De seneste par dage har den amerikanske højesteret tilføjet venstrefløjen en række alvorlige slag, som vil få dybt indgribende virkninger og demontere flere af venstrefløjens mærkesager.

Torsdag, bestemte Højesteret med stemmerne seks mod tre, at universiteternes årelange optagelsespraksis med at give medlemmer af visse racer en fortrinsstilling frem for andre, var forfatningsstridig. Det blev resultatet af en retssag, som asiatiske studenter for år tilbage anlagde mod de to eliteuniversiteter Harvard og University of North Carolina. Klagerne anførte, at de blev forskelsbehandlet til fordel for medlemmer af andre racer, hvis eksamenspapirer ofte var dårligere end deres. ”Affirmative action”, som denne racebaserede politik kaldes, blev implementeret i den bevidste hensigt at skaffe flere sorte adgang til en højere uddannelse. Men nu har Højesteret altså bestemt, at ansøgernes race ikke må bruges som optagelseskriterium.

Dommer Clarence Thomas, som tilsluttede sig flertalsafgørelsen, bemærkede, at selvom Harvard og University of North Carolina har haft næsten 50 år til finde på argumenter for deres racepolitik, har ingen af dem kunnet forklare, hvordan affirmative action har gavnet uddannelsen.

Venstrefløjen er rasende, og præsident Biden har reageret ved at beskylde Højesteret for ikke at være en ”normal domstol”, hvilket ligger helt i tråd med med venstrefløjens ideologi: Alt, hvad der ikke flugter med dens politik, er unormalt.

Højesterets afgørelse bliver næppe enden på sagen, idet de venstreorienterede uddannelsesinstitutioner givetvis vil prøve at omgå Højesteret med snedige manøvrer beregnet på at videreføre forskelsbehandlingen med andre midler. Dommen er imidlertid så klar, at ethvert forsøg på at snige racekriterier ind i optagelsesproceduren vil blive mødt med yderligere retssager.

Republikanerne byder Højesterets afgørelse velkommen, og flere konservative kommentatorer anfører, at raceopdelingen i virkeligheden er til skade for USA’s sorte mindretal. Under affirmative action har de nemlig måttet leve med den uudtalte mistanke, at deres akademiske fortjenester ikke skyldtes flid eller dygtighed, men udelukkende deres hudfarve.

Også fredag den 30. juni blev en sort dag for Biden-administrationen og den rabiate venstrefløj.

Ligeledes med stemmerne seks mod tre erklærede Højesteret, at Biden ikke havde nogen lovlig adkomst til at eftergive over $400 milliarder af borgernes studiegæld, hvilket han ellers havde bebudet i august 2022. Bidens foræring var tydeligvis beregnet på at indynde sig hos de demokratiske kernevælgere for at få dem til at stemme rigtigt ved næste års præsidentvalg. Men manøvren gik altså ikke.

Også woke-segmentet kunne fredag indkassere en begmand, idet Retten bestemte, at den grafiske kunstner Lorie Smith var i sin gode ret til at nægte at designe bryllupsbilleder for homoseksuelle vielser. Staten Colorado havde ellers fået hende dømt for diskrimination.

I sin afgørelse, der omstødte den tidligere dom, understregede dommer Neil Gorsuch, at Colorado havde prøvet at påtvinge Smith handlinger, der stred mod hendes samvittighed. ”Det første forfatningstillæg [der garanterer ytringsfriheden]”, skrev Gorsuch videre, ”ser for sig De Forenede Stater som et rigt og kompleks sted, hvor alle har frihed til at tænke og tale, som de ønsker, ikke som regeringen kræver.”

Et rigt og kompleks samfund er netop, hvad venstrefløjen for alt i verden vil til livs.

Højesterets seneste afgørelser kommer oven i den ikke mindre indgribende dom, der afskaffede abort som en forfatningsmæssig ret og henviste abortspørgsmålet til de enkelte staters afgørelse.

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark        Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark