Historikere er ikke sat i verden for at optræde som spåmænd, men jeg vover alligevel en lille forudsigelse: Donald Trumps farligste udfordrer som republikansk præsidentkandidat bliver hverken Ron DeSantis eller Mike Pence, men Vivek Ramaswamy – den unge multimilliardær, der har lovet at besejre den administrative stat, som længe har sat demokratiet og folkeviljen ud af spillet.

Lige nu fører Trump stort med 59 pct. af de republikanske vælgere mod DeSantis’s 16 pct. og Ramaswamys 8 pct. Men der er lang tid til valget, og Ramaswamy, som gør sig godt på TV, har masser af tid til at udbrede sit politiske program.

I modsætning til DeSantis og Pence nægter han at deltage i Trump-bashing. Han siger tvært imod, at Trump var en glimrende præsident, og at han kan få en rolle som rådgiver og mentor, når Vivek rykker ind i Det Hvide Hus. Forskellen på Trump og Ramaswamy er ifølge sidstnævnte, at han er mere radikal og konsekvent end manden med det orange hår.

Og det har han sandelig ret i. Ramaswamy har opgivet at ville reformere de statsorganer, som de seneste år er blevet omdannet til tæskehold for globalister, venstreekstremister og racespekulanter. FBI, skattevæsenet (IRS), undervisningsministeriet og andre af demokraternes agenturer skal simpelthen lukkes ned.

Her i Europa må man også bide mærke i Ramaswamys udenrigspolitik. Hvis han kommer til, kan det militær-industrielle kompleks sige farvel til flere penge til oversøiske krigseventyr. USA har tvært imod brug for en ny Monroe-doktrin, der indebar, at det skulle være amerikansk politik at forhindre enhver fremmed indflydelse på det amerikanske kontinent.

Hidtil er hovedparten af de amerikanske forsvarsudgifter gået til at finansiere oversøiske eventyr. Når Ramaswamy bliver præsident, skal de bruges til at forsvare hjemlandet mod trusler fra Kina og andre aggressive udfordrere.

Vi skal mange årtier tilbage for at have hørt noget lignende, og måske vil amerikanerne finde budskabet for radikalt. Og måske ikke. I hvert fald mener en stor del af de republikanske vælgere ifølge en ny meningsmåling, at Bidens USA minder dem om Hitlers Tyskland.

Splittelsen i USA er nu så dyb, at man næppe har set noget lignende siden borgerkrigen. Kampen står mellem de rige, som er antinationale, og normale amerikanere, der har svært ved at betale for de daglige fornødenheder. Engang kaldte man det klassekamp.

Hvis Vivek Ramaswamy bliver republikansk præsidentkandidat, bør han huske på, hvordan det gik med præsident Kennedy, hans bror, Robert Kennedy, og Martin Luther King.