En politisk sammensværgelse er, når magtfulde personer i hemmelighed udklækker en plan, som de ikke fortæller befolkningen om, fordi de ved, at befolkningen ikke vil bifalde den. En sammensværgelse – også kaldet en konspiration, fordi det lyder som noget, kun landsbytosser kan tro på – er med andre ord en bestræbelse på at sætte demokratiet ud af kraft.

Og der har vi været i mange årtier. Under dække af propaganda om vores ansvar for alverdens ulykker, især hvor skidt det går i Mellemøsten og Afrika, har vore herskere insisteret på at åbne grænserne for enhver, der gerne vil forsørges af de nationale skatteydere – samtidig med, at de fremmede frit kan arbejde på at påtvinge de samme skatteydere et islamisk system.

Berlingske kunne den 14. oktober 2022 fortælle, at den socialdemokratiske regering har foræret muslimske friskoler en milliard kroner, selvom Socialdemokratiet havde lovet at lukke de selvsamme skoler.

Man forstår godt, at muslimer foragter et folk, der betaler for sin egen undertrykkelse.

I EU er de heller ikke tabt bag en vogn, men har en plan om at give 34 millioner migranter stemmeret. Kommissærerne håber naturligvis, at de fremmede vil stemme på deres lokale gauleitere og således bidrage til at eliminere nationalstaterne.

Vi bevæger os nu fra ”konspirationsteorierne” til de beviselige konspirationer. Vore herskere vil os til livs, mens de fylder os med snak om ”klimaet”, den hvide mands ondskab, og hvor synd det er for børnene af terroristmødre i Syrien.

Den Korte Avis har bragt et citat af Ungarns premierminister Victor Orban fra 2016:

“Det er forbudt at sige, at når man i Bruxelles har planer om at transportere fremmede hertil og bosætte dem blandt os, er det ikke tilfældigt. Det er en planlagt og styret operation, en folkemængde sendt i vor retning forklædt som en humanitær sag, der i virkeligheden er en besættelse. Det er forbudt at påpege, at formålet med denne besættelse er at forandre det kulturelle og religiøse landskab i Europa og forvandle dets etniske fundament for dermed at fjerne den sidste hindring for internationalismen: nationalstaterne.”

Ifølge de danske medier er de tilvandrede masser ”flygtninge”, mens de i virkeligheden er besættere og erobrere, som Koranen pålægger dem at reducere de oprindelige indbyggere til dhimmier – undermennesker, der skal adlyde profeten.

Som den franske forfatter Michel Houellebecq har bemærket. ”I den vestlige verden har Europa valgt en meget speciel form for selvmord, som indebærer at myrde de nationer, Europa består af … og den skyldige i dette mord er ikke vanskelig at udpege: Den europæiske Union.”

Alt dette ved de selvfølgelig udmærket i Bruxelles og på Christiansborg, hvor de imidlertid regner med, at de vil kunne profitere af deres forræderi.