Udsigt til havsiden af ​​den gamle bydel i Cubas hovedstad Havana. Foto: Gabriel Rodríguez / cc by-sa 2.0 / Wikimedia Commons.

Kina og Cuba har indgået en hemmelig aftale, der giver kineserne mulighed for at etablere en base for elektronisk efterretning mod USA på den caribiske ø mod en generøs betaling, afslører Wall Street Journal.

Ifølge amerikanske efterretningsfolk med kendskab til sagen handler det om en ny og opsigtsvækkende geopolitisk udfordring fra Beijings side mod USA, skriver den amerikanske avis.

En sådan base ville være i stand til at opsnappe vigtig militær kommunikation i USA:

An eavesdropping facility in Cuba, roughly 100 miles from Florida, would allow Chinese intelligence services to scoop up electronic communications throughout the southeastern U.S., where many military bases are located, and monitor U.S. ship traffic.

A Chinese base with advanced military and intelligence capabilities in the U.S.’s backyard could be an unprecedented new threat.

Ifølge Wall Street Journals kilder har Kina indvilliget i at betale Cuba adskillige milliarder dollars for adgang til at bygge sådan en efterretningsbase på øen.

Amerikanske sikkerhedsmyndigheder vil ikke sige noget officielt om selve afsløringen, men kommenterer, at de er opmærksomme på Kinas bestræbelser på at anskaffe militær infrastruktur rundt om i verden.

U.S. officials described the intelligence on the planned Cuba site, apparently gathered in recent weeks, as convincing. They said the base would enable China to conduct signals intelligence, known in the espionage world as sigint, which could include the monitoring of a range of communications, including emails, phone calls and satellite transmissions.

Landene bag den hemmelige aftale er mindre imødekommende:

The Chinese Embassy in Washington had no comment. Cuba’s Embassy didn’t respond to a request for comment.

Afsløringen er allerede blevet et politisk spørgsmål i Washington:

“Joe Biden needs to wake up to the real Chinese threats on our doorstep,” Nikki Haley, a former South Carolina governor and United Nations ambassador and current Republican presidential candidate, wrote on Twitter.

De kinesiske planer kan ikke undgå at minde om Cubakrisen i 1962, hvor Sovjetunionen planlagde at opstille atommissiler på øen, og i flere dage frygtede verden atomkrig, før de to supermagter deeskalerede situationen.

Erfaringerne fra dengang rejser spørgsmål om, hvordan denne nye sag vil blive håndteret mellem USA og Kina. En hypotese er, at Beijing vil sige, at det handler om en tak for sidste gang.

Beijing is likely to argue that the base in Cuba is justified because of U.S. military and intelligence activities close to China, analysts said. U.S. military aircraft fly over the South China Sea, engaging in electronic surveillance. The U.S. sells arms to Taiwan, which China considers a renegade province, deploys a small number of troops there to train its military, and sails Navy ships through the Taiwan Strait.

Valget af Cuba er under alle omstændigheder bevidst provokerende, fastslår Craig Singleton, et fremtrædende medlem af den Washington-baserede sikkerhedspolitiske tænketank Foundation for Defense of Democracies.