præsidentvalg, med det resultat at vicepræsident Kamala Harris automatisk overtager præsidentposten. Hun er en god del yngre end Joe, men har ligesom ham stort besvær med at fuldende en tankerække og ævler løs om alt muligt, som hun ikke har forstand på. Hendes popularitet er i bund, og mange gyser ved tanken om, at den rablende og konstant grinende tidligere senator kan ende som Commander-in-Chief med fingeren på atomknappen. USA’s allierede kan ikke være trygge ved disse mørke udsigter i en tid med krig i Europa, men de siger naturligvis ikke noget.
Trods Biden-administrationens katastrofale politiske resultater, står Biden og Trump nogenlunde lige i meningsmålingerne, hvilket kun kan forklares med, at halvdelen af vælgerne hader Trump så intenst, at de foretrækker hvem som helst anden – og det uanset om vedkommende ødelægger landets økonomi og forstyrrer de politiske alliancer, der hidtil har holdt sammen på det internationale system.
Alt tyder på, at demokraterne vinder præsidentvalget i november 2024, f.eks ved at opstille Baracks kone, Michelle Obama, eller Californiens guvernør, Gavin Newsom. Skulle der imidlertid opstå en mulighed for, at Trump bliver genvalgt, har demokraterne mange måder at snyde på. En oplagt mulighed er at erklære landet i undtagelsestilstand, fordi der meget belejligt er kommet en ny covid-variant, som gør det nødvendigt at udsende millioner af valgkort, der så kan indsamles og afleveres af demokratiske operatører – som det skete i 2020.
Og skulle det slå fejl, kan Trump komme ud for en ulykke eller være så uheldig et få en kugle i hovedet. Det ville ikke være første gang, en amerikansk præsident og præsidentkandidat er kommet ulykkeligt af dage.

Læs også

Bidens lokum brænder -
Et år med smadremanden -
Dagen derpå -
Bidens store bagslag -