I oktober 2022 sikrede Xi Jinping præsidentjobbet på livstid. I sin tale opfordrede han unge kinesere til at gribe de historiske muligheder, der ligger foran dem. Men der er alt for få job til unge kinesere.

Dengang var ledigheden 18 procent for aldersgruppen 16-24 år. Arbejdsløsheden har nu passeret 20 procent, og ventes at stige i løbet af sommeren, skriver Wall Street Journal.

Blandt andet vil rekordhøje 11 millioner unge kinesere færdiggøre deres universitetsuddannelse i år, og alle disse skal forsøge at få arbejde på et dårligt arbejdsmarked. De vil formentlig kæmpe voldsomt for at sikre sig gode tilbud, på samme måde som amerikanske arbejdere oplevede under finanskrisen i 2008.

Kina i dag og USA i 2008-09 er selvfølgelig to forskellige steder, men der er nogle ligheder. Blandt andet de store problemer på ejendomsmarkedet.

China, like the postcrisis U.S., is dealing with a real-estate bust that will probably depress economic growth and household wealth for years.

De kinesiske myndigheder forsøger at bekæmpe den stigende gæld ved at stimulere økonomien på en forsigtig måde. Det kan holde gældsniveauet nede, men det vil også have en negativ effekt på den økonomiske vækst.

Mens resten af ​​verden oplever stigende inflation, stiger priserne i Kina minimalt, og inden for dele af fremstillingssektoren er priserne faktisk faldende. Efterspørgslen er for svag til, at virksomhederne mangler viljen til at investere og vokse.

Den officielle statistik kan undervurdere, hvor meget unge kinesere kæmper på arbejdspladsen. En undersøgelse i foråret 2023 fra jobsøgerplatformen Zhapoin viste, at kun 50 procent af nyuddannede studerende havde modtaget jobtilbud sent i foråret 2022 og 2023. De tilsvarende tal var 63 procent i 2021 og 75 procent i 2018.

Især IT- og internetsektoren har det svært, netop de jobs er mest eftertragtede af de unge kinesere. Denne industri blev hårdt ramt af nye regler i 2021 og 2022, hvilket førte til, at store virksomheder som Alibaba, Tencent og Didi reducerede deres arbejdsstyrke markant.

Servicesektoren blev hårdt ramt af Kinas drakoniske tiltag under covid-19, og næsten 13 millioner job forsvandt i 2022, hvilket også i høj grad rammer de unge.

Det enorme antal kinesere, der tager en videregående uddannelse, skyldes blandt andet, at de er blevet skubbet ind på universiteterne, da der ikke er ledige job. Men det udskyder kun problemet, mens studiegælden for mange af disse gør situationen endnu værre at håndtere.

Kina ender med en enorm mængde højtuddannede unge mennesker uden et tilstrækkeligt antal job at tilbyde dem.

Situationen ser ud til at blive værre: I disse dage tager et rekordstort antal kinesere de afgørende afgangseksamener, som fungerer som adgangsprøver til universiteter. De såkaldte «gaokao»-eksamener anses for at være verdens hårdeste. 13 millioner elever bliver testet i kinesisk, engelsk, matematik og andre valgfrie fag, og testene kan vare fire dage.

Dette er en opskrift på skuffelse. Kinas arbejdsmarked, også for de unge, vil forbedres, men det går for langsomt, især da myndighederne ikke viser vilje til at stimulere boligsektoren, som er en væsentlig årsag til den økonomiske afmatning, som det har været flere gange i den seneste tid. 20 år.

Der er nogle lyspunkter, såsom den succesrige satsning på elbiler, der er i hastig vækst.

Men i mellemtiden er millioner af unge, rastløse kinesere uden arbejde, og de kæmper for at finde job, der svarer til deres uddannelsesniveau. Rigtig mange af disse har gennemført universitetet med topkarakterer, og kinesiske studerende anses for at være de bedste i verden.

Det kan skabe både politiske og økonomiske udfordringer for verdens næststørste økonomi.

Købe: Verden var så rød, mor Erindringer 1942-1980