Når FBI-ledelsen sidder i Kongressen og forsvarer Biden-familien og Durham dokumenterer, at efterforskningen af ​​Trump brød alle reglerne, forstår en opmærksom borger, at dette land er blevet overtaget af korrupte mennesker, for hvem lov og retfærdighed kun er ord. Men ikke engang medierne kan skjule, at præsidenten er et vrag, ligesom hans søn. Landet går under ligesom familien Biden.

Trump forudsagde for to uger siden, at justitsminister Garland ville lade Hunter slippe med et slag over snuden. Det skete. Han slipper for straf for noget, der normalt ville resultere i fængsel: Skattesvig og falske oplysninger på en våbenansøgning og en absolut grænseløs skødesløshed med en pistol – den blev smidt i skraldespanden.

Gennemsnitsdommen for skattesvig er flere måneders fængsel. Hunter slipper af limpinden. En gang til. Det afgørende er, hvordan tingene udvikler sig. Nu kan det se ud til, at retfærdigheden er fuldbyrdet. Men i virkeligheden har Justice Garland gjort noget helt andet: Han har vist, at der i dagens USA er to standarder og to kriminelle processer: En for MAGA-vælgere og en anden for den nye overklasse og demokraterne. Hvis du hører til sidstnævnte, kan du gøre, hvad du vil.

Det gælder også for offentlige embedsmænd. Den særlige efterforsker John Durham sad onsdag i flere timer foran Parlamentets retsudvalg og besvarede spørgsmål om rapporten, der bærer hans navn. Republikanerne kan deres lektier. Demokraterne er kun interesserede i obstruktion, netop det, de anklager Trump og Durham for. Flere demokrater kaldte rapporten for et bestillingsværk for Trump. De var ikke interesserede i en oplyst samtale, spørgsmål der kunne afklare. Hvis det er dem på kajen, forsøger de at smide en skruenøgle ind i maskineriet. Dette er det modsatte af demokrati, det er barbari.

Repræsentant Adam Schiff, som beviseligt løj om Russiagate i to år, chikanerede Durham for ikke at følge op på mødet mellem den russiske advokat Veselnitskaya og Donald Trump Jr. i Trump Tower. – Men mødet var en fælde, det handlede ikke om Hillary, forsvarede Durham sig. Hvis du ikke ønsker at rykke en diskussion fremad, kan du spille oprørt over ting, der for længst er blevet begravet. Grav dem op og lad som om de er nye. Og spille indigneret.

Demokraterne har indledt den største heksejagt i amerikansk historie. Til det har de brugt statens organer og magtmidler. Det startede med Russiagate. Nu er det blevet udvidet til ikke kun at gælde Trumps vælgere – 75 millioner – men også konservative i alle mulige afskygninger. Pro-lilfe-tilhængere er mistænkelige og skal registreres og måske arresteres, hvis de beder uden for abortklinikker.

Der har været utallige forsøg på at holde demokraternes eksekutorer ansvarlige: Folk som den tidligere FBI-direktør James Comey og hans stedfortræder Andrew McCabe. Men da Comey bliver konfronteret med spørgsmål, husker han ingenting. Han svarede “husker ikke” 245 gange under en forespørgsel i Kongressen. Det er for at vise foragt for Kongressen, men der sker ikke noget.

McCabe mistede sit job og fik frataget sin pension af justitsminister Jeff Sessions. Han gik til et godt betalt job hos MSNBC. Da der var gået nogen tid, fik han også sin pension igen.

At “undergrave”, at underminere og vælte den amerikanske forfatning indefra har ingen konsekvenser.

Det er flere år siden, Laura Ingraham fortalte, at hun mødte vrede mennesker, da hun rejste rundt i landet. Folk ønskede, at magthaverne blev holdt ansvarlige. Men det er ikke sket.

Når justitsministeriet slipper Hunter af sted med et smæk bagi, når han også har en bærbar computer fuld af beviser, er det en magtdemonstration: Bidens er hævet over loven.

Der foregår et kapløb mellem et korrupt regime og republikanerne i Repræsentanternes Hus, om det er muligt at genoprette lighed for loven.

Amerika blev grundlagt på princippet om, at alle mennesker er lige for loven og Gud, der skabte dem.

Demokraterne har vendt dette på hovedet. De lader som om det er Amerika. De siger, det er et bedre Amerika. Men praksis siger noget andet.

Når FBI-ledelsen sidder i Kongressen og forsvarer Biden-familien og Durham dokumenterer, at efterforskningen af ​​Trump brød alle reglerne, forstår en opmærksom borger, at dette land er blevet overtaget af korrupte mennesker, for hvem lov og retfærdighed kun er ord.

Men Bidens er sårbare på en anden måde: Ved deres menneskelige skrøbelighed. Biden kan snart ikke tale, og det, han siger, er nogle gange så forvrøvlet, at det er pinligt. Hans reaktion på, at Hunter nu “gør det godt” var, at han er så stolt af Hunter. Han er den klogeste person, han kender, har han sagt. Men Hunter er et vrag af et menneske, og det samme er manden, der kalder sig USA’s præsident.

Det er denne skrøbelighed og svaghed, der kunne bringe Bidens til fald. Ikke engang medierne kan trylle det bort. Landet går under ligesom Bidens.