Kommentar

– Europæerne er ikke klar over, at når de bliver et mindretal, vil det være for sent, siger den sydafrikanske forfatter Ernst Roets og advarer om de demografiske konsekvenser: – En dag vil I være et mindretal i jeres egne lande. Konsekvenserne vil være enorme. Han taler af erfaring. Som boer har han observeret, hvordan volden og drabene på hvide mennesker er stigende. Er vores børn og børnebørn fremtidens boere?

Demografiske konsekvenser

Roets sagde i et interview med Magyar Nemzet, at han er overrasket over, hvor åbne europæerne er over for masseindvandring, og han advarer mod de demografiske konsekvenser: 

– De vil være enorme, herunder at europæerne vil blive et mindretal i deres egne lande.

– Fra Sydafrika er vi overraskede over at se, hvor åbne de europæiske lande er, og hvordan folk bare accepterer indvandrere uden at indse, at de en dag vil blive et mindretal i deres eget land og konsekvenserne heraf.

Taler af erfaring

Roets taler af erfaring. Som boer har han observeret, hvor brutalt hvide mennesker bliver behandlet i Sydafrika i dag. Volden er stigende, fordi de hvide er blevet reduceret til et mindretal. Magtforskydningen har ført til diskrimination, fjendtlighed og mord – selv på medlemmer af Roets’ egen familie.

– Når man er et mindretal i sit eget land, er det for sent. Demografien er afgørende: Europas kultur, dets vidunderlige teatre, underholdning, universiteter, kirker – alt dette vil gå tabt med faldende demografiske tal. Dette gælder især for europæere og amerikanere, som ikke anerkender betydningen af demografiske forhold.

Dræb boeren!

De voldelige forbrydelser mod boerne er en af hovedårsagerne til, at Roets skrev bogen Kill the Boer: Government Complicity in South Africa’s Brutal Farm Murders, som er blevet en international bestseller.

ANNONSE

– For at understrege problemets omfang har jeg undersøgt rapporterne om drab på hvide. Jeg kender mange ofre og kan nævne mange mennesker, der er blevet dræbt sammen med familiemedlemmer og venner på deres gårde. Jeg havde en ven i gymnasiet, som blev skudt i hovedet, da han forlod sit hjem om aftenen. Min fars fætter blev brutalt myrdet; de slog ham med sten og gennemborede hans kranie med en høgaffel.

En forfærdelig kreativitet blandt morderne

 – Forældrene til en kvinde, som jeg kender, blev ofre for et af de mest brutale mord på gårde. De bandt reb om halsen på dem og trak dem op og ned inde i huset. Kvindens far blev myrdet ved at skubbe brusehovedet ned i halsen på ham og presse kogende vand ind i ham, hvilket forårsagede alvorlige indre forbrændinger, før han til sidst blev skudt og dræbt med et haglgevær.

– Dette er nogle få tilfælde ud af mange. Nogle er blevet brændt ihjel, nogle er blevet slæbt efter biler til døde, andre har fået halsen skåret over med macheter eller er blevet parteret. Der er en forfærdelig kreativitet blandt morderne. 

Selv børn går ikke fri

Roets har dedikeret sin bog til mindet om Wilmien Potgieter, som kun var to år gammel, da hun og hele hendes familie blev myrdet. Den lille pige var på vej hjem med sin familie, da hendes far blev overfaldet og stukket 151 gange med en høtyv, en kniv og en machete – og efterladt med en høtyv i halsen. Drabet skete foran hans kone og datter. Den lille pige blev skudt foran sin mor, som derefter blev beordret til at knæle ned og blive skudt.

– Det er så forfærdeligt, at man ikke engang har lyst til at høre om det, men det er ikke den eneste historie, der involverer børn.

“Dræb boerne” er ikke hadefuld tale

Navnet på Roets’ bog, “Kill the Boer”, henviser til en populær sydafrikansk sang, “Dubul’ ibhunu”, som kan oversættes med “dræb boeren”. 

Det sydafrikanske venstrefløjsparti Economic Freedom Fighters (EFF), der er grundlagt af den tidligere ANC-ungdomsorganisationsleder Julius Malema, blev sagsøgt for tilskyndelse til mord af AfriForum, som Ernst Roets er vicedirektør for, fordi de sang denne sang ved partiets møder.

EFF, der i øjeblikket er det tredjestørste parti i begge kamre i det sydafrikanske parlament, blev frikendt af retten, som erklærede, at sangen ikke opfordrede til had eller vold. Dommen blev behørigt fejret i dele af Sydafrika.

Forholdsvis vellykket

Roets beskriver den voldsomme diskrimination, som minoritetsboersamfundet i Sydafrika blev udsat for. Men på trods af dette er det hvide samfund økonomisk og kulturelt set relativt succesfuldt.

– Vores samfund er ret succesfuldt, og roden til konflikten er misundelse. Samtidig bruger regeringen os som syndebukke og giver os skylden for landets problemer.

Få årtier efter at de hvide afgav magten i Sydafrika, er landet i tilbagegang. Den offentlige sektor er præget af udbredt tyveri og korruption på alle niveauer, og grundlæggende offentlige tjenester som elektricitet og affaldsafhentning er ved at bryde sammen.

– 80 % af landets skoler fungerer dårligt. På den anden side har boerne skoler og universiteter på samme niveau som i Europa. Arbejdsløsheden er på omkring 40 %, blandt boerne er den på omkring 8 %. Mens resten af landet er en fiasko, har vi succeser.

– Et af de største problemer er elektricitetsforsyningen, som staten har monopol på. Der er strømafbrydelser flere timer om dagen. 

Frigørelse af sig selv 

Beboerne producerer deres egen elektricitet og tager skridt til at øge deres uafhængighed. Beboernes generelle situation er “meget god og meget dårlig på samme tid”, siger Roets. 

– Den er meget dårlig, fordi Sydafrika er på randen af sammenbrud, og der er ingen tegn på, at landet vil komme ud af krisen. Antallet af protester mod offentlig gæld, korruption, kriminalitet og uddannelsessystemet er stigende. Alle indikatorer peger i den forkerte retning. Vi har opbygget institutioner, der beskytter os. Hvis staten svigter, må vi overleve. Vi har vores egne skoler, universiteter, kulturelle og økonomiske organisationer.

Boere, afrikaners

Boerne er også kendt som afrikaners og er et sydafrikansk samfund med rødder i den hollandske, tyske og franske befolkning, der bosatte sig i landet.

– Men vi er ikke længere hollændere, tyskere eller franskmænd, vi er en selvstændig nation med tætte bånd til Afrika og Vesten. I 1990’erne bredte der sig en ideologi om, at vi alle kunne opgive vores kulturelle identitet og blive ens. Denne proces gjaldt ikke kun os, men også andre etniciteter, men det virkede ikke.

Roets er generelt optimistisk og tror, at situationen for boerne vil blive bedre, men realisten i ham erkender, at situationen er vanskelig. De er dog fortsat modstandsdygtige, selv om flere og flere boere forlader landet.

Stærk kultur og identitetsfølelse

– Vores kultur og vores identitetsfølelse er stærk. Vi er mange, og vi ønsker at overleve. Vi er ca. 2,7 millioner, vi er spredt, og vi er et mindretal overalt. 

Roets mener, at boerne for at overleve må forene sig, så de i det mindste udgør et flertal i et område af Sydafrika, og de må skabe international opmærksomhed om den situation, de befinder sig i.

– Sydafrikanerne vil blive fattigere, og dermed vil de blive mere vrede. Flertallet vil fortsat give boerne skylden for regeringens inkompetence og fiaskoer. Korruption og kriminalitet vil fortsætte med at vokse. Folk vil vende sig væk fra de regerende partier uden at have reelle alternativer. I sidste ende vil staten bryde sammen, og der vil opstå et post-statsligt samfund. Vi boere har stærke institutioner, men de vil ikke være i stand til at udfylde det politiske tomrum, som statens sammenbrud vil skabe.

– Udviklingen kan gå en anden vej, men jeg tror, at dette er det mest sandsynlige scenarie.

Demografisk forandring i Europa 

Den demografiske forandring i Europa følger et noget anderledes mønster, idet europæerne oprindeligt udgjorde eller udgør flertallet af befolkningen her, men flere og flere byer eller bydele overtages af indvandrere fra varmere lande, især i arbejderklassens forstæder, hvor den gamle flertalsbefolkning mister sit fodfæste. 

I den svenske smeltedigel Malmø er det f.eks. ved at blive problematisk at udtrykke sig på mindretalssproget svensk, og skolerne opfordres til at omlægge sig til virkeligheden og undervise på arabisk. I Frankrig vil 25 % af de nyfødte børn snart få muslimske navne, og dette tal stiger med 0,7 % hvert år. Også i vores eget land drives befolkningstilvæksten af indvandring fra eksotiske og farverige kulturer.

Bliver blegansigter fremtidens boere?

Om nogle få årtier er det de overlevende blegansigter fra den oprindelige europæiske befolkning, der vil blive hyldet som “berigelsen” – hvis den nye demografi er lige så venlig mod os, som vi har været mod dem. Vores børn og børnebørn er fremtidens boere.

ANNONSE