Dansk milliardtilskud til norsk "kulstof-fangst" af "harmløs" CO₂

Danmark ser nu ud til at redde den forrige norske regerings “Langskibssatsning” ved at sprøjte over 12 milliarder norske kroner ind i CCS-anlægget i Øygarden utenfor Bergen på den norske vestkysten, for at “fange” CO₂ fra to danske kraftværker, fyret på pellets fra halm og flis.

I flere medier præsenteres denne “fangst” af 430.000 ton CO₂ som et revolutionerende skridt mod et bedre klima i verden. Men læser man en pressemeddelelse fra Ørsted, fremgår det, at der er tale om såkaldt biogen CO₂, som skal transporteres med skib til anlægget ved Øygarden, og derefter pumpes ned 2.600 meter under havbunden.

Biogen CO₂ forklares således af Statkraftvarme (fremhævelse tilføjet redaktionelt af Document ):

Biogene CO ₂ -emissioner er dem, der indgår i det naturlige kulstofkredsløb, det vil sige alle emissioner, der stammer fra biomasse, der har optaget CO ₂ i hele sin levetid. Udledning af biogen CO ₂ bidrager således ikke til mere CO ₂ i atmosfæren, og har derfor heller ingen negativ indvirkning på klimaet.

Ørsted understreger selv vigtigheden af dette for klimaet i FN’s klimapanel, men det fremgår tydeligt af udtalelsen, at hensynet til de danske “klimamål” nok er lige så vigtigt:

– Vi er meget tilfredse med resultatet af udbudsprocessen, og vi ser frem til at starte arbejdet med at etablere et kulstoffangstanlæg på to af vores kraftvarmeværker, der kører på bæredygtig halm og flis. Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er opsamling og lagring af biogen CO2 et af de redskaber, vi skal bruge for at bekæmpe klimaforandringerne, og vores CCS-projekt vil bidrage væsentligt til at nå de politisk vedtagne danske klimamål for 2025 og 2030. siger Ole Thomsen, direktør og leder af Ørsteds bioenergidrift. ( Ørsted )

Microsoft er bestemt også med på denne klima-splejs:

Som direkte støtte til dette nye projekt har Microsoft indgået en aftale om at købe 2,76 millioner tons bæredygtig kulstoffjernelse af høj kvalitet over 11 år fra opsamling og opbevaring af biogent kulstof fra Asnæs kraftværk. Dette repræsenterer en af verdens største kulstoffjernelsesaftaler til dato.

– Vores langsigtede aftale med Ørsted om kulstoffjernelse af høj kvalitet understøtter Microsofts forpligtelse til at blive kulstofnegativ i 2030, sender et stærkt efterspørgselssignal for at skalere markedet og demonstrerer styrken af partnerskab og den teknologiske innovation, der er nødvendig for at hjælpe verdensomstillingen til ren energi , siger Melanie Nakagawa, Chief Sustainability Officer hos Microsoft. ( Ørsted )

At kraftværkerne Ørsted 1 og 2, ejet af selskabet Ørsted, der er verdens største aktør indenfor havvind, nu vil sende sin “rene” CO₂ til den norske vestkyst, ser ikke ud til at være en tilfældighed:

– Som den mest erfarne havvindudvikler i verden har vi store planer om at være med til at kickstarte en ny industri i Norge med flydende vind sammen med vores Blåvinge-partnere. Norge har en stærk offshore servicebranche, der har rigtig gode forudsætninger for at levere løsninger, der bringer os tættere på en klimaneutral verden – både hvad angår CCS og havvind, siger Sebastian Hald Buhl, landechef i Ørsted Norge. ( Ørsted )

Det er svært at finde ud af de reelle omkostninger ved projekterne, men ifølge E24 er tilskuddene ikke ubetydelige, og de kan udløse endnu større tilskud, også kaldet investeringer, i Norge:

De danske myndigheder støtter Ørsteds projekt for kulstoffangst med et beløb svarende til over 12 milliarder NOK.

Northern Lights kan nu lagre op til 1,5 millioner ton CO₂ om året. Investeringsbudgettet for første fase, med 75-80 procent norsk statsstøtte, er på godt 9 milliarder norske kroner.

En udvidelse i en fase to vil formentlig koste en del mindre end dette. Hvis det besluttes at udvide, øges kapaciteten til 5 millioner tons om året.

I så fald må de tre ejere, Equinor, Shell og TotalEnergies, selv påtage sig disse milliardinvesteringer. (E24)

I 2021 karakteriserede professor emeritus Rögnvaldur Hannesson “kulstof-fangst” som meningsløst:

Dette er ødelæggelse af værdier i stor skala. En stor del af den energi, der bruges i industrianlæggene, skal bruges til at fjerne kuldioxiden, og så er der udgifterne til transport, udgifterne til de anlæg, der skal pumpe det ud i havet, rørene, der skal transportere det, og omkostningerne ved at bore og overvåge, hvad der sker i disse huller. ( Finansavisen / Document )

Det var måske det, Industri- og Erhvervspartiets (INP) klimapolitiske ordfører, Kjell Erik-Eilertsen, havde i tankerne, da han kommenterede E24’s opslag på Twitter:

Tenk hva dette har kostet, hvordan det er finansiert og hvilken massiv feilallokering av ressurser dette er.
Hva er prisen pr. tonn lagret?
Dét er det viktige tallet. https://t.co/8JtY1Lgrnh

— Kjell Erik Eilertsen (@KEEilertsen) May 16, 2023