Kennedy vil starte en fredsbevægelse

Under en tale på Saint Anselm College i New Hampshire har den demokratiske præsidentkandidat, Robert F. Kennedy Jr, advaret mod den ”evige krig”, som skiftende administrationer – demokratiske som republikanske – har kastet USA ud i de seneste 80 år. Denne krigspolitik drives ifølge Kennedy af det ”militært-industrielle kompleks”, som præsident Eisenhower advarede mod i sin berømte afskedstale den 17. januar 1961, og som hans onkel, præsident John F. Kennedy, prøvede at sætte en stopper for, hvilket utvivlsomt kostede ham livet.

Kennedy Jr. vendte sig resolut mod den amerikanske indblanding i Ukraine-krigen, som han betegnede som en stedfortræderkrig mellem USA og Rusland, og som han bl.a. tilskrev USA’s ”gentagne provokationer” mod Rusland helt tilbage fra 1990’erne.

Han var stærkt kritisk over for Biden-administrationens erklærede krigsmål – ikke mindst dens påstand om at ville forsvare demokratiet – og fremhævede, at man aldrig må sætte en atommagt i en situation, hvor den har valget mellem absolut ydmygelse og brug af sine kernevåben.

I det hele taget ville Kennedy Jr. gøre op med den dem-imod-os ”stammetænkning”, som har domineret ikke bare USA’s politik, men er blevet normen i hele verden. Med et ekko fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne slog han til lyd for en ny fredsbevægelse.

Man kan sagtens kalde Kennedy Jr.s storpolitiske vision farlig og naiv, som man utvivlsomt vil gøre – ikke mindst blandt krigstilhængerne i hans eget parti – men man kan ikke andet end byde velkommen til et synspunkt, der har fået alt for lidt udbredelse. Om ikke andet ville det være gavnligt, hvis Ukraines vestlige støtter omsider ville forklare præcis, hvad de håber at opnå med deres ubetingede støtte til krigsindsatsen. De vil have smidt russerne ud af Ukraine – så meget står fast – men hvad regner de så med, der vil ske? Vil Putin slukøret trække sig tilbage for at slikke sårene, eller vil han bruge sine kernevåben, fordi hans regime under alle omstændigheder står for fald?

I det mindste er det værd at diskutere, om alle parter ikke stod sig bedre ved at satse på en forhandlingsfred, især i lyset af, at hverken Rusland eller Ukraine ser ud til at kunne vinde på slagmarken. De kan ødelægge Ukraine og kalde det en sejr, men er det et krigsmål?

Disse overvejelser rokker intet ved krigsskylden. Rusland indledte de militære operationer mod Ukraine og ikke omvendt, og Ukraine havde derfor al mulig ret til at forsvare sig. Men i den grumme verden, menneskeheden lever i, kan man ikke altid få sin ret, selvom man har ret.

Før eller siden må den nøgterne forstand råde.

Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark