I tider, da vi bliver bombarderet med dårlige nyheder, hver gang vi tænder for fjernsynet eller åbner en avis, er det let at overse de gode nyheder. Men ofte har de gode nyheder større betydning end de dårlige. Hvis det ikke var sådan, ville menneskeheden for længst være gået til grunde.

I dag kan vi blandt andet glæde os over, at de traditionelle medier – anført af de amerikanske – er ved at miste grebet over befolkningen. Det er virkelig forunderligt: Jo mere gammelmedierne fremstår som en samlet politisk front, des mindre stoler folk på dem.

I praksis har de amerikanske medier i årevis udgjort en arm af det demokratiske parti, og i takt med, at partiet er blevet stadigt mere venstre-ekstremistisk og antivestligt, har medierne fulgt med.

Medierne skal nok overleve – i det mindste nogle af dem – men de er blevet menighedsblade for et forbitret segment af utilfredse, som ikke har noget bedre at bestille end konstant at råbe op om ”racisme”, ”sexisme”, ”hvidt overherredømme”, og hvor ond ”højrefløjen” er. Bagsiden af mediernes succes er, at de nu er fanget af enklaver af borgerne, som de selv har bidraget til at opfostre.

Medierne kan ikke pludselig vende om og erkende, at de i årevis har holdt befolkningen for nar med deres fantastiske historier om Trump-Putin-sammensværgelsen. De kan ikke begynde at kalde forbrydere for forbrydere og deres ofre for ofre, når de år ud og år ind har underholdt deres seere og læsere med den fortælling, at forbryderne er de egentlige ofre. Der kan ikke chokere deres læsere ved at påpege, at børn har det bedst i familier med en mor og en far, der går på arbejde, når de har fornøjet deres brugere med drag shows og børns ret til at få fjernet deres bryster og tissemænd. Osv.

Medierne er fanget i deres eget spind, og de fleste tror ikke længere på dem.

Efter at have dækket over Joe Bidens evidente demens må selv hans journalistiske hjælpere gyse over en ny meningsmåling, der viser, at 66 pct. af amerikanerne betragter en ny præsidentperiode for den lallende olding som enten skadelig for landet eller den rene ulykke.

Symptomatisk for mediernes svigtende anseelse er, at Floridas guvernør, Ron DeSantis, valgte at bekendtgøre sit kandidatur til præsidentposten på Twitter. Før i tiden ville en kandidat have sammenkaldt til et pressemøde, hvor medierne kunne stille ham dumme spørgsmål i håbet om at få ham ned med nakken og bane vej for en demokratisk kandidat. I stedet viste DeSantis i et glimt, hvordan kandidater kan nå ud til vælgerne i en verden, hvor medierne har mistet enhver troværdighed. Ignorer dem! Synes at være budskabet.

I Den Dybe Stat hersker panik. Nu har de sammensvorne i Washington, medierne, Big Tech og på Wall Street gjort alt for at lukke munden på alternative og uafhængige kanaler til nyheder og meningsdannelse, og så må de finde sig i, at vælgerne lytter mere til de alternative end til de statsgaranterede.

De traditionelle mediers deroute blev indvarslet af Donald Trump, der på massemøder begyndte at kalde dem ”fake” og ”fjender af folket”, og efterhånden som den ene af deres løgne efter den anden bliver afsløret, vil flere af de amerikanere, der ikke lever i de demokratiske meningsghettoer, give ham ret.

Ifølge en meningsmåling fra Harvard/Harris i sidste uge er de fleste amerikanere klare over, at beskyldningerne mod Trump for at have rottet sig sammen med Vladimir Putin beroede på svindel. De ved også, at indholdet af Hunter Bidens computer ikke var russisk ”disinformation” – som hævdet at 51 efterretningseksperter. Og sandelig, om ikke flertallet er bevidste om Biden-klanens udsalg af amerikanske interesser til fremmede magter.

Hvilken begmand til de medier, der har gjort deres yderste for at afvise enhver kritik af det demokratiske parti og Biden-syndikatets korruption.

Det må være en ringe trøst for de amerikanske medier, at enhver historie om Trumps ondskab og Joe Bidens fortjenester stadigt går som varmt brød i Danmark.