Kopierede/fra hoften
Grønne visioner i en verden uden det grønne
Jeg er ked af at vende tilbage til ”klimaet”, men nogen skal jo gøre det.
I den forbindelse er jeg stødt på et interview med dr. Patrick Moore, som jeg kan anbefale enhver at bruge en times tid på. Moore var blandt grundlæggerne af Greenpeace og en drivende kraft i organisationens første og meget vellykkede kampagner mod nukleare kernevåbensprængninger og hvalfangst, men gik sin vej, da Greenpeace – på linje med næsten alle andre ngo’er – blev politiseret og promotor for diverse venstrefløjsaktiviteter.
I modsætning til de ideologer, der i dag fører an i Greenpeace, har Moore en videnskabelig uddannelse, som han bl.a. har udnyttet til at fremsætte en lammende kritik af tidens påstande om CO2’s dødbringende virkninger. Moore mener tvært imod, at vi har brug for mere CO2 i atmosfæren og nævner i den forbindelse, at før den menneskelige udledning tog fart efter ca. 1850, var atmosfærens indhold af CO2 nede på 180 dele pr. million. Det er kun 50 dele over det niveau, hvor planterne dør. Jordens grønne dække lever som bekendt af den kultveilte, som vore dages politikere sætter himmel og jord i bevægelse for at nedbringe til nul.
Ifølge Patrick Moore er brugen af fossile brændstoffer derfor noget af det bedste, der er sket i livets historie, og mennesket har – uden at være bevidst om det – reddet biosfæren. (Hør hans forklaring ca. 20 minutter inde i nedenstående video.)
Der er en underlig modsætning mellem klimatossernes stadige agitation til fordel for ”grønne” løsninger og det faktum, at de vil af med det, som planterne lever af. Vi skal holde op med at spise kød og gå over til vegetarisk eller vegansk kost. Det er højeste mode. Men hvordan vil ideologerne fremskaffe al den broccoli, de gulerødder og de sojabønner, hvormed vi skal erstatte bacon og hakkebøffer?
Vi kan spise insekter, forlyder det fra EU, men hvad lever insekterne af? Kan melorme leve uden mel, og kan mel findes uden markens korn, der ligesom alt andet levende er afhængigt af CO2?
Regeringen har fået lektier for og må snarest fortælle, om de har en plan for, hvordan deres grønne visioner kan blive virkeliggjort, alt mens de vil slå det grønne ihjel.
