Den amerikanske ambassade var involveret, da Paludan fik forbud mod at deltage i Folkemødet

Det vakte opsigt, da Bornholms politi forbød Rasmus Paludan at deltage i Folkemødet på Bornholm, et arrangement der samler tusindvis af mennesker hvert år. Det er sjældent sket før, at en enkeltperson nægtes adgang til et offentligt møde. Politiet skyldte på et ekstra højt trusselsniveau. Nu viser det sig, at den amerikanske ambassade i København var i tæt kontakt med justitsdepartementet om Paludan. Biden-regimet bryder sig ikke om koranafbrændinger.

Det hele begyndte, da Paludan brændte en koran i Stockholm den 21. januar. Erdogan reagerede øjeblikkeligt og truede med at blokere Sveriges optagelse i NATO. Pludselig blev Paludan en storpolitisk sag.

Det er Jyllands-Posten, som har fået adgang til postjournalerne i justitsdepartementet, der viser den tætte kommunikation mellem ambassaden og departementet. Avisen har ansøgt om, men ikke fået adgang til selve korrespondancen, med henvisning til hensynet til fremmed magt. Men der er ingen tvivl om, at State Department blandede sig i, om Paludan skulle have lov til at deltage i et politisk folkemøde.

Derudover kom en anden omstændighed til: Mette Frederiksen steg i graderne som kandidat til at overtage for Stoltenberg som ny generalsekretær i NATO.

Dialogen begyndte halvanden måned efter, at Rasmus Paludan havde brændt en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, hvilket fik Tyrkiet til at stikke en kæp i hjulet på Sveriges Nato-medlemskab. Det var også i ugerne op til, at Mette Frederiksen første gang blev nævnt i medierne som mulig ny generalsekretær i Nato.

Paludans koranafbrændinger blev til storpolitik. Han blev et forstyrrende element i udvidelsen af NATO. USA var direkte involveret i dansk indenrigspolitik. Nyheden kommer som en overraskelse for danske observatører.

Det amerikanske udenrigsministerium udtalte bl.a., at det var en »meget respektløs handling« at brænde bøger, som er »hellige« for mange.

Det var alt sammen i januar.

Den 2. maj meddelte Paludan Bornholms Politi, at han ville deltage i Folkemødet og beskrev sine planlagte aktiviteter.

Måneden efter, den 9. juni, skrev Bornholms Politi til Paludan, at det agtede at give ham forbud mod at deltage. Tre dage senere kom det endelige forbud.

Ud fra beskrivelsen tyder meget på, at USA udøvede pres for at forhindre Paludan i at udføre en koranstunt på et møde med stor presseomtale.

Hvad der indtil nu ikke har været fremme, er den omfattende aktivitet, der var i Justitsministeriet om sagen.

Af aktindsigten fremgår det, at der kom en »henvendelse« fra den amerikanske ambassade 7. marts.

13. april havde Justitsministeriet skrevet et »udkast til brev til USAs ambassadør i Danmark«.

Dokumentet er arkiveret under overskriften »Koranafbrændinger Rasmus Paludan«.

Få uger senere – 27. april – blev der udarbejdet et »udkast til ministersvar til den amerikanske ambassadør«.

4. maj lå en »samlet pdf, besvarelse af opfølgende spørgsmål fra den amerikanske ambassadør vedrørende sikring«.

6. juni var der endnu en »henvendelse«. Det fremgår ikke, hvem henvendelsen er fra, men der blev sendt et svar til »ambassaden« 1. juni.

Officielt blev det hævdet, at forbuddet blev indført af hensyn til Paludans egen sikkerhed. I virkeligheden kan det have været efter pres fra Biden-regimet. Dette falder dårligt i danskernes ører. Paludan er ikke ligefrem elsket af medierne eller flertallet af befolkningen, men at USA skulle kunne bestemme, hvem der får lov til at deltage i Folkemødet, falder ikke godt i smag.

Det skjulte spil, hvor USA blander sig i danske forhold, falder ikke i god jord hos danskerne. Justitsdepartementet var lydhør over for USA, der gerne ville have Mette Frederiksen som generalsekretær.

En lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet kalder det, der er kommet frem, for “dybt problematisk”.

»Mette Frederiksen ville have brug for Tyrkiets godkendelse som Nato-chef. I den forbindelse er det næppe hensigtsmæssigt, hvis hun stod i baggrunden, mens Rasmus Paludan brændte koranen. Den internationale opmærksomhed ville heller ikke være hensigtsmæssig midt i diskussioner om Sveriges indlemmelse i Nato. Det ved amerikanerne,« bsiger han.

Allerede før ambassaden blandede sig, havde alarmen lydt på statsministerens kontor. Der blev udarbejdet krisescenarier.

Foruden korrespondancen med USA fremgår det også af aktlisten, at regeringen har været i allerhøjeste alarmberedskab i tiden efter koranafbrændingen i Sverige. Kort efter blev der forberedt et presseberedskab om »Muhammedtegningerne«, udarbejdet en »overordnet kommunikationslinje« om »strafskærpelse«, et »presseberedskab om Paludan« og »QA-skabelon om koranafbrænding« til Statsministeriet.

Danmark husker selvfølgelig omkostningerne ved den første karikaturkrise i 2005/2006. Nu drejede det sig om Koranen. Med et stort islamisk land som medlem havde Erdogan hånden på rattet. For USA handlede det om krig og storpolitik. Det betyder, at ytringsfriheden i et lille land betyder mindre.

Men Paludan er stædig. Han nægtede at følge indrejseforbuddet. Resultatet var, at Bornholms politi indførte en forbudszoner på øen. Et stærkt politi sikrede, at forbuddet blev overholdt.

I Stockholm var det en kristen iraker, der brændte en Koran.

Natten til torsdag brændte den svenske ambassade i Bagdad.

Det samme skete med de nordiske ambassader i Damaskus i 2006.

Organisationen for Islamiske Stater ønsker et forbud mod koranafbrændinger, og den svenske udenrigsminister har inviteret generalsekretæren til Sverige.

Forud for Paludans Folkemøde-forbud var USA i dyb korrespondance med justitsministeriet

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark