Det er ikke nødvendigt at følge særlig godt med for at registrere, at regeringsmedierne og den talende klasse har udnævnt Elon Musk som fjende. NRK’s morgenudsendelse havde et indslag om, at det snart må være slut med Twitter, som nu hedder X. Musk har ødelagt selskabet, lød refrænet.

En medieprofessor deltog for at fortælle, at ytringsfriheden er under pres, efter at Musk overtog. NRK har på ingen måde omtalt Twitter Files-afsløringerne. Censur er ikke et tema. Det siger alt om, hvilken side norske medier står på, når en af de største presseskandaler i nyere historie hverken er gengivet eller kommenteret.

Musk er en gigant som iværksætter. Han har opnået noget, som ingen andre har gjort, inden for en meget vanskelig branche, bil og kommunikation – gennem Spacelink og SpaceX. Han er også involveret inden for AI gennem Nevrolink.

Lige siden han kom ind på mediefeltet, har medierne modarbejdet ham. De ønsker ikke konkurrence. Musk har allerede demonstreret, at medierne er købt og betalt.

DN skrev på lederplads, at politiet skulle stoppe med at bruge X som platform.

Nu er det AFP, ejet af den franske stat, der sagsøger X for brug af indhold. X-beskeder linker til nyhedsartikler, og det vil AFP have betaling for. Lawfare er blevet et politisk værktøj. Hvis de ikke vinder frem, bremser det processer og koster penge.

De gamle medier kæmper for deres position og definitionsmagt. De kæmper en håbløs kamp.

Det franske nyhedsbureau AFP har sagsøgt X, tidligere kendt som Twitter, som nægter at forhandle om betaling for ophavsretligt beskyttet indhold, der deles online.

Søgsmålet er en del af en global kamp, hvor medieselskaber ønsker betaling, fordi de mener, at deres indhold bidrager til at skabe værdi for selskaber som X, Facebook og Google.

Mediernes sag er styrket af en EU-lov fra 2019, der åbner for betaling for delt indhold. Efterhånden gik Google og Facebook med til at betale nogle franske medieselskaber.

Ifølge AFP har X, som ejes af mangemilliardæren Elon Musk, afvist at gå i dialog om betaling. I en udtalelse siger nyhedsbureauet, at de har indgivet en søgsmål i Paris for at tvinge X til at udlevere data, der kan danne grundlag for at estimere en retfærdig pris.

X har endnu ikke været tilgængelig for kommentarer til sagen.

Selvom franske medier har fået medhold i nogle sager, har de store teknologifirmaer kæmpet imod i andre regioner. I Canada blokerer Meta nyhedsindhold på Facebook og Instagram, efter at en ny lov pålægger dem at betale for indholdet. Google har truet med lignende tiltag.

De to selskaber har også kæmpet imod lignende forslag i Australien. (NTB)