Et udfyldt skema med ansøgning om dispensation fra Pride-arrangementer på skolen breder sig i lukkede grupper på Facebook, oplyser norsk TV 2.

Skemaet henviser til uddannelseslovens § 2-3 a:

Eleverne skal efter skriftlig meddelelse fra deres forældre fritages for de dele af undervisningen på den enkelte skole, som de ud fra egen religion eller eget livssyn opfatter som udøvelse af en anden religion eller tilslutning til et andet syn på liv, eller som de på samme grundlag opfatter som forstyrrende eller krænkende. Det er ikke nødvendigt at begrunde meddelelse om dispensation efter 1. pkt.

Mange mennesker finder Pride-parader stødende, uanset om det skyldes deres livssyn eller ej, men her har nogle fundet grundlag i norsk lov for at skærme deres børn mod Pride-propaganda i skolen.

I en mindre formel del af dokumentet hedder det, at man ikke ønsker, at børnene “bliver udsat for Pride-ideologien”, som “promoverer og glorificerer LGBT-miljøet”.

Dokumentet er formuleret relativt neutralt, hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er indlysende, hvem der har udarbejdet det.

”Det handler altså ikke kun om mangfoldighed og fællesskab, men primært om det queer. Derfor er det ikke usædvanligt at se halvnøgne mænd og kvinder i forskellige farverige kostumer, og det er ikke et syn, man ønsker, at børn skal se på eller idolisere.”

De personer, TV 2 har kontaktet, har enten ikke reageret eller vil ikke kommentere, med en enkelt undtagelse:

En mor, som ønsker at være anonym, hævder, at hun tidligere tog sin søn ud af Pride-fester i skolen. Hun ønskede ikke, at barnet skulle være en del af denne type fest.

– Jeg har mange venner, der er queer. Jeg har ikke noget imod deres orientering. Men jeg er imod Pride-fejringen. Det er for meget. Folk kan gøre, hvad de vil med deres kroppe, når de er voksne og myndige. Børn under 18 år skal ikke udsættes for Pride, siger hun til TV 2.

Et skærmbillede offentliggjort af TV 2 fra et Facebook-opslag tyder på, at initiativet kommer fra en muslimsk snarere end en kristen side, da opslaget begynder med hilsenen “Salam”.

Det er nok også grunden til, at det ikke er de kraftige verbale kanoner, der rulles ud for at nedlægge initiativet, hvilket ganske givet ville være sket, hvis der var mulighed for at rulle “kristne mørkemænd” i tjære og fjer. Det moderne Norge bygger jo på den antagelse, at queers og muslimer kan leve lykkeligt sammen i en slags Teletubbyland.

Uddannelsesdirektør i Oslo Marte Gerhardsen serverer den sædvanlige politikersnak:

– Mangfoldighed er en vigtig værdi i Oslo Skole, og derfor bruger vi Pride som en mulighed for at arbejde for værdier som menneskelig værdighed, tolerance og respekt for andre, siger direktør for den norske undervisningsmyndighed i Oslo, Marte Gerhardsen, til TV 2.

Hun peger på, at menneskelig værdighed er en af ​​seks værdier, som vil præge uddannelsen, og emner relateret til køns- og seksualitetsdiversitet diskuteres i flere læreplaner.

– Alle elever skal følge den træning, der er nævnt i læreplanerne, siger Gerhardsen.

En skoleleder i en kommune med mange ikke-vestlige sikrer, at dispensation er mulig:

– Markering af Pride kan ske som led i opfølgningen af ​​rammeplanen for børnehaver og skolepensum. I både skoler og børnehaver skal der sørges for dem, der ikke ønsker at deltage i en fejring af Pride, siger Kirsti Aandstad Hettasch, kommunalchef for skoler i Lillestrøm kommune.

I livssynsbranchen kontaktes to minoriteter for en kommentar, nærmere bestemt Linda Noor på vegne af islam og Human-Etisk Forenings (HEF) leder Christian Lomsdalen, der ganske vist introduceres som akademiker – det faktum, at han også er åbenlyst biseksuel, dog, er ikke nævnt.

Linda Noor sætter også ord på det, som det sømmer sig for en moderne muslim at tale om noget sart:

– Jeg tror meget af usikkerheden kommer af, at det er meget forskelligt, hvad og hvordan seksualitet og kønsdiversitet bliver præsenteret i børnehave og skole, siger hun til TV 2.

Hun plukker den lavthængende frugt af kønsforvirring:

– Efter at have fulgt debatterne på de sociale medier, er det især undervisning om kønsdiversitet, der vækker mest engagement og skepsis.

TV 2 bruger Lomsdalen som myndighed på, hvad man må og ikke kan få dispensation for i skolen, og HEF-lederen giver dispensation fra Pride:

– Når det kommer til skolens undervisning om mangfoldighed og seksualitet, er det fastlagt i undervisningsplanen i forskellige fag og i den overordnede del af studieordningen. At lære om queerhistorie, homoseksualitet og kønsidentitet kan ikke undtages.

Han peger på, at man kan søge om dispensation fra enkeltaktiviteter, som hvis eksterne organisationer kommer for at tale om for eksempel Pride, eller når man viser en film om Pride, siger Lomsdalen.

– Hvis skolen for eksempel skal arrangere en Pride-parade, kan man blive fritaget for dette.

Islam ser således ud til at overtrumfe kønsideologien.

Støtten til Pride-feber og dens symboler leder ellers tankerne hen på hen om grønthandleren i Vaclav Havels essay “De magtesløses magt”. Et skilt, der hang i hans butik, proklamerede “Arbejdere i alle lande, foren jer”, ikke fordi det var vigtigt for ham at fremme dette budskab, men fordi det i et marxistisk diktatur var nødvendigt at sige de rigtige ting. Enhver, der ikke gjorde det, risikerede at blive mistænkt for at være oppositionelle.

Woke er da også marxisme, som James Lindsay forklarer: