Tavle
Samfundstjeneste dag 15: Jeg spyttede blod og tandpasta ud i håndvasken
Samfundstjeneste dag 15 (25072023). I dag blev jeg sendt til et uforsonligt sted, hvor naturen i den grad er i færd med at fortrænge civilisationen. Jeg faldt på knæ med skruetrækkeren i hånden og gik metodisk i gang med at fjerne ukrudtet mellem fliserne. Det er om ikke fast arbejde, så i hvert fald seks-otte-ti timers samfundstjeneste vi kigger på her. Og det er godt nok. Så ved jeg, hvad menuen står på de næste gange.
Det kan selvfølgelig godt virke lidt overvældende med en opgave, der kommer til at strække sig over flere dage (og da jeg kun aftjener samfundstjeneste to gange om ugen, kan det i praksis blive flere uger), men som Mao sagde: “En rejse på tusinde mil starter med det første skridt.”
Mao var i øvrigt manden bag den kinesiske kulturrevolution, der blandt andet bestod i at sende storbyens kunstnere og intellektuelle ud på landet, hvor de skulle deltage i det hårde fysiske arbejde på landet, men først og fremmest skulle de forstå, at de ikke var noget særligt. Det var medlemmer af den kinesiske landbefolkning gode til at lære de eksilerede kunstnere og intellektuelle. De eksilerede blev blandt andet udstyret med skilte, så man kunne se, hvilke forbrydelser de havde gjort sig skyldige i. Diktaturer har en særlig håndfast pædagogik, der ikke overlader meget til fantasien.
Der ringer selvfølgelig en klokke. Og to gange om ugen bliver jeg – på den blide måde, der nu engang er danskernes foretrukne, undervist i, at jeg heller ikke er noget særligt. Udover naturligvis en behandlingskrævende kriminel, der får sin retmæssige straf af moderstaten.
Det er et sidespring. Men lad os tage det. Min far var i en fjern, fjern fortid formand for ungkommunisterne i Aalborg. Så jeg er vokset op med Den Lille Røde – en rød lommebog, der indeholder et sammendrag af Mao Zedongs tanker.
Mit yndlingscitat af Mao er dette: “En tiger børster ikke tænder.” Et citat som Mao tog helt bogstaveligt og som havde den effekt, at de tænder, formanden havde tilbage, var helt grønne.
Citatet inspirerede mig i 2003 til et værk på Galerie Elisabeth & Reinhard Hauff i Stuttgart, hvor jeg udførte værket I en hel uge vil jeg ikke børste tænder. Værket bestod i, at jeg udover at undlade at børste tænder, hver dag mødte op i galleriet på et givent klokkeslæt, og de fremmødte i galleriet kunne så lugte til min med dagene tiltagende dårlige ånde.
Efter en uge kørte jeg retur til Aarhus. På vej hjem holdt jeg ind på en rasteplads og børstede tænder. Mit tandkød var ømt. Jeg spyttede blod og tandpasta ud i håndvasken.
(Jeg har nu aftjent 30 ud af 80 timers samfundstjeneste)
