I dag fejrer USA sin 247. nationaldag. Den 4. juli er dagen for uafhængighedserklæringen, som i det væsentlige blev skrevet af Thomas Jefferson, og blev vedtaget den 4. juli 1776.

Kernen i erklæringen er blandt de mest berømte ord, der findes på det engelske sprog:

We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.

Her udarbejdede grundlæggerne en tekst, der lagde grunden til en fremtid præget af individuel frihed, uden slaveri og med lige rettigheder for alle. Det er umuligt at forestille sig, at lande som Kina, Mexico eller Iran kunne udarbejde en lignende tekst, skriver Victor Davis Hanson i American Greatness.

Most nation founders do not envision the future of their country in terms that might not privilege those of their own tribe.

Uafhængighedserklæringen lovede frihed, men krævede også meget af borgerne. For frihed kommer ikke gratis.

What followed from the Declaration was a constant demand from many quarters for America to live up to its own exalted words.

Samtidig er det vigtigt, at man også noterer sig, hvad der ikke står i uafhængighedserklæringen, skriver Hanson.

There was no full embrace of all the later French Revolutionary slogans of Liberté, égalité, fraternité.

Den franske revolution byggede på en umulig utopi, der endte i ren terror, indtil Napoleon vendte skuden på hovedet, uden at franskmændenes lidelser forsvandt af den grund.

Man kan ikke have frihed og samtidig kræve lighed og broderskab, det er praktisk talt umuligt. I hvert fald hvis du med frihed mener, hvad amerikanerne mener med begrebet frihed, altså frihed fra unødvendig regeringsindblanding, og retten til de samme muligheder for at forfølge lykken.

Da vi mennesker har forskellige evner og forudsætninger, er forskellige resultater både uundgåelige og efter min mening ønskværdige. Statens opgave er begrænset til at beskytte den ret, vi som individer har til lige muligheder, ved at sikre et fungerende retsvæsen og sikre grænser.

Derfor var der ikke krav om lighed i udfaldet, som i dag er blevet et så moderne udtryk udtrykt i udtryk som ligeløn, retfærdighed og kvoter.

I dag blander staten i USA sig i alt muligt, men fejler totalt, når det kommer til et fungerende retssystem og sikre grænser. Dette er et klart brud på de ideer, som grundlæggerne stod for.

Heller ikke uafhængighedserklæringen opfordrede til nogen form for broderskab.

Americans were under no compulsion to embrace some collective brotherhood  or shared orthodox political sentiments.

Unlike other revolutionary governments, the founders of America never promised to create utopian “new men” who would become alike in all aspects of their being.

Den 4. juli forsøgte ikke at skabe et nyt menneske eller en ny tidsalder, som jakobinerne gjorde i Frankrig. Selv ugens dage fik nye navne, og både religion og historie blev afskaffet.

Den amerikanske uafhængighedserklæring var baseret på både religion og historie. USA blev skabt på ideen om lige muligheder, retten til at stræbe efter lykke, religionsfrihed, ytringsfrihed og retten til at forsvare sig selv mod statsundertrykkelse.

De amerikanske grundlæggere viste sig at være langt mere ydmyge end de selvhøjtidelige franske revolutionære. Også USA undgik parlamentarisme og undgik derfor et politisk styresystem, der forvirrer vælgerne og ender med, at ingen får det, de stemte på, da alliancerne ofte først opstår efter valgresultatet er givet.

Således kan man opleve masseindvandring efter at have stemt FrP ind i regeringen, eller en landbrugskrise som følge af en selvforskyldt eksplosion af elpriserne efter at have stemt på landmændenes eget parti Senterpartiet.

Instead, our Constitution, in classical fashion, established a bicameral Congress, an executive president and a supreme court.

Their quite different powers were all checked and balanced by one another.

Derudover har staterne stor magt til at lave deres egne love, så længe de ikke bryder forfatningen. Magten er således i princippet mere udbredt end i lande, hvor beslutninger træffes i baglokalet, hvor “nogen har sagt det samme”.

Grundlæggerne forsøgte så vidt muligt at forhindre, at det, de vidste ville ske – at magten korrumperer – fik så få konsekvenser som muligt.

I dagens USA ser det ud til, at denne drøm stort set er forfaldet. Presset og den økonomiske grådighed er blevet for stor.

Men trods alt har USA holdt ud i 247 år på trods af en række massive kriser. Borgerkrigen 1861-65 kostede 700.000 amerikanere livet. Depressionen i 1930’erne sendte chokbølger gennem den amerikanske drøm. De to verdenskrige satte også deres præg på nationen, selvom USA i det hele taget kom bedre ud end de fleste andre involverede lande.

Selvom slaveriet ophørte allerede i 1865, forsvandt raceopdelingerne først 100 år senere.

Det skete første gang under 60’ernes kulturkrige, som nu kulminerer i en ny revolution, som vi gerne kalder vågnede.

Amerikanerne har også vedtaget diskriminerende love, der overtræder både uafhængighedserklæringen og forfatningen, men i de sidste par år har U.S. Det gjorde Højesteret et hæderligt forsøg på at opklare med flere opsigtsvækkende afgørelser.

Men det grundlæggende i uafhængighedserklæringen forbliver, selvom ordene mister noget af deres betydning, da grænserne er blevet åbnet på vid gab, hvilket udvander værdien af ​​at være amerikansk statsborger. Borgerrettigheder ignoreres til fordel for menneskerettigheder, som om den franske revolution har sat kløerne i den amerikanske.

Alligevel har USA undgået, at nazisterne overtager magten, som Tyskland oplevede i 1930’erne. Indtil for nylig har kommunismen heller ikke udgjort en reel trussel mod USA, men nu ser det åbenbart mørkere ud i den henseende.

USA har stort set klaret sig uden længerevarende politisk kaos som f.eks Italien, og myndighederne har aldrig været udsat for rigtige kupforsøg efter borgerkrigens ophør. Der er dog mange, der sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden af ​​valgsystemet, som demokraterne var i stand til at ændre gennem pres på grund af hysteriet under pandemien.

Andre forsøger at bygge 6. januar op til et kupforsøg, hvilket er ret idiotisk, eftersom kupmagerne ikke dræbte en eneste person, på trods af alle de løgne, der stadig florerer i regimets medier i hele den vestlige verden.

Så tingene ser mørkere ud for USA, end de har gjort i årtier, men det ville have været langt værre, hvis uafhængighedserklæringen ikke havde været så finurligt og elegant udformet.

So on this Fourth let us cherish the Fourth of July for what it promised—and what it thankfully did not.

Fordi uafhængighedserklæringen stadig eksisterer, og måske er stedet, hvor frihedsglade amerikanere kan finde håbet om at kæmpe videre for at vende den negative tendens. Håbet er, at moderate amerikanere i begge store partier finder den amerikanske drøm igen, og siger nej til det tyranni, der breder sig i nationen.

Så er der kun tilbage at lykønske amerikanerne, vores vigtigste allierede, med nationaldagen!